Høring - Administrationsgrundlag for reklameskilte og vareudstillinger
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringen.
2. at Bispebjerg Lokaludvalget giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.
Baggrund
Teknik- og Miljøudvalget har behandlet indholdet i et nyt administrationsgrundlag for butikkers reklameskilte og vareudstillinger på offentlig vej.
I administrationsgrundlaget fastsættes en række principper og vurderingskriterier for fremadrettet praksis på området, som forvaltningen efter endelig vedtagelse vil administrere tilladelser til opstilling af reklameskilte og vareudstillinger efter.
Det nye indhold i administrationsgrundlaget er:
1. Der udstedes 3-årige tilladelser.
2. Øget fokus på fremkommelighed, herunder på smalle fortove samt forhold relateret til ikke-kommercielt ophold jf. Byrums- og Trafikplan. Der skal ændres praksis for opstilling på smalle fortove, så der skal være fri passage på minimum 0,8 m. svarende til bredden på en kørestol, bortset fra gågader og promenader, hvor det generelle vejareal er egnet for fodgængere.
3. Indføring af gebyr for opstilling af reklameskilte og vareudstillinger, der dækker alle omkostninger til administration, kontrollen med overholdelse af tilladelser mv. Da gebyrfritagelsen for reklameskilte og vareudstillinger udløber i 2024, vil der fra 1. januar 2025 og indtil andet besluttes politisk, blive opkrævet gebyr fra virksomhederne.
Bymiljøudvalget har behandlet høringen og der har - pga. høringsperioden har ligget i sommerferieperioden - ikke været inddraget borgere eller erhverv i processen.
Høringsfristen er d. 2. september.
Bilag
Læs høringsmaterialet her:
Administrationsgrundlag for reklameskilte og vareudstillinger (kk.dk)
Bilag 1 - udkast til høringssvar vedr. administrationsgrundlag for reklameskilte og vareudstillinger - eftersendes på mail.
Løsning
1. Lokaludvalget drøfter høringen.
2. Lokaludvalget giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.
Beslutning
ad. 1. Lokaludvalget drøftede sagen.
ad. 2. Lokaludvalget gav forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.