Mødedato: 21.09.2023, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Høring vedr. Ældrepolitik

 

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringen

2. at lokaludvalget giver formandskabet mandat til at færdiggøre høringssvaret

Baggrund

Københavns Kommune har sendt udkast til Ældrepolitik 2023-2026 i offentlig høring.

Under udarbejdelsen af politikken har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen afholdt en række borgermøder, bl.a. ifm. et møde i Bylivsudvalget, hvor forvaltningen fik input til den kommende politik.

Politikken sætter rammen for kommunens arbejde på senior- og ældreområdet i de kommende år. Den rummer tre temaer med tilhørende overordnede indsatser:

  • Flere gode leveår
  • Stærke og rummelige fællesskaber
  • Lige behandling – men ikke ens behandling

Politikken tager afsæt i, at der er et stigende antal ældre københavnere, mens antallet af medarbejdere på sundheds- og ældreområdet ikke stiger tilsvarende. Med ældrepolitikken ønsker kommunen at aktivere københavnernes ressourcer, samtidig med at kommunen i endnu højere grad understøtter, at ældre kan så meget som muligt selv. Det sker for at prioritere ressourcerne til ældre med størst behov.

Der er høringsfrist d. 1. oktober.

Borgerinddragelse

Der er ikke blevet foretaget borgerinddragelse ifm. høringen.

Bilag

Politikken kan findes her: https://blivhoert.kk.dk/hoering/horing-om-kobenhavns-kommunes-aeldrepol…

Bilag 1 Udkast til høringssvar vedr. Ældrepolitik er sendt ud på mail med dagsordenen.

Løsning

1. Høringen drøftes i lokaludvalget.

2. Lokaludvalget giver formandskabet mandat til at færdiggøre høringssvaret

Beslutning

Ad. 1. Lokaludvalget drøftede høringen.

Ad. 2. Lokaludvalget gav formandskabet mandat til at færdiggøre høringssvaret. 

 

Til top