Mødedato: 22.11.2018, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Puljeansøgninger

Se alle bilag

 

 

Det indstilles;

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg godkender Puljeudvalgets indstillinger til puljebevillinger

Problemstilling

Den 1. november 2018 hvor der var frist for indsendelse af puljeansøgninger, havde Bispebjerg Lokaludvalg modtaget 26 ansøgninger til bydelspuljen

Mandag den 12. november var der møde i puljeudvalget - følgende deltog i mødet: Tove Auda, Per Vandrup, Troells Melgaard, Ditte Strecker, Merete Pedersen, Ebbe Hansen og Martin Andersen.

 Der blev udarbejdet følgende indstillinger:

1. Teatergrad. Teaterskolen Plusgrad. Ansøgt beløb: 20.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen.

Begrundelse:

Et arrangement, der kan give unge indsigt i teaterverdenen og bidrage til, at de unge bliver bevidste om glæden ved at deltage i fritidsaktiviteter og spille skuespil. Dog er egenbetalingen meget høj og det er derfor kun en begrænset gruppe unge, der får glæde af initiativet. Herudover er initiativet allerede påbegyndt og det er et begrænset antal deltagere, der får mulighed for at være med i skuespilskolens forløb. Derfor indstilles det, at der gives afslag på ansøgningen.

2. Ungekulturhuset. Lys for alle. Ansøgt beløb: 40.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 40.000 kr.

Begrundelse:

Et spændende kunstprojekt, der gennem et kreativt lysprojekt vil forene de unge i Ungekulturhuset og naboer i nærområdet. De unge skal i samarbejde med en lyskunstner lave lyskunstinstallationer, der placeres ved Ungekulturhusets byrum og samtidig spreder sig i nærområdet ved svagt oplyste veje og hjørner. Det bidrager til, at naboer i nærområdet får glæde af de unges projekt - og på den måde fungerer lysprojektet som en brobygger mellem nærområdets naboer og de unge. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Budget er eftersendt pr. mail.

3. Copenhagen Dance Space. Unpacked – Open the joy. Ansøgt beløb: 14.500 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 14.500 kr.

Begrundelse:

En spændende danseforestilling med mange unge medvirkende, der sætter fokus på vigtige emner som lykke og livet. Dansen er en god måde at præsentere de unge, der ser danseforestillingen, for disse emner. Der inviteres 200 unge fra bydelen, som får en gratis kulturel oplevelse, som vil bidrage til lærerige stunder og spændende oplevelser. Herudover medvirker alle de optrædende gratis i forestillingen. Puljeudvalget vil gerne gøre ansøger opmærksom på, at det er vigtigt at de 200 unge, der får mulighed for at se forestillingen gratis er tilknyttet institutioner i bydelen, så det er unge fra bydelen får glæde af forestillingerne. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

 

3A Copenhagen Muay Thai og Ungdomshuset. Christmas Blood. Ansøgt beløb: 29.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

A: Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 29.000 kr.

B: Det indstilles, at ansøgningen gives afslag.

Begrundelse:

A: En tilbagevendende begivenhed, der skaber møder på tværs gennem sportsaktiviteten thaiboksning. Her mødes Ungdomshuset, en thaiboksningsforening og borgere fra hele bydelen til et stævne med fokus på thaiboksning. Stævnet er blevet en årlig juletradition som mange har glæde af. Det er en aktivitet, der sætter fokus på glæden ved sport og som skaber grobund for nye fællesskaber, da borgere mødes på kryds og tværs i bydelen. Medlemmer i puljeudvalget vil dog gerne understrege vigtigheden af, at begivenheden afholdes under gode og trygge forhold. Herudover skal ansøger fremover gøre opmærksom på, hvis midler i ansøgningen søges andetsteds– i dette tilfælde Områdefornyelse Nordvests pulje skal dette fremhæves tydeligt. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.  

B: En tilbagevendende sportsbegivenhed, der er til glæde for thaiboksningsinteresserede i bydelen. Dog er det ikke i orden at sende en ansøgning til to puljer uden at gøre opmærksom på, at der søges begge steder. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, hvor der søges støtte fra, da der er mange lokale projekter, der skal vurderes i forbindelse med puljearbejdet. Det er svært at vurdere ansøgningen på et ordentligt grundlag, når det ikke er beskrevet i ansøgningen, at der søges andre steder. Det er vigtigt at kunne vurdere puljeansøgninger på et informeret grundlag. Derfor indstilles det, at der gives afslag på ansøgningen.

 

4. Team Mod på Livet. Fællesskabs Cafe. Ansøgt beløb: 6.973 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 6.973 kr.

Begrundelse:

Små cafearrangementer og workshops, der bidrager til hyggelige stunder for både psykisk udfordrede, udsatte borgere og andre borgere i Bispebjerg bydel. Der vil være mulighed for at deltage i en male – og konditor workshop samt en brætspilsaften, hvor der er mulighed for at mødes med andre borgere, der bor i bydelen over uformelle aktiviteter. Det er derfor en god mulighed for at møde andre borgere fra lokalmiljøet og få en gratis kop kaffe. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 6.973 kr.

2019

5. J. Brask. 8 Gavle på Rentemestervej - Møntmestervej. Ansøgt beløb: 100.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 100.000 kr.

Begrundelse:

Det har været en utrolig stor succes, at der er blevet malet gavle på Rentemestervej. De har bidraget til forskønnelse i området og bydelen – og har givet Rentemestervej mere liv med farver og flotte motiver. Det er en rigtig god ide at fortsætte forskønnelsen, men de sidste 8 gavlmalerier ud mod Møntmestervej. Dette passer godt til Nordvests identitet med et farverigt gavl-galleri. Det er også en måde, hvorpå at kvarteret får endnu mere liv og kant.  De første 8 gavlmalerier blev realiseret med tilskud fra Områdefornyelsen på 150.000 kr. Der er en positiv forventning om, at Områdefornyelsen bidrager med 200.000 kr. til de sidste 8 gavlmalerier. Derfor indstilles det at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 100.000 kr. til de sidste 8 gavlmalerier.

6. Aktivitetscenter Bispebjerg. Syng dig glad. Ansøgt beløb: 12.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 12.000 kr.

Begrundelse:

Et godt musikalsk arrangement, der skal skabe gode stunder og øjeblikke for de ældre på aktivitetscentrene og for seniorkoret. Koret styrker fællesskaber på tværs af kormedlemmerne og giver dem mulighed for at komme ud og optræde for andre aktivitetscentre. Dermed får koret mulighed for at møde nye bekendtskaber og få nye fællesskaber. For at kunne transportere koret ud i hele bydelen er det nødvendigt, at koret får støtte til transport. Herudover ønsker koret også en t-shirt, der kan skabe sammenhørighed, når de optræder. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

7. L. Pilgaard. Copenhagen Trashzz Festival. Ansøgt beløb: 25.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 25.000 kr.

Begrundelse:

En tilbagevendende festival, som sætter fokus på den alternative musikscene og som skaber en platform for eksperimentelle musikere i bydelen. Det er en festival, der sætter fokus på Lygten Station som kultursted, hvor alle borgere i bydelen kan deltage for relativt få penge. Festivalen er med til at skabe gode og musikalske stunder for dem, der har lyst til at deltage i festivalen. Det er godt at styrke de kulturelle og musikalske tilbud i bydelen. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

8. L. Pilgaard. Copenhagen Trashzz Nights. Ansøgt beløb: 25.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 25.000 kr.

Begrundelse:

Kulturelle og musikalske aftener, der vil skabe fokus på eksperimenterende musik på Lygten Station. Arrangementerne vil skabe nye musikalske oplevelser for borgere i hele bydelen, der får mulighed for at høre masser af ny musik. Aftenerne er også med til styrke musikmiljøet i bydelen og sætte fokus på Lygten Station som et koncertsted, der rummer gode musikalske oplevelser. Derfor indstilles, det at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

9. Dansekapellet. Suburban Dance Festival. Ansøgt beløb: 130.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget er positivt indstillet overfor ansøgningen.

Begrundelse:

Puljeudvalget er positive overfor ansøgningen, og mener det er en festival, der kan fremme dansen og bevægelse. Festivalen breder sig over hele bydelen med en masse arrangementer, der henvender sig til forskellige aldersgrupper, der vil have glæde af arrangementerne. Det er vigtigt at understøtte bevægelse og dans, da det kan være med til at øge sundheden i bydelen. Derfor er puljeudvalget positivt indstillet overfor ansøgningen.

Sekretariatet har stillet ansøger spørgsmålene - Hvor mange får honorar i forbindelse med projektet? Og hvad honorarernes størrelse er? Afventer svar.

Som bilag til indkaldelsen er vedlagt evalueringen fra sidste års Suburban Dance Festival (2017 -2018) som lokaludvalget støttede med 50.000 kr.

10. Bispebjerghjemmets Venner. Vennernes musik arrangement. Ansøgt beløb: 7.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ans0øgningen imødekommes med det fulde beløb 7.000 kr.

Begrundelse:

Vennernes musikarrangement bidrager til at ældre, der bor i bydelen og på Bispebjerghjemmet, som er en del af Bispebjerghjemmets Venner kan få musikalske oplevelser. Til arrangementerne møder de ældre hinanden på kryds og tværs til en hyggelig stund. Det er ikke altid at kulturelle tilbud er rettet mod ældre og derfor er det godt at foreningen afholder disse musikalske arrangementer og aktiviteter, hvor de ældre bliver præsenteret for musik samt kan få en hyggelig stund over kaffe og kage. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

11. Vi tager gaderne tilbage, Brug Folkeskolen, Tagensbo Skole, Beboerprojekt Puls, Beboerprojekt Bispebjerg. Mobile højtalere. Ansøgt beløb: 30.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 30.000 kr.

Begrundelse:

Der er mange aktive lokale aktører, der har behov for bedre lyd til deres sociale aktiviteter i bydelen. Aktiviteter og sammenkomster der afholdes på Tagensbo Skole og udenfor skolens område, som eksempelvis på Grønningen. Derfor skal der købes mobile højtalere, der kan være med til at skabe bedre arrangementer. Tagensbo Skole påtager sig at administrere de mobile højtalere, der kan lånes ud til lokale aktører fra hele bydelen og som kan blive opbevaret på skolen. Det er vigtigt med god lyd, som kan være med til at gøre de sociale aktiviteter endnu bedre og der er administration af højtalerne, så alle i bydelen kan få lov til at låne dem. Ansøger skal gøres opmærksom på, at der ikke må foretages udlejning af højtalerne – de er til låns. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

12. Biblioteket Rentemestervej og Ungdomshuset. Fastelavn. Ansøgt beløb: 22.500 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 22.500 kr.

Begrundelse:

En tilbagevendende succes, som bidrager til en alletiders fastelavn for hele familien. Der vil være både musik, fastelavnsboller, tøndeslagning, ansigtsmaling og flot op pyntning af Ungdomshusets sal. Arrangementet er gratis og alle er velkomne, hvilket bidrager til mange familier og borgere i bydelen møder på tværs. Alle der deltager får en god mulighed for at klæde sig ud og fejre fastelavn. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

13. Håndarbejdscafe på Biblioteket. Biblioteket Rentemestervej. Ansøgt beløb: 18.800 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 18.800 kr.

Begrundelse:

Håndarbejdscafeen afholder gode og kreative arrangementer, der giver borgere i bydelen mulighed for at lære håndarbejdsfaget at kende og de teknikker, der hører til. Det er godt at sprede viden om håndarbejdsfaget og håndarbejdscafeen skaber nogle uformelle rammer, hvor borgere kan få lov til at prøve sig med håndarbejdsaktiviteter. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Sekretariatet har spurgt ansøger om de har forsøgt at gøre håndarbejdscafeen til en del af aftenskolerne.

14. Utterslev Jazzcafe. To koncerter. Ansøgt beløb: 6000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 6.000 kr.

Begrundelse:

Jazzcafeen skaber musikalske jazzoplevelser for borgere i alle aldre i bydelen. Der søges om støtte til afholdelse af to koncerter, der vil være italiensk inspireret og som vil give inspirerende og musikalske oplevelser. Jazzcafeen er blevet meget populær og er med til at styrke den musikalske scene i bydelen. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

15. Nværk. En portal ind til bydelens ildsjæle. Netværksmøder og hjemmeside. Ansøgt beløb: 28.750 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes delvist med 23.750 kr.

Begrundelse:

Nværk skaber en god platform for ildsjæle, lokale aktører, foreninger og netværk i bydelen, der gerne vil gøre en aktiv indsats for at gøre bydelen endnu bedre. Det er vigtigt med et godt samarbejde på tværs af bydelen - og det kræver også, at der er en kommunikationsplatform, der både kan styrke samarbejdet på tværs af Nværk og samarbejdet med andre foreninger, borgere, netværk og ildsjæle. En hjemmeside vil skabe dette - og vil skabe et overblik over alle de aktive aktører, der styrker bydelen på forskellige måder, så flere samarbejder kan opstå til gavn for bydelen. Herudover har Nværk også behov for tilskud til deres netværksarrangementer, så endnu flere deltager og de aktive ildsjæle i Nværk får nogle gode og konstruktive møder. Dog mener puljeudvalget ikke, at der skal tildeles 10.000 kr. i støtte til forplejning, men at 5.000 kr. bør være tilstrækkeligt. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes delvist med 23.750 kr.

16. Kompasset, Kæmnervej. Cykelværksted for hjemløse og Kompassets naboer.  Ansøgt beløb: 32.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 32.000 kr.

Begrundelse:

Sidste år blev der etableret et cykelværksted på Kompasset for brugerne og naboer, det skete ed støtte fra ”Realdanias Underværker”. De søger om midler til at opgradere værkstedet, med isolering, forskønnelse af facade mv.. Dette skal ske på fælles arbejdsdag mellem de hjemløse og naboerne. Det er således et initiativ der kan være med til, at øge kendskabet mellem naboer og de hjemløse. Det kan være med til at skabe fællesskaber og tryghed. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

17. Lundehus Kulturforsyning m.fl. Medborgerfest på Lundehustorvet.  Ansøgt beløb: 39.588 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 39.588 kr.

Begrundelse:

Eventen på Lundhustorvet blev igangsat af lokaludvalget for 2 år siden og er ved at udvikle sig til en god tradition netop i den del Bispebjerg Bydel hvor der normalt ikke foregår så mange aktiviteter af denne karakter. Puljeudvalget finder det vigtigt, at der forsat støttes op om denne begivenhed – også med det mål at sætte fokus på de manglende mødesteder i området – og specielt fastholde fokus på omdannelse af Lundehustorvet. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

18. Kulturnet. Koncert 11. januar.  Ansøgt beløb: 1.500 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 1.500 kr.

Begrundelse:

Der 11. januar afholdes der fernisering i Kulturhuset på Tomsgårdsvej med en lokal kunstner der repræsenterer Mama Mia – et åbent arrangement hvor naboer og andre inviteres. Der søges om midler til noget musikalsk underholdning. Et arrangement der kan være med til at styrke kendskabet mellem bydelens borgere og brugerne fra Mama Mia og socialpsykiatrien. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

19. Kåre Frang. Fortsættelse af Kunstscenen.  Ansøgt beløb: 50.938 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 50.938 kr.

Begrundelse:

Bydelspuljen formål er også at understøtte nye og anderledes initiativer i bydelen, derfor besluttede lokaludvalget i april 2018 at støtte kunstscenen med 43.000 kr. til arrangementer hen over sommeren. Der er nu mulighed for at fortsætte Kunstscenen til ind i 2019. Puljeudvalget finder det vigtigt, at understøtte lidt anderledes og nye initiativer for netop, at sikre en fornyelse af tilbuddene til borgerne – og her er der tale om et område af bydelen som ellers ligge øde hen. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

20. Vi tager gaderne tilbage – NV-værket. Nytårsdisco. Ansøgt beløb: 15.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 15.000 kr.

Begrundelse:

Mellem jul og nytår er mange af de sædvanlige tilbud til børn og unge lukket. For at imødegå at børn og unge ikke tager for meget ophold på gaderne i området, der i forvejen af præget af utryghed og bandekonflikt vil initiativet ”Vi tager gaderne tilbage” arrangere nytårsdisco over et par dage i juleferien og man forventer deltagelse fra 500 børn/unge. Puljeudvalget tillægger det vægt, at der sker aktiviteter i området omkring Frederiksborgvej/Bispeparken for at forebygge blandt andet utryghed – og samtidig er det et initiativ, der kan være med til at samle børn/unge på tværs af baggrund. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

21. Foreningen Kunst og kultur løser problemer. 24 fortællinger om hjemløshed i NV. Ansøgt beløb: 30.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 30.000 kr.

Begrundelse:

Arrangementerne vil finde sted på Kompasset på Kæmnervej. I forbindelse med arkitekturfestivalen i april måned er ideen, at der skal arrangeres dialogarrangementer med fortællinger om temaer som hjemløshed, boformer med mere. Projektet er et tilbud til naboer og borgere fra andre dele af byen, der har interesse i emnerne. Det er utrolig vigtigt at sætte fokus på hjemløshed og boformer og puljeudvalget er meget positive overfor ansøgningen. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

22. The Community. MEUF festival.  Ansøgt beløb: 15.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 15.000 kr.

Begrundelse:

Der er kommet nye brugergrupper ind på Lygten – som er en brugerdrevet kulturperle i bydelen. Her søges der om midler til en 3 dags festival med jazz i februar 2019. Lygten byder på et mangfoldigt kulturudbud lige eksperimenterende musik/jazz, standup comedy, jazz, teater og andet.  

Der er et samlet budget for arrangementet alene på Lygten på 117.840 kr. heraf søges der 15.000 kr. fra Bispebjerg Lokaludvalg. Øvrige udgifter dækkes af andre fonde, Nørrebro Lokaludvalg med flere. Puljeudvalget finder det vigtigt at Lygten fastholdes som et mangfoldigt kulturtilbud og det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

23. Inugreen. Bysafari – naturoplevelser på tværs af 5 kvarterer.  Ansøgt beløb: 48.500 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 48.500 kr.

Begrundelse:

Et sympatisk projekt, der vil sætte borgere i bydelen i kontakt med naturen via. et elektronisk medie. Det er et spændende projekt, der er stor opbakning til blandt Bispebjergs institutioner, der skriftligt har tilkendegivet deres støtte og gerne vil bidrage til aktiviteter med mere i forbindelse med mediet.  Dette kan bidrage til at mediet spredes blandt borgere og unge i bydelen, der får glæde af at bruge mediet. Det er et godt medie til at nå de unge i bydelen, der vil have godt af at være mere i kontakt med naturen, og som muligvis vil blive mere opmærksom på naturen via. mediet. Ansøger skal gøres opmærksom på, at der er andre naturaktører i bydelen, der også vil være relevante at kontakte og inddrage, såsom Helhedsplanen for Utterslev Mose. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

24. eSport Klub Bispebjerg. En ny virkelighed.  Ansøgt beløb: 30.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 30.000 kr.

Begrundelse:

E-sport er i rivende udvikling og er ved at udvikle sig til verdens største sportsgren. Klub Bispebjerg har siden 2016 haft tilbud om e-sport. Det er en sport som også kan tiltrække unge som ikke føler sig tiltrukket at de mere traditionelle gamle sportsgrene. Her søges der om midler til indkøb af VR-udstyr for netop at kunne tiltrække flere klubløse børn og unge til aktiviteter, så de kan være sammen om på kryds og tværs af baggrund – og måske afholde dem fra mindre heldige aktiviteter på gader og veje. Esport kan også bidrage til indsigt i den nyeste teknologi og digital læring, som er brugbar i mange andre sammenhænge. Mange af Klub Bispebjergs unge kommer fra hjem hvor midlerne ikke er store og dermed er det ikke realistisk, at de kan få adgang til teknologien. Puljeudvalget finder det vigtigt, at de lokale børn og unge også for mulighed for at dyrke e-sport og får VR-udstyr, der kan gøre aktiviteterne sjovere. Det tillægges endvidere vægt, at man ved samarbejde med flere klubber og skoler i bydelen vil sikre at flere får gavn af projektet. Derfor indstilles derfor, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

25. Agendaforeningen Nordvest. Vinter – og forårsmiljø events. Ansøgt beløb: 9500 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 9.500 kr.

Begrundelse:

Agendaforeningen vil i løbet af vinteren og foråret afholde arrangementer, der har til hensigt at styrke borgere i bydelens viden om bæredygtighed, grøn tænkning samt inspiration til at få en mere grøn hverdag. Det er vigtigt at gøre bydelen opmærksom på hvordan hverdagen kan blive mere grøn og der er tilmed arrangementer for forskellige aldersgrupper, også børn. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Økonomi

Oversigt over økonomi 2018:

Bydelspuljen 2018

Samlet

budget 2018

 

Disponibelt beløb

22.11.18

Max indstillet

 beløb 

28.11.18

Resterende beløb 

2018

Samlet pulje

Kr. 2.021.000

Kr. 262.727

Kr. 90.473 *)

Kr. 172.254

*) Ansøgning 12 og 25 kan eventuelt realiseres i 2018 – med i alt: 60.000 kr.

Oversigt over økonomi 2019:

Bydelspuljen 2019

Samlet

budget 2019

anslået

Disponibelt beløb

22.11.18

Max indstillet

 beløb 

22.11.18

Resterende beløb 

2019

Samlet pulje

Kr. 2.500.000

Kr. 2.500.000

Kr. 516.000 *)

Kr.1.984.000

 *) Ansøgning 12 og 24 kan eventuelt realiseres i 2018 – med i alt: 60.000 kr.

 

 

 

Beslutning

Lokaludvalgets beslutning:

 

November

 

Ansøgt

Besluttet

1

Teatergrad

Teaterskole Plusgrad

20.000

Afslag

2

Ungekulturhuset

Lys for alle

40.000

40000

3

Copemhagen Dance Space

Unpack - Open the Joy

14.500

14.500

4

Copenhagen Muay Thai

Christmas Blood

29.000

29.000

5

Team Mod på livet

Fælleskab Cafe

6.973

6.973

 

2018 i alt:

 

110.473

90.473

November 2018 til 2019

 

Ansøgt

Besluttet

6

J. Brask m.fl

8 Gavle Mønmestervej

100.000

100.000

7

Aktivitets Center Bispebjerg

Syng dig glad

12.000

12.000

8

L.Pilgaard

CPH Trahzz Festival

25.000

25.000

9

L.Pilgaard

CPH Trashzz Nights

25.000

25.000

10

Dansekapellet

Sunurban Dance Festival

130.000

130.000

11

Bispebjerg Hjemmets Venner

Musikarranegmenter

7.000

7.000

12

Vi tager gaderne tilbage - Brug Folkeskolen m.fl

Mobile højtalere

30.000

30.000

13

Ungdomshuset / Biblioteket

Fastelavn

22.500

22.500

14

Biblioteket/Kulturhuset

Håndarbejdscafe

18.000

18.800

15

Utterslev Jazzcafe

To koncerter

6.000

6.000

16

NV værk

En portal for ildsjæle

28.750

23.750

17

Kompasset

Cykelværksted

32.000

32.000

18

Lundehus Kulturforsyning

Medborgerfest

39.588

39.588

19

Kulturnet

Koncert 11. januar

1.500

1.500

20

Kåre Frang

Kunstscene

50.938

50.938

21

Vi tager gaderne tilbage

Nytårs disco

15.000

15.000

22

Foreningen Kunst og kultur

24 fortællinger om hjmeløshed

30.000

30.000

23

The Community

MEUF festival

15.000

15.000

24

Inugreen

Bysafari app

48.500

48.500

25

eSport - Klub Bispebjerg

En ny virkelighed

30.000

30.000

26

Agendaforeningen

Vinter/forårsevent

9.500

9.500

 

I alt

 

676.276

672.076


Til top