Mødedato: 23.03.2023, kl. 19:00
Mødested: Børnekulturhuset Sokkelundlille, Utterslev Torv 9

Støtteerklæring til Frivilligcenter SR-Bistand om etablering af nyt foreningshus

Det indstilles,

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og godkender støtteerklæring til Frivilligcenter SR-Bistand om etablering af fællesskabshus.

Baggrund

Frivilligcenter SR-Bistand ønsker at etablere et fællesskabshus, gerne i Bispebjerg, da deres nuværende lokaler ikke imødekommer deres behov. Frivilligcenteret giver sparring til foreninger og sociale projekter, låner lokaler, samt tilbyder socialrådgivning, retshjælp og gældsrådgivning. SR-Bistand vil gerne skabe et fællesskabshus, hvor foreningen sammen med andre aktører kan have deres base og dele faciliteter. Det skal være et hus for foreninger, hvor man kan tilbyde lokaler og samtidig bygge bro og skabe netværk mellem foreningerne. Huset skal gerne have et socialt perspektiv, så udsatte mennesker kan få hjælp via fx gældsrådgivning og social juridisk rådgivning. Idéen er tidligt i processen og man skal i gang med at udforme projektet og få opbakning til det, fra bl.a. politikere, kommune og fonde.

Bylivsudvalget besøgte d. 1. marts SR-Bistand for at få viden om deres arbejde. Her nævnte SR-Bistand ønske om en støtteerklæring fra lokaludvalget ift. etablering af fællesskabshus.

Videre proces

Støtteerklæringen vil blive sendt til SR-Bistand, der arbejder videre med et fællesskabshus. Lokaludvalget vil via Bylivsudvalget følge processen og involveres senere hen.

Bilag

Bilag 3. Udkast til støtteerklæring til Frivilligcenter SR-Bistand sendes ud på mail med dagsordenen.

Løsning

  1. Lokaludvalget godkender støtteerklæring til Frivilligcenter SR-Bistand om etablering af fællesskabshus.

Beslutning

 

ad. 1. Lokaludvalget godkendte støtteerklæringen til Frivilligcenter SR-Bistand om etablering af fællesskabshus. 

Til top