Intern høring – lokalplanforslag S&E-Huset - Svanevej
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg med udgangspunkt i den interne høring får en orientering om et kommende lokalplanforslag for S&E-Huset / Svanevej
2. at Bispebjerg Lokaludvalg på baggrund af orienteringen drøfter om der er bemærkninger til høring. Formandskabet får mandat til at sende eventuelle bemærkninger til forvaltningen.Problemstilling
Der er en lokalplan på vej, der blandt andet skal muliggøre, at der bygges lejligheder i tilknytning til S&E-Huset på hjørnet af Frederikssundsvej og Fasanvej, ændringer af facaden – samt noget yderligere bebyggelse på Svanevej. Inden selve lokalplanforslaget udarbejdes sendes forslaget i intern høring i kommunens forvaltninger, således at eventuelle bemærkninger kan bliver indarbejdet i det endelige forslag.
Materialet (den interne høring) er først klar til udsendelse torsdag den 22. juni. Teknik- og Miljøforvaltningen kommer derfor på lokaludvalgsmødet og præsenterer planerne.
Efterfølgende udarbejdes det endelige lokalplanforslag, som kommer i offentlig høring - også i lokaludvalget, men mulighed for indsigelser og borgerdialog.
Løsning
Orienteringen tages til efterretning.
Lokaludvalget drøfter om der på nuværende tidspunkt er bemærkninger til forslaget.
Økonomi
Ingen økonomi forbundet med indstillingen.