Lokaludvalgets budget 2025
1. at Bispebjerg Lokaludvalg godkender budgettet for 2025.
Problemstilling
I slutningen af året plejer Lokaludvalget at planlægge aktiviteter i lokaludvalget for det kommende år. Forslag til egne aktiviteter har været drøftet i de to underudvalg. Der vil fortsat være mulighed for i løbet af året at melde flere ønsker ind til egne projekter.
Midler til egne projekter tages af puljemidlerne. Der er tale om rammebeløb, og der skal forelægge en mere nøjagtig beskrivelse af indhold og brug af midlerne, før midlerne kan frigives. Hvis projekterne ikke gennemføres, kan midlerne tilbageføres til puljen til "fri søgning" på et lokaludvalgsmøde.
1. |
Puljemidler til ”fri søgning” |
2.113.400 kr. |
2. |
Informationsindsats |
500.000 kr. |
3. |
Borgerdialog, netværk og arbejdsgrupper |
50.000 kr. |
4. |
Højne valgdeltagelse frem mod kommunalvalg |
30.000 kr. |
5. |
Mosetræf |
39.000 kr. |
6. |
Overdækning af Helsingørmotorvejen |
30.000 kr. |
7. |
Klimatopmøde med vanløse og Brønshøj-Husum |
30.000 kr. |
8. |
Puljeaften og Frivilligpris |
35.000 kr. |
9. | Mindre aktiviteter under miljøopgaven | 30.000 kr. |
10. | Temaaften Det gode ældreliv | 25.000 kr. |
11. | Forebyggelse i Bispebjerg | 15.000 kr. |
|
I ALT |
2.897.400 kr. |
Noter til forslag til budgetramme – puljemidler 2025:
Note 1. Midler afsat til ”fri søgning” jf. retningslinjer for Bispebjerg Bydelspulje. (2.113.400 kr.)
Afhængigt af hvilke ”egne projekter” lokaludvalget beslutter at igangsætte, så reguleres midlerne der er afsat til ”fri søgning” i Bispebjerg Bydelspulje. Hvis der bevilges penge til flere af lokaludvalgets egne projekter reduceres puljen til ”fri søgning” tilsvarende.
Note 2. Informationsindsats (500.000 kr.)
Der afsættes midler til udgivelse af bydelsavisen 8 gange i 2025 – med en samlet udgift på ca. 50.0000 kr. pr. avis. Derudover afsættes der midler til hosting af hjemmesiden og bystandere, der opsættes ca. 4 gange på et år (her er der udgifter til tryk, layout og opsætning).
Lokaludvalget delegerer denne endelige udmøntning af rammen til formanden med efterfølgende regnskabsaflæggelse for lokaludvalget.
Note 3. Dialog/netværkspulje – borgermøder (50.000 kr.)
Der afsættes en ramme på 50.000 kr. til dialogmøder, arbejdsgrupper, netværksmøder og borgermøder.
Lokaludvalget delegerer den endelige udmøntning af rammen til formanden med efterfølgende regnskabsaflæggelse for lokaludvalget.
Note 4. Flere stemmer til kommunalvalget (30.000 kr.)
Bylivsudvalget ønsker at gentagne indsatsen for at øge stemmedeltagelsen ved Kommunevalget 2025. Mulige samarbejdspartnere Beboerprojekt NV og andre interesserede.
Bylivsudvalget er tovholder på sagen. Når der er udarbejdet en projektbeskrivelse og budgetøkonomi for projektet, vil lokaludvalget blive præsenteret for en endelig budgetøkonomi.
Note 5. Mosetræf 2025 (39.000 kr.)
Hver år afholdes Mosetræf i efteråret ved Utterslev Mose i samarbejde med Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Mosens Venner. Formålet er at sætte fokus på mosens udviklingsmuligheder.
Projektet skal nærmere beskrives med et budget. Arbejdsgruppen består blandt andet af Merete Pedersen og Alex Heick, som repræsenterer lokaludvalget i gruppen.
Note 6. Formidling af foranalyse af overdækningen af Helsingørmotorvejen (30.000 kr.)
Formidling af foranalysen of overdækningen af Helsingørmotorvejen, når denne er færdig i foråret for at udbrede kendskabet til den. Midlerne skal gå til nogle kommunikationsopgaver. .
Bymiljøudvalget er tovholder på sagen.
Note 7. Klimatopmøde med Brønshøj-Husum og Vanløse. (30.000 kr.)
Teknik- og Miljøforvaltningen vil sammen med lokaludvalg sætte fokus på klimaet lokalt i 2025. Tre lokaludvalg fra Bispebjerg, Brønshøj-Husum og Vanløse er i gang med planlægningen af et klimatopmøde-arrangementet.
Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af lokaludvalg med Alex Heick og Merete Pedersen som medlemmer fra Bispebjerg.
Note 8. Puljeaften og Bispebjerg Frivilligpris 2024 (35.000 kr.)
Lokaludvalget holder en netværksaften for nuværende og kommende puljeansøgere, der er interesseret i at vide mere om bydelspuljen og projektstøtte. Arrangementet foregår i slutningen af året, og midlerne bruges til layout, forplejning og underholdning samt kåring af modtageren af Bispebjerg Frivilligpris 2025, som modtager 10.000 kr. for en særlig frivillig indsats i bydelen.
Forpersonskabet er tovholder på arrangementet og førstebehandlingen af frivilligprismodtageren sker i bylivsudvalget til endelig godkendelse på næstkommende lokaludvalgsmøde.
Note 9. Mindre aktiviteter til håndering af lokaludvalgets miljøopgave (30.000 kr.)
En af lokaludvalgs forpligtelser er at støtte og udvikle det lokale miljøarbejde ved at inspirere og engagere borgere, virksomheder og organisationer i bydelen. For at kunne løfte opgaven henover året med mindre tiltag afsættes der en rammebevilling til aktiviteter.
Læs mere her :Miljøopgaven | Lokaludvalg København
Lokaludvalget delegerer den endelige udmøntning af rammen til formanden med efterfølgende regnskabsaflæggelse for lokaludvalget.
Note 10. Temaaften Det gode ældreliv (25.000 kr.)
Som opfølgning på Rollatormarchen i 2024 afholdes en temaaften med overskriften "Det gode ældreliv - ude og hjemme". Centrale emner vendes og belyses ved hjælp af eksperter, kunstnere, hverdagsspecialister og kommunalt sundhedspersonale.
Bylivsudvalget er tovholder på projektet. Når der er udarbejdet en projektbeskrivelse og budgetøkonomi for projektet, vil lokaludvalget blive præsenteret for en endelig budgetøkonomi.
Note 11. Forebyggelse i Bispebjerg (15.000 kr.)
Bylivsudvalget ønsker at lave et inspirationsmøde med fokus på tværgående forebyggelse for socialt udsatte småbørnsfamilier i Bispebjerg. Forebyggelsesindsatsen skal være mobil og den faglige målgruppe er sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgiver og politikere.
Bylivsudvalget er tovholder på projektet. Når der er udarbejdet en projektbeskrivelse og budgetøkonomi for projektet, vil lokaludvalget blive præsenteret for en endelig budgetøkonomi.
Løsning
1. Lokaludvalget godkender den foreløbige budgetramme for brugen af puljemidler 2025.