Mødedato: 21.11.2013, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

KØBENHAVN – MILJØHVEDSTAD / SHARING COPENHAGEN

Problemstilling

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg får en orientering af Lene Bjerg Christensen (Teknik- og Miljøforvaltningen) om planerne for markeringen af København som Miljøhovedstad 2014.

PROBLEMSTILLING
København er udnævnt til Miljøhovedstad i 2014. Juryen har blandt andet lagt vægt på indsatserne for, at få flere københavnere til at cykle samt målene om at blive Co2 neutral i 2025.
Københavns kommune laver en indsats i 2014 for at synliggøre udnævnelsen. Formålet er; indsatsen skal understøtte Københavns brand som sammenhængende grøn hovedstad, hvor livskvalitet, vækst og miljø går hånd i hånd. Indsatsen skal udvikle og styrke Kø-benhavns internationale position, tiltrække investeringer og skabe vækst, samt fungere som løftestang for at gøre københavnerne stolte over deres by og engagere dem i grøn omstilling.
Der er udvalgt 5 temaer under Miljøhovedstad/Sharing Copenhagen: fremtidens gode byliv, ressourceeffektivitet og bæredygtigt forbrug, den blå & grønne by, grøn mobilitet og klima og grøn omstilling. Indenfor disse 5 temaer vil der blive holdt masterclasses, signaturevents, besøgsprogrammer, guidede ture mm. Der er et stærkt ønske om samar-bejde med lokale aktører omkring aktiviteter og guidede ture.
Programmet for Sharing Copenhagen 2014 præsenteres i Bruxelles i december.
Læs mere om kriterier, indsatser mm. på www.sharingcopenhagen.dk

Økonomi
Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalg beslutning 21. november 2013:
Orienteringen blev taget til efterretning.

Til top