Mødedato: 21.06.2018, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Industriens Kulturarv (version 2)

Det indstilles,

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og godkender forslag om at igangsætte: Industriens Kulturarv – version 2
  2. at Bispebjerg Lokaludvalg afsætter en ramme på 20.000 kroner. (Midlerne anvises fra ”Budget for puljemidler 2018” – note 1: Midler afsat til fri søgning.

Problemstilling

Lokaludvalget arbejder videre med Industriens kulturarv. Målet er, at få politikerne til at bestille et budgetnotat, så der bliver afsat midler til at gennemføre screening af kulturarven i industriområder i Nordvest og der særligt tilknyttes en analyse af, hvordan vi sikrer ”den gode udvikling” af disse områder.  Herudover er målet, at arbejdet tages med ind i kommuneplanen som en del af det tidligere arbejde med ”Værdifulde kulturmiljøer i KBH” (se kommuneplan 2015)

Der inviteres til en debataften, hvor BR politikere inviteres. Forud for denne debat laver vi en vandring – a´la sidste gang, denne gang dog i Fuglekvarteret.

Der udarbejdes en videofilm som viser en oversigt over industriens kulturmiljøer og dykker ned i 2-3 historier. Videoen bruges på Facebook og som indledning til debataften.

Herudover skal vi bruge fagpersoner, som deltager med faglige indlæg til debatten samt en fagchef som sidder med kommuneplanstrategien.

Kommunen har tidligere arbejdet med værdifulde kulturmiljøer og produktionssteder. Men den store forskel er, at man primært har fået øje på steder som har en høj arkitektonisk værdi og/eller steder som har rummet virksomheder som har stor brandingværdi (Carlsberg, B & W med flere). Det vil sige, at Nordvest med arkitektur ofte af lav værdi og småindustrier som ikke bærer et kendt navn – er gået under radaren.

Vi skal blandt andet dykke ned i:

  • Hvad er udviklingsmuligheder på godt og ondt for gamle industrikvarterer som Nordvest? Hvad risikerer man? Og hvad er den gode udvikling? Og findes den i flere forskellige former?

  • Hvem skal stå for at sikre en god udvikling? Hvilken rolle og muligheder har kommunen i det spil?

Løsning

Der afsættes midler til Industriens kulturarv version 2. Der udvælges 1-4 personer som sammen med sekretariatet vil arbejde videre med tilrettelæggelse af arrangementet.

Økonomi

I alt 20.000 kr.

Der er givet et tilbud på videoproduktion med droneflyvning – en kort version til facebook og en længere version som fremvises til debataften: 10.000 kr.

Lokaleleje og forplejning: cirka 4.000 kr.

Honorarer til debattører: cirka 3.000 kr.


Indstilling

 

Problemstilling

 

Løsning

 

Økonomi

 

Videre proces

Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning 21. juni 2018:

Ad 1 og 2: Indstillingerne blev godkendt.
Til top