Mødedato: 22.06.2017, kl. 19:00
Mødested: Kringlebakken - Tuborgvej 256

Orientering om Kringlebakken og FAKTI

 

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller;

1. at Bispebjerg Lokaludvalg tager orienteringen fra Kringlebakken og FAKTI til efterretning.

2. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter hvordan lokaludvalget kan støtte op om det videre arbejde i Kringlebakken og FAKTI og i den forbindelse rettes der henvendelse til Social- og Økonomiudvalget.

Problemstilling

Den 4-årige driftsbevilling til organisationerne FAKTI og Kringlebakken udløber i år. Det samme gælder for Kvindecentret på Nørrebro.

De tre initiativer supplerer hinanden og leverer i dag en tværgående indsats for udsatte flygtninge og indvandrekvinder – og deres børn. En indsats der på flere områder er et supplement til den kommunale indsats.  Det er ofte kommunens ansatte sagsbehandlere der, netop henviser de berørte borgere og familier til FAKTI, Kringlebakken og/eller Kvindecentret forskellige tilbud og indsatser.

Uddybende orientering følger på mødet.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter hvordan lokaludvalget kan støtte op om Kringlebakken og FAKTIs arbejde.

Lokaludvalget beslutter sammen med Nørrebro Lokaludvalg at sende en henvendelse til Social- og Økonomiudvalget.

Bilag

Fakta ark om Kringlebakken og FAKTI. Samt udkast til fælles henvendelse.

Økonomi

Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

 

 

 

 

 

Til top