Budget 2024 - prioritering af lokaludvalgets ønsker
Det indstilles,
1. at lokaludvalget drøfter forslag til ønsker til budget 2024.
2. at lokaludvalget beslutter, hvilke ønsker, lokaludvalget vil rejse til budget 2024.
Baggrund
Lokaludvalget sender hvert år ønsker til budgetforhandlingerne til politikerne på Rådhuset. Dette skal ske forud for forhandlingerne i august/september - og gerne i god tid, således at politikerne kan nå at få indhentet budgetnotater på de pågældende sager, såfremt det er sager de vil arbejde videre med.
Bylivsudvalget og Bymiljøudvalget har taget udgangspunkt i ønskerne til budget 2023 og drøftet, hvilke projekter, der ønskes fremmet.
Fagudvalgene har peget på følgende forslag:
- Rent vand i Utterslev Mose - en screeningsbevilling (1-2 mio. kr.)
- Forundersøgelse af Helsingørmotorvejen (ca. 1 mio. kr. )
- En bevarende lokalplan for Fuglekvarteret (ca. 1,5 mio. kr.)
- Forlængelse af forsøgsordningen i Klub Smedetoften ( 2,5 mio. kr. årligt)
- Områdefornyelse til Ryparken (40 - 60 mio. kr.)
- Etablering af Tryghedspartnerskab (600.000 kr. årligt)
Bilag
Bilag 4 Lokaludvalgets ønsker til budget 2023 - sendes ud på mail.
Bilag 5 Lokaludvalgets ønsker til overførselssagen - sendes ud på mail.
Løsning
1. Lokaludvalget drøfter indstillingen.
2. Lokaludvalget beslutter - eventuelt ved afstemning, hvilke 5 prioriterede ønsker, lokaludvalget vil rejse i budget 2024.
Beslutning
ad. 1. Lokaludvalget drøftede indstillingen.
ad. 2. Lokaludvalget gennemførte en afstemning om prioriteringen af lokaludvalgets ønsker til budget 2024.
Resultatet af afstemning blev:
1. prioritet: Rent vand i Utterslev Mose - en screeningsbevilling
2. prioritet: En bevarende lokalplan for Fuglekvarteret.
3. prioritet: Områdefornyelse til Ryparken.
4. prioritet: Permanentgørelse af forsøgsordningen i Klub Smedetoften.
5. prioritet: Etablering af tryghedspartnerskab