Mødedato: 22.09.2016, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Frivilligpris 2017.

 

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg beslutter at afsætte 10.000 kr. til en ”Frivillig-pris”

2. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og beslutter kriterierne for frivilligprisen.

Problemstilling

Formanden indstiller, at Bispebjerg Lokaludvalg igen i 2017 overrækker en Frivilligpris på i alt 10.000 kr.

Formålet med prisen er at hylde en forening eller enkeltperson, som udfører en særlig påskønnelsesværdig frivillig indsats, og som dermed kan anspore andre til at gøre en frivillig indsats i bydelen. 

Prismodtagere, som kan komme i betragtning, har:

  • Ydet en fremragende frivilligindsats i bydelen
  • Været med til at fremme og synliggøre aktiviteter
  • Taget initiativer og virket som igangsætter og inspirator på det frivillige område.
  • Til prisen kan indstilles alle organisationer, foreninger og netværk i Bispebjerg, der anvender frivillige i arbejdet 
  • Enkeltpersoner kan også indstilles til prisen
  • Lokaludvalgsmedlemmer og suppleanter kan ikke indstilles

Følgende principper foreslås for Bispebjerg Lokaludvalgs Frivilligpris:

  • Indstillingen skal motiveres og begrundes. Der kan vedlægges udtalelser fra brugere

  • Man kan ikke indstille sig selv

  • Indstillingen skal indeholde en beskrivelse af arbejdets formål, aktiviteter, brugen af frivillige og deres indsats, samt de opnåede virkninger for målgruppen
  • Indstillingerne vurderes af bylivsudvalget, som udpeger vinderen.
  • Kriterier og frist for Frivilligprisen annonceres i Bydelsavisen og på lokaludvalgets hjemmeside samt via de sociale medier. Efter kåringen bliver årets vinder portrætteret i samme medier. 
  • Frivilligprisen overrækkes på den årlige puljeinspirationsdag

Bylivsudvalget får til opgave at gennemgå de indkomne ”kandidater” – og udarbejde en indstilling til lokaludvalget. Lokaludvalget træffer den endelige beslutning på lokaludvalgsmødet i januar 2017.

Løsning

Lokaludvalget drøfter indstillingen og rammerne for Frivilligprisen

Bispebjerg Lokaludvalg afsætter 10.000 kr. til en ”Frivilligpris”.

Økonomi

Opreklamering indgår i puljeinspirationsarrangementet.

Der afsættes 10.000 kr. til selve Frivilligprisen – midlerne anvises fra ”Budget for puljemidler 2017”. Bevillingen til brug i 2017 er givet under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen beslutter at Bispebjerg Lokaludvalg har samme puljebeløb til rådighed i 2017 – som i 2016.

 

 

Beslutning

Ad 1 og 2: Indstillingerne blev godkendt.

Der afsættes 10.000 kr. til en ”Frivilligpris”. Anvises fra puljemidlerne 2017. (Bevillingen til brug i 2017 er givet under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen beslutter at Bispebjerg Lokaludvalg har samme puljebeløb til rådighed i 2017 – som i 2016).
Til top