Puljeansøgninger
Puljeansøgninger
Bispebjerg Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde mandag den 22. oktober 2007
Åbne punkter
5. Puljeansøgninger
BIS 85/2007
BESLUTNING
J.nr. BIS 85/2007
BESLUTNING
Formanden indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg; 1. at Bispebjerg Lokaludvalg
tager stilling til forslaget fra Kulturudvalget om puljestøtte, jf. nedenstående
indstilling fra udvalget 2. at Bispebjerg
Lokaludvalg tager stilling til forslaget fra Bymiljøudvalget om puljestøtte,
jf. nedenstående indstilling fra udvalget 3. at Bispebjerg
Lokaludvalg tager stilling til forslaget fra Socialudvalget om puljestøtte,
jf. nedenstående indstilling fra udvalget. Bispebjerg Lokaludvalgs
beslutning på mødet den 22. oktober 2007: Bispebjerg Lokaludvalg besluttede at bevilge støtte til 1.1.: Elevrådet Grundtvigskolen med en underskudsgaranti på 15.000 kr.. 2.1.: Grøn Dag Bispebjerg Skole med 25.000 kr. 3.1.: Pigeklubben – Klokkergården med 99.000 kr. Bispebjerg Lokaludvalg besluttede ikke at give støtte til: 1.1.: Et liv uden stress – stresskursus på Bispebjerg. |
PROBLEMSTILLING
Ad 1:
Kulturudvalget
Kulturudvalget har på sit møde den 1. oktober behandlet 1 ansøgning fra elevrådet på Grundtvigskolen på 15.000 kr. Ansøgning er udarbejdet med hjælp og opbakning fra forældrebestyrelsen og skoleledelsen.
Kort beskrivelse -
med indstilling fra Kulturudvalget:
1.1. Elevrådet –
Grundtvigskolen:
Elevrådet søger støtte til afholdelse af "skolebal med ledsager for 7. til 9. klasserne på skolen den 16. november. Der søges om støtte til musik og forskellige festlige indslag. Elevrådet har planlagt, at "man" kan tage en gæst med – og har selv undersøgt hvordan det kan lade sig gøre ved at kontakte SSP og Natteravnene. Der er planlagt at kontaktforældrene kan være til stede. Målet er; "at give eleverne en god oplevelse og frisk indspark i hverdagen. Give dem et tilbud – der ellers ikke er mange af i bydelen /nærmiljøet." Grundtvigskolen er berørt af institutionsforliget som følge af sammenlægningsplaner med Bispebjerg Skole - ifølge ansøgningen påvirker dette også eleverne. Går arrangementet godt er det på sigt planen at inddrage flere skoler i kommende arrangementer.
Samarbejdspartnere: Elevrådet (festudvalget), skolebestyrelsen kontaktforældrene, lærere på skolen – samt kontakt til SSP og Natteravnene. Medfinansiering: Skolen stiller arbejdskraft til rådighed og betaling af aftenvagt.
Indstilling:
Kulturudvalget indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg, at der bevilliges en underskudsdækning på max 15.000. Udvalget hæfter sig ved, at det er en åben begivenhed, hvor en ledsager kan inviteres med samt at der samarbejdes tæt med SSP og Natteravnene så aftenen kan forløbe roligt. Udvalget ser positivt på, at planen er på sigt at kunne invitere naboskoler en anden gang.
Ad 2: Trafik- og
bymiljøudvalget:
Trafik- og bymiljøudvalget har på sit møde den 2. oktober behandlet 1 ansøgning fra Bispebjerg Skole om tilskud til en "Grøn dag" med 25.000 kr.
Kort beskrivelse -
med indstilling fra Trafik- og bymiljøudvalget
2.1. Grøn dag –
Bispebjerg Skole
Skolen søger om tilskud til "Grøn dag" den 24. oktober. Der søges om 25.000 kr. Skolen har de sidste 12 år arbejdet med forskellige miljøre laterede temaer med inddragelse af elever Der blevet anlagt køkkenhaver, naturlegeplads – små grønne frimærker der vedligeholdes af elever og de forældre der har tid. I samarbejde med Teknisk Skole har skolen fået etableret et halvtag – hvor elverne kan sidde i fred og i læ for regn. Den 24. oktober er der planlagt "Grøn Dag" hvor alle eleverne deltager med at gøre skolens grønne områder vinterklar, under vejledning af lærere og en gartner. I år er der et stort ønske om ekstraordinært at få lagt fliser under halvtaget – hvor der nu kun er jord. Så blandt andet bordene står mere stabilt. Der søges om hjælp til fliser, planter og redskaber.
Medfinansiering: 10.000 kr. og arbejdskraft.
Indstilling:
Trafik- og bymiljøudvalget indstiller, at Bispebjerg Lokaludvalg tildeler støtte med 25.000 kr. Udvalget hæfter sig ved, at skolen selv medfinansierer med 10.000 kr. Endvidere at skolen siden skoleåret 94/95 har arbejdet med miljørelaterede temaer, udvalget går ud fra, at udgifterne til disse temaer har været afholdt indenfor skolen eget budget. Udvalget er betænkelig ved, at give tilskud til ting / arbejde / tiltag som rettelig bør være en driftsudgift betalt af forvaltningen. Imidlertid virker ansøgningen så positiv og miljøfremmende, at udvalget indstiller, at LU imødekommer ansøgningen på et beløb op til kr. 25.000. Dog således, at beløbet fortrinsvis bruges på miljørelaterede tiltag.
Ad 3: Socialudvalget.
Socialudvalget har på sit møde den 10. oktober behandlet 2 ansøgninger. Socialudvalget indstiller at der gives støtte til den ene ansøgning med 99.000 kr.
Kort beskrivelse -
med indstilling fra socialudvalget
3.1. Pigeklub –
klokkergårdens Fritidscenter
Søndagsklub for piger på Bispebjerg søger om 99.000 kr. til forskellige ekstraordinære aktiviteter for pigerne i alderen 7 til 14 år.
Da der er tale om en ansøgning på over 50.000 kr. er selve ansøgningen vedlagt indkaldelsen – med hensyn til beskrivelsen af projektet henvises til dette bilag
Indstilling:
Socialudvalget indstiller, at Bispebjerg Lokaludvalg tildeler støtte med hele det ansøgte beløb på 99.000 kr. Begrundelse er, at der tale om et projekt der er med til at skabe dialog pigerne indbyrdes – relationer mellem de unge og voksne. Et projekt udvalget finder er med til fremme integrationen, og kan medvirke til at sikre, at de unge piger benytter de etablerede fritidstilbud og får nogle nye fællesskaber og dermed et bedre grundlag for at møde det danske samfund på en aktiv og positiv måde.
3.2. Et liv uden stress
Streescoach Venjah Bundgård søger 24.000 kr. til afholdelse 3 stresskurser på Bispebjerg – der søges til egen løn. Kurserne er tænkt som et tilbud til børnefamilierne – indeholdende workshop, øvelser foredrag med mere. Målet er at give deltagerne et bedre arbejds- og familieliv og bedre sundhed. Der er ingen egen medfinansiering.
Indstilling:
Socialudvalget indstiller, at Bispebjerg Lokaludvalg ikke tildeler projektet støtte. Udvalget finder ikke at ansøgningen dokumenterer et behov for netop den slags kurser på Bispebjerg. Udvalget finder endvidere heller ikke grundlag for udelukkende at yde støtte til ansøgers løn – uden egen medfinansiering.
ØKONOMI
Kulturudvalg:
Nedenstående tabel viser budget, disponibelt beløb, ansøgt
beløb og restbeløb, hvis de indstillede ansøgninger imødekommes.
Kulturpuljen 2007 |
Budget 2007 |
Disponibelt beløb Pr. 22/10 2007 |
Ansøgt beløb pr. 22/10 2007 |
Resterende beløb Pr. 22/10 2007 |
Kulturpuljen |
Kr.600.000 |
Kr. 271.681 |
Kr. 15.000 |
Kr. 256.681 |
Bymiljøpuljen |
Kr. 600.000 |
Kr. 600.000 |
Kr. 25.000 |
Kr. 575.000 |
Socialpuljen |
Kr. 600.000 |
Kr. 590.202 |
Kr. 99.000 |
Kr. 491.202 |
Midlerne anvises på bevilling økonomisk forvaltning, ØKF drift, Im-funktion 6.45.51.1, organisationsnummer 11040, Bispebjerg Lokaludvalgs puljemidler.
BILAG
Som bilag er vedlagt
ansøgningsmateriale til 3.1. "Søndagsklub for piger på Bispebjerg".
Det øvrige ansøgningsmateriale
vil være til rådighed/gennemsyn på mødet i Bispebjerg Lokaludvalg den 22. oktober.
Det kan ligeledes rekvireres i kopi ved henvendelse til sekretariatet
Bilag til lokaludvalgsmødet 22. oktober punkt
4 / ans. 3.1.
Bispebjerg Lokaludvalg
v.
Kulturhuset, Dortheavej 61
2400
Tlf. 38
14 02 60
E-mail: lc@okf.kk.dk
Ansøgningsskema
Bispebjerg Bydelspulje
Projektets
titel: KUK's Pigeklub - søndagsklub for piger på
Bispebjerg |
Arrangørs
navn: Klokkergårdens
Fritidscenter |
Arrangørs
adresse: Birkedommervej 65,
2400 København NV |
Kontaktperson: Ayhan Demir, Paris
Boulevard 15, 2650 Hvidovre, 26 20 55 10 |
Kontooplysninger: 3134-3134095067 |
Ansøgt
beløb: 99.000.00 |
Evt.
søgt eller bevilget støttebeløb fra anden side: Vi har søgt og fået bevilliget 46.000
kr. fra Bydelens Klubpulje |
Evt.
egen medfinansiering: Ca. 140.000,00 til
lønninger |
Tid
og sted for projektets gennemførelse: projektet er
planlagt til 01.01.07 – 30.06.08 |
Projektets
titel: KUK's Pigeklub – søndagsklub for piger
på Bispebjerg |
Målgruppe: Åbent tilbud for
alle lokalområdets piger i alderen 7-14 år |
Formål: Formålet med
projektet er at sikre, at de mindre synlige piger i lokalområdet får et
klubtilbud i en overgangsperiode, mens de tilskyndes til at benytte de
eksisterende klubtilbud. Det handler om de
mere forsigtige piger, som ikke laver ballade, men som af forskellige årsager
ikke benytter eksisterende tilbud og som derfor risikerer at blive isolerede.
Det gælder især piger med muslimsk baggrund, som har brug for at møde
samfundet mere aktivt. Projektet har været
synligt i kvarteret og vi har fået mange henvendelser fra forældre og piger,
som ønsker at benytte sig af tilbuddet. Det har givet projektet en ekstra
dimension, fordi det gør at piger, i lokalområdet med forskellig etnisk
baggrund møder hinanden og får fælles oplevelser og danner nye venskaber. Det
er med til at styrke integrationen og sikre at vores projekt bliver en
succes. Vi søger at
tilskynde pigerne til også at benytte eksisterende klubtilbud, og det er der
en stor del af dem, som har fået mod på efter at være kommet i KUK´s pigeklub i en periode. Vi søger at opnå
ovenstående i tæt samarbejde med pigernes forældre. |
Tidsplan: 1. januar 2007 -
30. juni 2008. |
Handleplan
(metode): KUK's Pigeklub er et åbent tilbud. Vi
har spredt kendskabet til tilbuddet via forældrenetværk, beboerforeninger,
beboerrådgivere, Børnekulturhuset m.fl. for at sikre, at så
mange piger i lokalområdet som muligt skulle få kendskab til det. Via forskellige
aktiviteter får pigerne og til dels deres forældre kendskab til, hvad en
fritidsklub kan tilbyde dem og bliver trygge ved at benytte tilbuddet. På den
måde skulle de gerne få lyst til og mod på at blive mere aktive i deres
fritid og benytte eksisterende klubtilbud. |
Aktiviteter: KUK's Pigeklub er et mødested for
pigerne, hvor de tilbydes en række forskellige aktiviteter, som f.eks.
lektiehjælp, weekendture, udflugter, svømning, museumsbesøg, kendskab til
mulighederne i lokalområdet for at gå til sport eller lignende. Forældrene
inviteres også til at deltage i f.eks. fællesspisning, hvor pigerne har lavet
maden. Der er et par unge
piger, som tidligere har været medlemmer i KUK, som kommer og underviser
pigerne i dans. Der har været inviteret en sundhedsplejerske til at fortælle
om sund kost. |
Forventede
resultater: Vi forventer at
piger, der har deltaget i dette projekt lærer at klare sig og stå på egne
ben. Vi ønsker at
tilskynde dem til at udvikle sig til stærke individer, der kan bidrage aktivt
til samfundet. Vi forventer at
pigerne styrkes i deres integration og opbygger sociale netværk via
relationer med andre piger. Vi ønsker at
motivere pigerne til at satse på deres skole og uddannelse ved at tilbyde dem
hjælp til lektier, en hjælp som ikke har muligheder for at få andre steder. |
Egen
plan for evaluering af projektet: Vores foreløbige
vurdering er, at KUK's Pigeklub er
en succes, så vi vil gerne have mulighed for at fortsætte projektet. Ved årets udgang
evaluerer vi projektet ved brugerundersøgelse og ved at se på, hvor mange der
er kommet i almindelige klubtilbud eller andre fritidsaktiviteter af dem, som
har deltaget i projektet. |
Plan
for formidling og offentliggørelse af projektets erfaringer og resultater: Resultaterne vil blive offentliggjort på
klubbens hjemmeside i august 2008. |
Evt.
samarbejdspartnere: - Bispeparkens Fritidsklub, Sokkelundlille, Projekt blå time, Kringlebakken, Beboerprojekt Bispeparken. |
Med venlig hilsen
Ayhan Demir
Institutionsleder
Bilag
til ansøgning - Bispebjerg Bydelspulje
KUK's Pigeklub - søndagsklub for piger på Bispebjerg
I øjeblikket benytter omkring 30 piger tilbuddet, men vi forventer, at antallet af piger i KUK's Pigeklub vil komme op på omkring 50 i løbet af det næste halve år. Der er stadig nye piger, som kommer i klubben, fordi de har hørt om det fra andre pi ger, og vi forventer, at den udvikling vil fortsætte.
De piger, som benytter sig af tilbuddet er både af dansk og etnisk oprindelse. De fleste af pigerne er fra familier, som måske ikke har det store overskud til at foretage sig noget med deres børn i weekenden. Når pigerne kommer i KUK's Pigeklub får de oplevelser, og de får mulighed for at etablere nye sociale relationer.
Udgifterne til aflønning af medarbejdere dækkes af klubben.
De 99.000 kroner, som vi ansøger om, skal anvendes således:
10 gange svømning med 30 piger 9.000
Tur til Eksperimentariet, 30 piger 3.000
Tur til Tivoli, 30 piger 4.000
Museumsbesøg 8.000
Fællesspisninger med forældre 9.000
Weekendtur til Lalandia, 30 piger 26.000
Hobbymaterialer, spil og lignende 16.000
Forplejning 9.000
Computer og farveprinter (til lektier) 15.000
I alt 99.000
Når pigerne ikke er på tur, så er de i klubben, hvor de laver forskellige aktiviteter. Det er fx at lave bolcher, bage boller, lave mad, spille spil, spille bordtennis, lave lektier, forskellige hobbyaktiviteter, glasmaling, maleri osv.
Turaktiviteterne skal opmuntre pigerne til at røre sig og give dem nogle kulturelle oplevelser.
Vi sender ingen billeder med, da vi ikke har taget så mange billeder endnu, men det er noget, som vi vil være opmærksomme på i fremtiden.
Hvis der er brug for det, vil jeg gerne møde op og uddybe dette.
Med venlig hilsen
Ayhan Demir