Mødedato: 22.06.2017, kl. 19:00
Mødested: Kringlebakken - Tuborgvej 256

Nordvestpassagen

 

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg får en orientering om arbejdet med at få etablering af Nordvestpassagen tilbage på dagsorden.

Problemstilling

Nordvestpassagen skal skabe forbindelse under S-banen fra Mjølnerparken og Mimersparken over til Fyrbødervej. Passagen er et vigtigt missing link i cykelstinettet som forbinder de ydre kvarterer med de indre kvarterer. Herudover har forbindelsen mange andre vigtige formål, nemlig at det bliver en sikker skolevej for ¼ af børnene i Mjølnerparken som hører til Tagensbo skoledistrikt, passagen skal også åbne op for Mimersparken, så denne ikke bliver Mjølnerparkens baggård, men et byrum for alle, og sidst men ikke mindst skal den skabe nem adgang til Bispebjergs grønne områder som eksempelvis Lersøparken, da Nørrebro er en af de bydele, som har færrest grønne områder pr. indbygger.

Der har tidligere været afsat midler til Nordvestpassagen men disse midler er omdisponeret til andre formål. Udfordringen er at få ramper af fornuftig hældning, skabe en lys og tryg passage og få den presset ind i et snævert byrum mellem bycentret og området på den modsatte sinde af Fyrbødervej.

KUBEN er i gang med at byudvikle det tomme areal fra Fyrbødervej op til Tagensvej - her er der planer om at bygge familie- og ungdomsboliger.

Bispebjerg Lokaludvalg, Nørrebro Lokaludvalg og Mjølnerparken er i dialog med KUBEN og Nørrebro Bycenter om at finde en fælles løsning således, at der kan etableres en passage under S-banen.

Nærmere orientering følger på mødet.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

 

 

 

 

 

Til top