Udsat puljeansøgning: Naturuglens Fælleshave
Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg bevilger 30.000 kr. til projektet Naturuglens Fælleshave.
Problemstilling
På mødet den 23. februar besluttede lokaludvalget, at udsætte behandlingen af puljeansøgningen: Naturuglens Fælleshave. Begrundelsen herfor var, at lokaludvalget ville opfordre ansøger til også at søge midler hos Områdefornyelse Nordvest.
Efterfølgende har ansøger søgt midler i Områdefornyelse, men der er endnu ikke taget stilling til ansøgningen.
Formandskabet har drøftet ansøgningen og indstiller:
- at ansøgningen imødekommes med 30.000 kr.
Begrundelse:
Der er tale om et projekt i KKFO-Uglen som er beliggende ved Tagensbo Skole. Et område som gennem de sidste år har været udfordret med utryghed herunder flere skudepisoder, indbrud med mere. Der lægges op til at skabe en offentlig tilgængelig køkkenhave som kan bruges af både institutionerne/skolen og de lokale beboere. Formandskabet finder det vigtigt, at der bliver støttet op om dette initiativ – der forhåbentlig sammen med en række andre tiltag kan være med til, at gøre området omkring Frederiksborgvej mere trygt for beboerne. Af hensyn til de begrænsede puljemidler indstilles det, at ansøgningen imødekommes delvis med 30.000 kr.
Løsning
Lokaludvalget imødekommer ansøgningen med 30.000 kr.
Økonomi
Midlerne anvises fra ”Budget for puljemidler 2017” note 1: Midler afsat til fri søgning.
Indstilling
Problemstilling
Løsning
Økonomi
Videre proces
Beslutning
Ad 1: Det blev besluttet, at imødekomme ansøgningen med det fulde beløb 30.000 kr..
De 30.000 kr. anvises fra ”Budget for puljemidler” note 1: Midler afsat til fri søgning.