Bydelsplan – Fagforvaltningerne høringssvar
Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,
1.at Bispebjerg Lokaludvalg orienteres om fagforvaltningernes høringssvar
2. at Bispebjerg Lokaludvalg orienteres om den videre proces.Problemstilling
Fagforvaltningerne har afgivet høringssvar på Bispebjerg Bydelsplan, og de vil indgå særskilt i bydelsplanen. Hensigten med høringssvarene er, at fagforvaltningerne kan uddybe forklaringer og udrydde eventuelle misforståelser. På denne måde står udsagn i høringssvarene og bydelsplan ikke uimodsagt, men i stedet kan gøres til genstand for en konstruktiv drøftelse.
Den videre proces
Bydelsplanen layoutes af KK Design henover sommeren frem til september måned, de behandles af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i oktober måned. Der arbejdes på tværs af lokaludvalgssekretariaterne og I CBU på en lancering af bydelsplanerne og en form for festligholdelse inden november.
Løsning
Orienteringen tages til efterretning.
Bilag
Opsamling på forvaltningernes høringssvar vedlagt indkaldelsen.
Økonomi
Ingen økonomi forbundet med indstillingen.