Mødedato: 23.03.2017, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Intern høring: Lokalplanforslaget ”Bomhusvej”

 

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter om der er bemærkninger til forslaget om udarbejdelse af lokalplanforslaget ”Bomhusvej” – der skal muliggøre nybyggeri.
  2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver mandat til, at formandskabet kan sende eventuelle bemærkninger i forbindelse med den interne høring.

Problemstilling

Forvaltningen har modtaget anmodning om udarbejdelse af lokalplan for del matrikel 1060, Emdrup Ejerlav, København nuværende adresse Bomhusvej 18. Der forudsættes en udstykket matrikel på 11.830 m².

Der ønskes opførelse af ca. 13.000 m² boliger på området hvor Carolineskolen på nuværende tidspunkt ligger, da skolen flytter til anden placering.

Se nærmere i det vedlagte bilag.

Der er tale om en intern høring, der skal danne grundlag for udarbejdelse af en egentlig lokalplan – som efterfølgende vil komme offentlig høring.

Høringsfristen er sat til den 29. marts.

Forvaltningen (Byplan Nord) beklager den meget korte høringsfrist – og det er aftalt at repræsentanter fra forvaltningen deltager i Bymiljøudvalgsmøde den 6. april hvor de vil præsentere projektet.

Der er således mulighed for, at lokaludvalgets høringssvar kan blive drøftet på mødet den 6. april.

Løsning

Lokaludvalget drøfter høringsmaterialet og giver mandat til at formandskabet kan sende eventuelle bemærkninger til forvaltningen.

Bilag

Høringsmaterialet vedlagt indkaldelsen.

Økonomi

Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

Ad 1: Lokaludvalget tog en første drøftelse af forslaget. På mødet i Bymiljøudvalget den 6. april vil forvaltningen komme med en nærmere præsentation af forslaget.

Ad 2: Formandskabet fik mandat til eventuelt at sende et høringssvar på den interne høring.
Til top