Frivilligpris 2022 - budgetregulering
Det indstilles,
-
at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og beslutter at afsætte 15.000 kr. til ”Frivilligprisen”
-
at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og beslutter kriterierne for frivilligprisen.
-
at Bispebjerg Lokaludvalg uddelegerer behandlingen af, hvem der skal have prisen til Bylivsudvalget til endelig godkendelse i lokaludvalget.
Baggrund
Formandskabet foreslår, at Bispebjerg Lokaludvalg igen i 2022 overrækker Frivilligprisen med en pris på 10.000 kr.
Formålet med prisen er at hylde en forening eller enkeltperson, som udfører en særlig påskønnelsesværdig frivillig indsats, og som dermed kan anspore andre til at gøre en frivillig indsats i bydelen.
Prismodtagere, som kan komme i betragtning, har:
- Ydet en fremragende frivilligindsats i bydelen
- Været med til at fremme og synliggøre aktiviteter
- Taget initiativer og virket som igangsætter og inspirator på det frivillige område.
- Til prisen kan indstilles alle organisationer, foreninger og netværk i Bispebjerg, der anvender frivillige i arbejdet
- Enkeltpersoner kan også indstilles til prisen
- Lokaludvalgsmedlemmer og suppleanter kan ikke indstilles
Følgende principper foreslås for Bispebjerg Lokaludvalgs Frivilligpris:
-
Indstillingen skal motiveres og begrundes. Der kan vedlægges udtalelser fra brugere
-
Man kan ikke indstille sig selv
- Indstillingen skal indeholde en beskrivelse af arbejdets formål, aktiviteter, brugen af frivillige og deres indsats, samt de opnåede virkninger for målgruppen
- Indstillingerne vurderes af bylivsudvalget, som udpeger vinderen
- Kriterier og frist for Frivilligprisen annonceres i Bydelsavisen og på lokaludvalgets hjemmeside samt via de sociale medier. Efter kåringen bliver årets vinder portrætteret i samme medier.
- Frivilligprisen overrækkes på puljeaften
Bylivsudvalget får til opgave at gennemgå de indkomne ”kandidater” – og lokaludvalget træffer den endelige beslutning om hvem der skal have prisen.
Økonomi
Formandskabet foreslår, at der afsættes 15.000 kr. til gennemførelsen af arrangementet – midlerne anvises fra Budget for puljemidlerne 2022 ved en omfordeling så der i stedet for afvikling af Åbent Hus Netværksdag bliver en uddeling af Frivilligprisen samt layout og tryk af plakat.
Her er en oversigt over lokaludvalgets budgetramme 2022 - ved afvikling af Frivilligprisen forslås en regulering af puljemidlerne - egne aktiviteter, note 5.
Note |
|
Budget 2022 |
Forslag |
1 |
Puljemidler til "fri" søgning |
1.632.000 |
1.632.000 |
2 |
Informationsindsats (november 2021) |
525.000 |
525.000 |
3 |
Dialog/netværkspulje, borgermøder (november 2021) |
50.000 |
30.000 |
4 |
Plan for oprensning af Utterslev Mose (november 2021) |
50.000 |
20.000 |
5 |
Åbent Hus Netværksdag (november 2021) |
15.000 |
0 |
6 |
Mosetræf |
35.000 |
35.000 |
7 |
Initiativer til begrønning (november 2021) |
20.000 |
20.000 |
8 |
Lersøkilde pr-indsats (januar 2022) |
5.000 |
5.000 |
9 |
Bydelsplan (marts 2022) |
170.000 |
170.000 |
10 |
Fuglekvarters debat (marts 2022) |
14.000 |
14.000 |
11 | Puljeaften d. 30. november - forslag | 20.000 | |
12 | Bispebjerg Frivilligpris | 15.000 | |
|
I ALT |
2.516.000 |
2.516.000 |
Løsning
1. Lokaludvalget drøfter og godkender forslaget om at kåre en prismodtager af Bispebjerg Frivilligpris 2022 ved at afsætte 10.000 kr. til prisen og 5.000 kr. til layout og tryk af plakat ved at foretage en budgetregulering og aflyse Åbent Hus netværksdag.
2. Lokaludvalget godkender kriterierne for frivilligprisen.
3. Lokaludvalget uddelegerer behandlingen af prismodtageren til Bylivsudvalget, hvorefter den endelige beslutning træffes på et lokaludvalgsmøde.
Beslutning
ad. 1. lokaludvalget besluttede at afsætte 15.000 kr. til frivilligprisen - 10.000 kr. til prismodtageren og 5.000 kr. til layout/plakat. Midlerne findes ved en budgetregulering, således at Åbent Hus Netværksdag aflyses.
ad. 2. Lokaludvalget godkendte kriterierne.
ad. 3. Lokaludvalget gav Bylivsudvalget mandat til at behandle, hvem der skal modtage Frivilligprisen hvorefter det endelige besluttes på lokaludvalgsmødet.