Opfølgning på rundturen i Ryparken.
Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller;
- at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter om rundturen i Ryparken giver anledning til at lokaludvalget skal foretage sig yderligere.
Problemstilling
Ryparken/Lundehus har været et prioriteret indsatsområde gennem flere år. Lokaludvalget har arbejdet på, at få igangsat en form for forebyggende områdefornyelse – det er endnu ikke lykkedes at komme igennem med forslaget. Fra forvaltningens side (TMF) er man ikke helt afvisende overfor forslaget om en form for områdefornyelse, men forslaget er pt ikke øverst på dagsordenen.
Aktuelt arbejder lokaludvalget på at få udviklet idrætsanlægget, så anlægget også kan bruges som et lokalt mødested.
På lokaludvalgsmødet den 26. maj 2016 blev det besluttet, at rette henvendelse til Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell med henblik på, at få en samlet plan for en opgardering af Torvet ved Strødamsvej/Emdrupvej.
Forvaltningen har i brev af 2. juni svaret lokaludvalget, at forvaltningen gerne går i dialog med lokaludvalget om en udvikling af området omkring Emdrupevej/Stødamsvej – kopi af begge breve vedlagt indkaldelse.
Udover nævnte initiativer er der ligeledes gang i proces med henblik på, at genoprette det grønne område mellem Ryparken og S-banen efter færdiggørelse af Nordhavnsvej. Der er aktuelle planer for byggeri på kasserne området (Østerbro) hvilket åbner op for etablering en cykelforbindelse fra Ryparken over til Østerbro og det nye Kulturcenter på Kildevældsskolen.
Løsning
Lokaludvalget drøfter om der skal tages yderligere initiativet i relation til området Ryparken/Lundehus.
Bilag
Lokaludvalgets henvendelse til Borgmester Morten Kabell og forvaltningens svar på henvendelsen.
Økonomi
Ingen økonomi forbundet med indstillingen.