Høring: Svanemøllen Kaserne
Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,
-
at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter udkastet til høringssvar på forudgående høring om kommuneplantillæg for Svanemøllens Kaserne
-
at Bispebjerg Lokaludvalg giver mandat til at formanden kan sende det endelige høringssvar.
Problemstilling
Københavns Kommune afholder forudgående offentlighed for kommuneplantillæg for Svanemøllens Kaserne, der er beliggende vest for Ryvangs Allé og nord for Nordhavnsvejen, og omkranset af jernbanespor på alle tre sider.
Svanemøllens kaserne er sammen med Kastellet og Holmen et af de sidste militæranlæg i Københavnsområdet som stadig bruges af Forsvaret og området indeholder i dag en række bevaringsværdige bygninger bygget 1895-2002, udendørs idrætsfaciliteter, træbeplantninger og græsarealer.
Der kan kommes med ideer og kommentarer til den kommende planlægning frem til og med den 1. marts 2017.
Løsning
Høringen har været drøftet i Bymiljøudvalget og på den baggrund er der udarbejdet et høringssvar som er vedlagt indkaldelsen.
Bilag
Høringsmateriale vedlagt indkaldelsen
Forslag til høringssvar vedlagt indkaldelsen.
Økonomi
Ingen økonomi forbundet med indstillingen.