Mødedato: 21.09.2017, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Puljeansøgninger - september

Det indstilles;

 1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter indstillingerne fra puljeudvalget og tager endelig stilling til bevillingerne fra bydelspuljen.

Problemstilling

Den 1. september 2017 hvor der var frist for indsendelse af puljeansøgninger, havde Bispebjerg Lokaludvalg modtaget 28 ansøgninger til bydelspuljen. Der er søgt for i alt 460.000 kroner:

 

September

 

Ansøgt

Forslag

1

Audiocase

Fest i Nordvest

25.000

0

2

Børnekulturhuset Sokkelundlille

Kulturnat NV 2017

16.000

16.000

3

Foreningen Kulturnet

Kulturnat og julestue

4.720

4.720

4

jazzcafe/Anders Jacobsen

Koncerter Uttersl. jazzcafe

8.000

8.000

5

Bjørn Ignatius

Foredrag med kunstnere

12.000

6.000

6

Tatiana Gudnæs

Russisk underholdning i NV

9.500

0

7

Musikforeningen RIOT

Honorarstøtte

31.000

23.000

8

Kammerklub Kammerorkester

Koncert

42.600

5.000

9

Atelier Knæklys

NV Live LAB

20.000

10.000

10

SR-Bistand

Online foreningsvejviser

22.000

17.000

11

CAMP

Art-dialogues

12.000

0

12

Projekt Hjemløs

mad til byens hjemløse

30.000

30.000

13

Børnekulturhuset Sokkelundlille

Tur til middelaldercenter

12.000

12.000

14

BUF ørnevej

Tur til zoologisk have

5.000

0

15A

Dansk Etnisk Samvirke

Hjælp til etniske ældre.

20.300

0

15

Taekwondo Klub

Træningsdraget

22.500

11.225

16

CPH Youth FC

Nyt fodboldtøj

32.000

16.000

17

Trine Bang Hansen

Bispebjerg deler frugten

6.000

3.000

18

Vibe og tone

Sammen i salen

15.513

15.513

19

Lokalhistorisk selskab

Historiske lokalaviser

10.350

5.175

20

Biblioteket/Værkstederne

Håndarbejdscafe

11.550

11.550

21

Jahatten Impro - Martin Zarp

Jahatten Improshows

7.000

7.000

22

Agendaforeningen Nordvest

Aktivisme for naturen

3.000

3.000

23

Danskdansk

Teaterforestilling

20.000

0

24

Rasmus Shack

Fokus på brasiliansk

10.400

0

25

Ryparken Musikskole

Mere musik til byens børn

17.125

17.125

26

Henrik Fabricius Smith

Guldskoven

30.000

30.000

27

Bispebjerg Spejderne

75 års jubilæum

5.000

5.000

28

John Andersen

Musicmatter

 

0

 

I alt:

 

460.558

256.308

Mandag den 11. september 2017 var der møde i puljeudvalget hvor følgende deltog: Pia Liske, Tage Hensel, Laurent Morey, Tove Auda, Ditte Danielsen, Dzenana Secic, Kristoffer Bøgelund, Per Vandrup og Tom Jørgensen.

Hvis lokaludvalget følger højst indstillet beløb svarer det til en samlet bevilling på 256.000 kr. Der vil så være 26.000 kr. til resten af 2017 til eksterne ansøgninger.

Der blev udarbejdet følgende indstillinger:

1. Audiocase. Fest I Nordvest. Ansøgt beløb:25.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen gives afslag.

Begrundelse: Det er et godt initiativ, der har bidraget til gode stunder i bydelen. Bydelspuljen har dog støttet initiativet med større beløb flere gange i 2017 og da der er få økonomiske midler tilbage i bydelspuljen til resten af året, har puljeudvalget valgt at prioritere andre projekter i bydelen. Derfor indstiller puljeudvalget, at ansøgningen indstilles til afslag.

2. Børnekulturhuset Sokkelundlille. ”Kulturnat NV 2017”. Ansøgt beløb:16.000 kr. Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 16.000 kr.

Begrundelse: Kulturnatten NV er et spændende tilbagevendende initiativ, hvor bydelens borgere oplever kulturen i Bispebjerg. Det er vigtigt at sætte fokus på hvilke aktivitetsmuligheder, der er i bydelen og det er kulturnatten et godt eksempel på og initiativet er med til at profilere bydelen. I år har arrangementet mange samarbejdspartnere som gør at kulturnatten NV kan blive endnu større end førhen. Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

3. Foreningen Kulturnet.  Kulturnat og julestue. Ansøgt beløb: 4.720 kr.

Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 4.720 kr.

Begrundelse: Der søges til to kulturelle og sociale arrangementer. Kulturnatten bidrager til at skabe netværks skabende oplevelser, hvor der sættes fokus på bydelens kvaliteter og kulturelle tilbud med musik og spændende værksteder. Julearrangementet er et tilbagevendende arrangement, der giver familier indsigt i naturens potentialer når der skal laves juledekorationer. Derfor indstiller puljeudvalget at der indstilles til at imødekomme ansøgningen med det fulde beløb

4. Utterslev Jazz cafe. To Koncerter. Ansøgt beløb: 8.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Delt indstilling:

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 8.000 kr.
  2. Det indstilles, at der gives afslag på ansøgningen

Begrundelse A: Et flertal i Puljeudvalget ser positivt på ansøgningen, og ved at Jazz Caféen tiltrækker et stort publikum og en stor kreds af bydelens borgere, der gør brug af Jazzcafeen. Puljeudvalget finder, det er et initiativ, der kan give mulighed for, at borgerne kan samles og mødes i nye og uformelle sammenhænge. Jazz Cafeen er et borgerdrevet initiativ som netop ligger i fin forlængelse af formålet med bydelspuljen. Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse B: Det anses ikke at være en opgave for lokaludvalget at give offentlig støtte til musikhonorar. Hvis borgerne gerne vil høre jazz må de selv betale de omkostninger, der er forbundet med dette. Derfor indstilles det, at der gives afslag på ansøgningen.

5. Bjørn Ignatius. Åbne Foredrag. Ansøgt beløb:12.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes delvis med 6.000 kr.

Begrundelse: Foredragene understøtter den kreative og kunstneriske scene – udvalget finder det vigtigt forsat at understøtte nogle af de nye initiativer der er sat i gang i Nordvest – og Ignatius/kunstskolen har på flere område markeret sig som et tilbud, der har taget ansvar og aktiv del i Nordvest positive udvikling. Derfor indstiller puljeudvalget at ansøgningen imødekommes, af hensyn til de begrænsede midler og prioriteringen af andre ansøgninger med en delvis støtte på 6.000 kr.

6. Tatiana Gudnæs. Ægte russisk underholdning. Ansøgt beløb: 9.500 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen.

Begrundelse: Puljeudvalget anerkender, at det kunne være spændende med et russisk kulturarrangement, men udvalget fandt ikke at arrangementet havde en speciel tilknytning til bydelen. Derfor og af hensyn til prioriteringen af andre ansøgninger indstilles det, at der gives afslag på ansøgningen.

7. Musikforeningen RIOT. Honorarstøtte. Ansøgt beløb:31.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

A. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes delvis med 23.000 kr.

B. Det indstilles, at ansøgningen får afslag.

Begrundelse A: Det er vigtigt, at understøtte at Lygten Station fortsat kan være et kulturelt samlingssted.  Ved en fejl er Statens Kunstfond ikke blevet ansøgt om midler til 2017 – mens Københavns Musikudvalg har givet ”40 halve” tariffer i tilskud, men for at dette tilskud bliver udløst skal RIOT selv betale den anden halvdel. RIOT har selv fundet midler ” halve” tariffer i foråret 2017 – og søger nu om midler til de resterende 31 tariffer.

 Det fremgår af ansøgningen, at RIOT normalt har 32 koncertaftener om året og der er gennemført 9 – der er således 23 arrangementer tilbage, hvis aktivitetsniveauet skal fastholdes. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes delvis med 23.000 kr.

Begrundelse B: RIOT bør finansiere de resterende tariffer selv, ved en omprioritering af deres budget. Bydelspuljen har allerede i år givet støtte til at RIOT kan blive en stabil forretning igen og derfor bør deres findes midler i andre fonde samt foretage en generel omprioritering af midlerne så de kan få sig en stabil forretning.

8. Kammerklubben Kammerorkester. Koncert. Ansøgt beløb:42.600 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Delt indstilling:

  1. Det indstilles, at ansøgningen gives afslag.
  2. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med 5.000 kr.

Begrundelse A: Det er spændende vi har fået et kammerorkester til bydelen, dog udgør store dele af budgettet honorar til en koncert. Det fremgår ligeledes af ansøgningen, at for at få økonomien til at hænge sammen påtænkes det, at opkræve en relativ høj billetpris på 175 kr. pr. person. En billetpris der vil udelukke mange fra bydelen i at få glæde af arrangementet. Herudover er størstedelen af ansøgningen til musikhonorar, som er meget højt sat. Derfor – og af hensyn til de begrænsede midler der tilbage i bydelspuljen, indstilles det at der gives afslag på ansøgningen.

Begrundelse B: Det er vigtigt, at lokaludvalget støtter op om denne slags arrangementer. Ansøger skriver at alle tilsagn om støtte modtages med taknemmelighed. Så til trods for den høje billetpris indstilles det, at ansøgningen imødekommes delvis med 5.000 kr.

 

9. Atelier Knæklys. NV Live lab. Ansøgt beløb: 20.000 kr.

OBS - Ansøger har efterfølgende sendt en revideret ansøgning hvor fokus udelukkende er på Nordvest – og ikke længere Tingbjerg / Mjølnerparken - Revideret ansøgning vedlagt som bilag.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes delvis med 10.000 kr.

Begrundelse: Et interessant eksperiment, som både vil inddrage borgere i den kunstneriske proces og afholdes en udstilling med resultaterne fra 10 dages arbejde. Det kan bidrage til at vise Bispebjerg fra nye sider og vise de små detaljer, der er i kvarteret, som man ikke altid ser. Dog fremgår det i ansøgningen at de vil tage billeder i Tingbjerg og Mjølnerparken, hvilket er udenfor bydelens grænser, derfor indstiller puljeudvalget at der gives til halvdelen af budgettet. Derfor indstiller puljeudvalget af ansøgningen imødekommes delvist.

 

10. SR-Bistand. Foreningsvejviser. Ansøgt beløb: 22.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes delvis med 17.000 kr.

Begrundelse: Det er brugbart med et værktøj der kan kortlægge foreninger i bydelen og et yderst relevant værktøj i flere sammenhænge. Lokaludvalget arbejder selv med denne kortlægning bl.a. ved hjælp af siden ”Bispebjerg.dk” – og andre oversigter.  SR-Bistand initiativ er et relevant supplement til dette arbejde – derfor indstiller puljeudvalget at ansøgningen imødekommes delvis med 17.000 kr. og at lokaludvalget tager kontakt med SR-Bistand med henblik på at koordinere arbejdet med kortlægningen af foreningerne.  Der gives ikke støtte til annonceudgifter (5.000 kr.) – da puljeudvalget finder, at omtalen må kunne klares på anden måde via sociale medier og f.eks. bydelsavisen.

11. Art Dialogues. Art Gallery Workshop. Ansøgt beløb:12.000 kr.

 Puljeudvalgets indstilling:

 Puljeudvalgets indstiller, at der gives afslag på ansøgningen.

 Begrundelse: Projektets formål er at uddanne asylansøgere til at blive omvisere på udstillinger i Trampolinhuset og derudover skal asylansøgerne trænes i at indgå i debatter om kunst, social og politiske problemstillinger. Puljeudvalget finder, at der skal gives afslag på ansøgningen da udvalget vurderer, at projektet og målet med projektet har et (parti)politisk sigte i relation til asyl- og udlændingedebatten. Det ligger uden for rammerne af bydelspuljen at støtte denne slags initiativer. Derfor indstiller puljeudvalget, at der gives afslag på ansøgningen.

 12. Projekt Hjemløs. Mad og omsorg til byens hjemløse. Ansøgt beløb: 30.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Delt indstilling:

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 30.000 kr.
  2. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes delvis med 15.000 kr.
  3. Det indstilles, at der gives afslag på ansøgningen.

Begrundelse A: De hjemløse på gaden skal have et måltid mad og hjemløse er netop et fænomen vi ser i hele landet og resten af København – Og derfor er vi flere der må hjælpe til. Der skal ikke forskelsbehandles i lokale borgeres behov. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

  Begrundelse B: Projekt Hjemløse er et godt initiativ, der hjælper hjemløse og giver dem et måltid og hjælper dem i hverdagen. Dog kan problematikken om hjemløse ikke betragtes som et problem kun i Bispebjerg bydel – men nærmere et Københavner-m og landsproblem, som burde løses i dette regi. En opgave af et sådan omfang ligger uden for lokaludvalgets handlemuligheder og kompetenceområde – men I erkendelse af, at problemet er akut indstiller puljeudvalget at ansøgningen imødekommes delvis med 15.000 kr. Og at ansøger skal gøres opmærksom, at de også bør søge andre lokaludvalg om støtte, da der ikke er tale en problemstilling, der kan isoleres til Bispebjerg bydel.

 Begrundelse C: Anerkendes at det er et godt og desværre nødvendigt initiativ, der hjælper hjemløse i deres hverdag. Men der er netop tale om et bredt Københavner / landsproblem som skal løses i et andet regi. Derfor indstilles det, at der gives afslag på ansøgningen.

 

13. Børnekulturhuset Sokkelundlille. Tur til middelaldercentret. Ansøgt beløb: 12.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 12.000 kr.

Begrundelse: Som tilbagevendende arrangement arrangerer Sokkelundlille en tur til Middelalder Centret for børn og voksne, hvor de får viden om middelalderen, ser ridderturnering og fyrværkeri. Ifølge ansøger har det tidligere været en stor succes og er til gavn for familier, også dem der ikke har råd til at tage i middelalder centret. Der er tale om en meget bred deltagergruppe på 70 børn og voksne og turen er åben for alle. Sokkelundlille opfordres til at kontakte den boligsociale helhedsplan Vores Ryparken Kvarter, så vi får en bred beboerskare med på turen. Derfor indstiller puljeudvalget at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

14. BUF Ørnevej. Tur i Zoologisk Have. Ansøgt beløb:5.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen

Begrundelse: Puljeudvalget anerkender, at der er behov for, at flere af de forskellige mødregrupper i bydelen har behov for at styrke deres sociale netværk. Det ligger dog udenfor bydelspuljen formål, at støtte udflugter af denne karakter for en meget begrænset gruppe på 8 til 10 deltagere. Derfor indstiller puljeudvalget, at der gives afslag på ansøgningen.

15A. Dansk Etnisk Samvirke. Afhjælpe isolation og skabe kontakt. Ansøgt beløb: 20.300 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller at der gives afslag på ansøgningen.

Begrundelse: Det fremgår ikke af ansøgningen hvor rådgivningen skal foregå, eller hvem der skal forestå rådgivningen. Hvem der står bag foreningen Dansk Etnisk Samvirke og hvor mange der deltage i foreningens aktiviteter. Sekretariatet har bedt om en redegørelse og svar på disse spørgsmål, som ikke er modtaget. På det foreliggende grundlag indstiller puljeudvalget derfor, at der gives afslag på ansøgningen.

15. Taekwondo Klub. Træningsdragter. Ansøgt beløb: 22.500 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Delt indstilling:

A: Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med 11.225 kr.

B: Det indstilles, at ansøgningen imødekommes delvis med 3.750 kr.

Begrundelse A: Sportsklubber er et udgangspunkt for at skabe samvær blandt børn og træningsdragter er ifølge ansøger vigtige for at skabe en identitet – og tilhørsforhold. Både denne ansøgning og næste ansøgning nr. 16 er fra klubber der hører til på Tagensbo Skole og klubber som gør et stort arbejde for at holde børn og de unge ude af kriminalitet.

I en bydel præget af utryghed og med unge, der lever på kanten – er det vigtigt at lokaludvalget bakker op om de initiativer, der kan være med til at holde de unge væk fra kriminalitet og få dem med i foreningslivet. Derfor og af hensyn til de begrænsede midler i bydelspuljen indstilles det, at ansøgningen imødekommes delvis med halvdelen af det søgte beløb 11.225 kr.

Begrundelse B: Tilslutter sig ovenstående begrundelse – men indstiller at ansøgningen imødekommes delvis med 3.750 kr. svarende til et tilskud på 125 kr. pr. træningsdragt (30 dragter a´125 kr.). Lokaludvalget har ikke midler til at finansiere spille-/træningsdragter til klubberne på hele Bispebjerg – derfor og af hensyn til de begrænsede midler i bydelspuljen indstilles det, at den konkrete ansøgning støttes med 3.750 kr.

 

16. CPH Youth. Fodboldtrøjer. Ansøgt beløb: 32.000 kr. (Ansøger har oplyst, at der søges 32.000 kr. i 2017).

Puljeudvalgets indstilling:

Delt indstilling:

A: Det indstilles, at ansøgningen imødekommes delvis med 16.000 kr.

B: Det indstilles, at ansøgningen imødekommes delvis med 15.000 kr.

Begrundelse:

Begrundelse A: Sportsklubber er et udgangspunkt for at skabe samvær blandt børn. Fodboldtrøjer er ifølge ansøger vigtige for at skabe en identitet – og tilhørsforhold. Både denne ansøgning og den forrige ansøgning nr. 15 er fra klubber der hører til på Tagensbo Skole og klubber som gør et stort arbejde for at holde børnene / de unge ude af kriminalitet.

I en bydel præget af utryghed og med unge der lever på kanten – er det vigtigt at lokaludvalget bakker op om de initiativer der kan være med til at holde de unge væk fra kriminalitet og få dem med i foreningslivet. Derfor og af hensyn til de begrænsede midler i bydelspuljen indstilles det, at ansøgningen imødekommes delvis med halvdelen af det søgte beløb 16.000 kr.

Begrundelse B:Tilslutter sig ovenstående begrundelse – men indstiller at ansøgningen imødekommes delvis med 15.000 kr. svarende til et tilskud på 125 kr. pr. træningsdragt (120 dragter a´125 kr.). Lokaludvalget har ikke midler til at finansiere spille-/træningsdragter til klubberne på hele Bispebjerg – derfor og af hensyn til de begrænsede midler i bydelspuljen indstilles det, at den konkrete ansøgning støttes med 15.000 kr.

17. Trine Bang Hansen. Bispebjerg deler frugten. Ansøgt beløb: 6.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes delvist med 3.000 kr.
  2. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes delvist med 1.000 kr.
  3. Det indstilles, at ansøgningen gives afslag.

Begrundelse ADet er et grønt og socialt initiativ der kan skabe sociale bekendtskaber på tværs af borgere i bydelen og fokusere på hvordan man kan undgå madspild, hvilket er væsentligt for at skabe en mere bæredygtig bydel. Flere har sikkert udskydende mad som de gerne vil dele med deres naboer. Dog er honoraret lidt for højt og puljemidlerne begrænsede i denne ansøgningsrunde. Det indstilles derfor, at ansøgningen imødekommes delvist med 3.000 kr.

Begrundelse B: Det er et fint og initiativrigt projekt, dog er honoraret sat for højt, og da der er begrænsede midler tilbage i bydelspuljen, bør projektet støttes med 1.000 kr. til kaffe og kage og ikke mere. Det indstilles derfor, at ansøgningen imødekommes delvist med 1.000 kr.

Begrundelse C: Det er et godt initiativ, det er dog ikke en kommunal opgave at give midler til frugt nedtagning, det kan private gøre på eget initiativ gratis. Derfor indstilles det, at der gives afslag på ansøgningen.

 

18. Vibe & Tone. Sammen i salen - event. Ansøgt beløb 15.513 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb15.513 kr.
  2. Det indstilles, at der gives afslag på ansøgningen.

Begrundelse A: Et initiativrigt og demokratisk arrangement, der kan sætte fokus på at borgere i bydelen skal være opmærksomme på kommunalvalget og møde sine medmennesker i bydelen til en fejringens aften. Arrangørerne har mange samarbejdspartnere inden over arrangementet og der er derfor en stor opbakning til at skabe en god aften. Puljeudvalget indstiller derfor, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse B: Det er ikke lokaludvalgets opgave at give offentlig støtte til en fest i forbindelse med kommunalvalget. Derfor indstilles det, at der gives afslag på ansøgningen.

19. Lokalhistorisk Selskab. Historiske lokalaviser til fri afbenyttelse. Ansøgt beløb:10.350 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes delvis med 5.175 kr.

Begrundelse: Puljeudvalget finder det vigtigt, at der fortsat er fokus på lokalhistorien, samt at det fortsat er relativ nemt og muligt at opsøge lokalhistorisk viden. Her søger Lokalhistorisk selskab for Brønshøj-Husum og Utterslev om hjælp til at få transporteret lokalaviser fra Det Kongelige Biblioteks lager i Rødovre til lokalarkivet på Pilegården i Brønshøj – det handler om 4½ palle med aviser der dækker postnumrene 2700 og 2400. Puljeudvalget finder det vigtigt, at disse aviser bliver mere tilgængelige for interesserede borgere, men opfordre dog selskabet til at søge Brønshøj-Husum Lokaludvalg om at dække halvdelen af udgiften. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med halvdelen 5.175 kr. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes delvis med 5.175 kr.

20. Dorte Kampo Kruuse. Håndarbejdscafe. Ansøgt beløb: 11.550 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 11.550
  2. Det indstilles, at der gives afslag på ansøgningen.

Begrundelse A: Et fint arrangement der vil få håndarbejdsinteresserede i bydelen til at mødes på tværs af kulturelle og sociale forskelle. Der er også plads til borgere, der ikke har prøvet håndarbejdsfaget før og gerne vil lære mere. Derfor kan arrangementet bidrage til at skabe et godt håndarbejdsfællesskab i bydelen. Den samlede udgift er sat til 33.900 kr. der er således en væsentlig medfinansiering. Det indstilles derfor, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse B: Det er et fint arrangement, dog er både honoraret sat for højt og arrangementet trækker muligvis et begrænset antal deltagere.

 

21. Jahatten sæson 2. Kamera til Lygten. Ansøgt beløb: 7.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 7.000 kr.
  2. Det indstilles, at ansøgningen gives afslag.

Begrundelse A: Det er vigtige rekvisitter for at give Jahatten de bedste betingelser for at lave et godt show, dog bør den forstærker og det kamera Jahatten køber være i Kultur Nords besiddelse, så andre også kan bruge anskaffelserne.

Begrundelse B: Der bør ikke gives offentlig støtte til Jahattens private anskaffelser, og det er vigtigere at prioritere andre projekter i bydelen, nu når der er begrænset midler tilbage i bydelspuljen. Derfor indstilles det, at der gives afslag på ansøgningen.

22. Agendaforeningen Nordvest. Aktivisme for naturen. Ansøgt beløb: 3.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 3.000 kr.
  2. Det indstilles, at der gives afslag på ansøgningen.

Begrundelse A: Der er tale om arrangementer der sætter fokus på de områder der omkredser Utterslev Mose og blandt andet spiselige urter. Tiltag og initiativer der også støtter om lokaludvalgets forpligtigelse til at arbejde med miljøspørgsmål og grønne tiltag - og sætte fokus på bydelens grønne værdier. Derfor indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse B: Der bør ikke gives offentlig støtte til projektet, da borgere selv kan gå en tur rundt i områderne omkring mosen og opdage dens potentialer. Det indstilles, at der gives afslag på ansøgningen. Derfor indstilles det, at der gives afslag på ansøgningen.

 

23. Danskdansk. Ikke uden min mor. Ansøgt beløb 2017: 20.000 kr. Ansøgt beløb 2018: 60.000 kr. – I alt: 80.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen.

Begrundelse: Der er tale om et teaterprojekt med et samlet budget på 243.000 kr. hvoraf lønninger/honorar udgør 215.000 kr. Bispebjerg Lokaludvalg ansøges om i alt 80.000 kr. fordelt med 20.000 kr. i 2017 og 60.000 kr. i 2018.

Puljeudvalget vurderer at der som udgangspunkt er tale om et interessant og spændende projekt, puljeudvalget vurderer dog, at det vil være en begrænset gruppe af borgere der vil få glæde af projektet. Derfor og sammenholdt med de relativ høje udgifter til lønninger/honorar indstiller puljeudvalget, at der gives afslag på ansøgningen.

24. Rasmus Schack. Brasil*Brasil Ansøgt beløb: 10.400 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstilles, at der gives afslag på ansøgningen. 

Begrundelse: Det er et spændende og kulturelt arrangement med dans og musik. Dog vurderer puljeudvalget at der er meget begrænset med midler tilbage i bydelspuljen og derfor bør der prioriteres andre projekter i bydelen. Derfor indstilles det, at der gives afslag på ansøgningen.

25. Ryparken Musikskole. Musik til byens børn. Ansøgt beløb: 17.125 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med 17.125 kr.
  2. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes delvist med 8.570 kr.
  3. Det indstilles, at der gives afslag på ansøgningen.

Begrundelse A: Det er et godt arrangement, der motiverer børn til at spille og interessere sig for musik. Det er vigtigt at der bliver givet ekstra ressourcer til at børn får indsigt i den musikalske verden. Derfor indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse B: Det er fint arrangement, der styrker børns kendskab til musikken. Dog er der begrænsede midler tilbage i bydelspuljen og det er nødvendigt at prioritere andre projekter også. Derfor indstilles, at ansøgningen imødekommes delvist.

Begrundelse C: Det er et fint arrangement, dog er det ikke lokaludvalgets opgave at opgradere selve undervisningen på folkeskolerne og så henvender tilbuddet sig til en begrænset målgruppe. Derfor indstilles det, at der gives afslag på ansøgningen.

 

26. Laugsgården/Henrik Smith. Guldskoven. Ansøgt beløb: 30.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 30.000 kr.

Begrundelse: Der er tale om forskønnelse af det offentlige rum på hjørnet af Skaffervej/Rentemestervej et hjørne der i dag er lukket af med hegn. Hegnet skal fjernes og der skal med skulptur installation skabes et lille offentligt rum – en skulptur der også kan benyttes til siddepladser. Området ligger uden for de igangværende områdefornyelser. Puljeudvalget finder det vigtigt, at lokaludvalget også bidrager til mindre projekter der fysisk kan forskønne bydelen og indstiller derfor at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb. (Det påhviler ansøger selv, at sikre de fornødne tilladelser med mere endvidere er det en betingelse for bevillingen at bliver offentlig adgang til området i minimum 5 år).

27. Bispebjerg Spejderne. Jubilæum. Ansøgt beløb: 5.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 5.000 kr.

Begrundelse: Bispebjerg Spejderne har 75 års jubilæum – i den anledning vil de gerne sættes fokus på deres børn- og ungearbejde i bydelen ved en række aktiviteter – løb med mere. Puljeudvalget finder, at det er vigtigt at der støttes bredt om tilbud til børn- og unge – så ikke kun bold- sportsaktiviteter fremstår som muligheden. Derfor indstiller puljeudvalget, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

28. John Andersen. MusicMatters. Ansøgt beløb ?? kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen.

Begrundelse: Ansøger har oplyst, at ville eftersende ansøgningsskema med de manglende oplysninger – dette har sekretariatet endnu ikke modtaget. Det indstilles derfor, at der gives afslag på det nuværende grundlag.

Økonomi

Oversigt over økonomi 2017:

Bydelspuljen 2017

Samlet

budget 2017

 

Disponibelt beløb

21.09.17

Max indstillet

beløb

21.09.17

Resterende beløb

2017 *)

Samlet pulje

Kr. 2.021.000

Kr. 256.000

Kr. 256.000

Kr. 26.000

Bilag:

Revideret ansøgning nr. 9 NV LiveLab vedlagt som bilag.

 

 

 

Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning 21. september:

 

Lokaludvalgets beslutning

 

Ansøgt

Beslut-ning

 

Ansøger:

Projekt:

1

Audiocase

Fest i Nordvest

25.000

0

2

Børnekulturhuset Sokkelundlille

Kulturnat NV 2017

16.000

16.000

3

Foreningen Kulturnet

Kulturnat og julestue

4.720

4.720

4

jazzcafe/Anders Jacobsen

To koncerter i utterslev jazzcafe

8.000

8.000

5

Bjørn Ignatius

Åbne foredrag med kunstnere

12.000

6.000

6

Tatiana Gudnæs

ægte russisk underholdning i nv

9.500

0

7

Musikforeningen RIOT

Honorarstøtte

31.000

23.000

8

Kammerklubben Kammerorkester

Koncert

42.600

5.000

9

Atelier Knæklys

NV Live LAB

20.000

10.000

10

SR-Bistand

Online foreningsvejviser

22.000

17.000

11

CAMP

Art-dialogues

12.000

0

12

Projekt Hjemløs

mad og omsorg til byens hjemløse

30.000

30.000

13

Børnekulturhuset Sokkelundlille

Tur til middelaldercenter

12.000

12.000

14

BUF ørnevej

Tur til zoologisk have med eksisterende mødregruppe

5.000

0

15A

Dansk Etnisk Samvirke

Afhjælpe isolation og skabe kontakt med etniske ældre.

20.300

0

15

Taekwondo Klub

Træningsdraget

22.500

3.750

16

CPH Youth FC

Nyt fodboldtøj

32.000

15.000

17

Trine Bang Hansen

Bispebjerg deler frugten

6.000

1.000

18

Vibe og tone

Sammen i salen

15.513

15.513

19

Lokalhistorisk selskab

Historiske lokalaviser til fri benyttelse for bogerne på lokalarkiv

10.350

10.350

20

Dorte Kamp Kruse/Værkstederne

Håndarbejdscafe - mød din nabo

11.550

11.550

21

Jahatten Impro - Martin Zarp

Jahatten Improshows

7.000

7.000

22

Agendaforeningen Nordvest

Aktivisme for naturen

3.000

3.000

23

Danskdansk

Teaterforestilling

20.000

0

24

Rasmus Shack

Dag med fokus på brasiliansk kultur

10.400

0

25

Ryparken Musikskole

Mere musik til byens børn

17.125

8.570

26

Henrik Fabricius Smith

Guldskoven/anlægge grønt område

30.000

30.000

27

Bispebjerg Spejderne

75 års jubilæum

5.000

5.000

28

John Andersen

Musicmatter

 

0

 

I alt:

 

460.558

242.453


Til top