Mødedato: 21.09.2023, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Høring vedr. Ungerepræsentanter i lokaludvalgene

 

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringen

2. at lokaludvalget giver formandskabet mandat til at færdiggøre høringssvaret

Baggrund

Borgerrepræsentationen vedtog d. 23. marts 2023 ”Medlemsforslag om at få ungerepræsentanter tilknyttet til Lokaludvalgene”. Lokaludvalgene og Københavns Ungeråd har nu forslaget i høring. På baggrund af høringssvarene udarbejder Økonomiforvaltningen et forslag til inddragelse af ungerepræsentanter i lokaludvalgenes arbejde, som skal til behandling i Borgerrepræsentationen. Forslaget forventes at kunne træde i kraft i januar 2025.

Medlemsforslaget lægger op til, at to ungerepræsentanter i hver bydel vælges af og blandt eleverne på ungdomsuddannelserne til at deltage i lokaludvalgenes arbejde for ét år ad gangen. Forslagsstillerne har ikke til hensigt, at ungerepræsentanterne skal indtræde som ordinære medlemmer af lokaludvalgene, men at de skal have ret til at deltage på møderne i lokaludvalgene.

Forvaltningen beder lokaludvalgene i høringssvaret om at tage stilling til og beskrive følgende:

  • På hvilken måde ungerepræsentanter kan tage del i lokaludvalgets
  • arbejde
  • Hvordan ungerepræsentanter kan vælges i jeres bydel
  • Hvor længe ungerepræsentanter skal være valgt
  • Hvordan I inddrager unge i dag i lokaludvalgets arbejde

Der er høringsfrist d. 12. november.

Borgerinddragelse

Høringen har været drøftet med Smedetoftens Ungeråd. Der er ikke blevet foretaget borgerinddragelse ifm. høringen.

Bilag

Bilag 2 Høringsmateriale vedr. Ungerepræsentanter i lokaludvalgene er sendt ud med dagsordenen på mail.

Bilag 3 Udkast til høringssvar vedr. Ungerepræsentanter i lokaludvalgene eftersendes på mail. 

Løsning

1. Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringen.

2. Lokaludvalget giver formandskabet mandat til at færdiggøre høringssvaret.

Beslutning

Ad. 1. Lokaludvalget drøftede høringen.

Ad. 2. Lokaludvalget gav formandskabet mandat til at færdiggøre høringssvaret. 

Kristoffer Bøgelund, Liberal Alliance, ønskede at få en mindretalsudtalelse med i høringssvaret: 

Det er problematisk, at der tages særligt hensyn til unge, det kunne ligeledes gælde andre, der mangler repræsentation i lokaludvalgene såsom handicappede, repræsentanter fra erhvervslivet, rødhårede m.fl., men Liberal Alliance går ikke ind for kvoter. Kvoter undergraver ligestillingen.

Til top