Mødedato: 21.08.2013, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

MILJØFESTIVAL UGE 41

Indstilling og beslutning

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller;

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg deltager i Miljøfestivalen og der afsættes 10.000 kr. til aktiviteter (midlerne anvises fra ” Budget for puljemidler; note 1” – midler afsat til ”fri” søgning).

Problemstilling

Miljøfestivalen er en årlig tilbagevendende begivenhed – i år i uge 41. Kommunen lægger sit arrangement i forbindelse med kulturnatten som er om fredagen i denne uge.

Indhold:

I år er Miljøfestivalens fokus bredt. Miljøfestivalen læner sig op ad de temaer, som også vil være i fokus for næste år, hvor vi fejrer at København har vundet Miljøhovedstadsprisen

  • Fremtidens gode by (liv) - byers rolle i forhold til bæredygtighed, smart city, byplanlægning/byrum/livskvalitet, den sammenhængende by
  • Ressourceeffektivitet og bæredygtigt forbrug (ressourcer og affald, madspild, mode(genbrug), energiforbrug/bygninger, renhold)
  • Den blå og grønne by (skybrud, lommeparker og andet grønt, vandforsyning)
  • Grøn mobilitet (cykling, kollektiv transport)
  • Klima og grøn omstilling (tilpasning/skybrud, CO2 reduktion)

Det eneste ”krav” til festivalen i år er, at det skal være miljørelevant, festligt, der skal være fotomuligheder, borgere kan spille en aktiv rolle i arrangementet og så gerne tænke i udbredelse (afprøve noget som kan kopieres og bruges i andre byområder)  

Hvad sker der i Bispebjerg?

Bydelene kan selv vælge hvilken dag i uge 41de lokale arrangementer skal afholdes på. Vi planlægger at gennemføre festivalen i samarbejde med bl.a. Områdeløftet i Fuglekvarteret – som også vil bidrage økonomisk til ugen.  Arrangementet afholdes lørdag d. 12. oktober kl 12-17 på Glentepladsen. Fokus vil være på begrønning i det små, grønne forhaver, grønne tage med en blanding af informations boder, udstillinger, aktiviteter og guidede ture. 

Midler:

Der er afsat 300.000 kr. til de lokale aktiviteter, som fordeles på bydelene. Der er en forventning om at de lokale samarbejdspartnere lægger samme beløb som medfinansiering, som kan sagtens være arbejdstimer.

Løsning

Lokaludvalget deltager i Miljøfestivalen og der afsættes 10.000 kr. til den lokale festival.

Økonomi

Der afsættes 10.000 kr. Midlerne anvises fra: ” Budget for puljemidler; note 1” – midler afsat til ”fri” søgning.

 

Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning:Ad 1: Indstillingen blev godkendt. Der afsættes 10.000 kr. til afholdelse af festivalen – anvises fra ”Budget for puljemidler – note 1”.
Til top