Mødedato: 21.06.2018, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

FAKTI og Kringlebakken

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller;

  1. at lokaludvalget drøfter sagen om Kringlebakken og FAKTIs økonomi og drift.

  2. at lokaludvalget drøfter og beslutter hvordan der skal støttes op om at sikre FAKTI og Kringlebakkens videre drift.

Problemstilling

FAKTI og Kringlebakken fik ved budgetforhandlingerne for 2018 forlænget og permanentgjort deres driftsbevilling.

Ved en fejl som opstod ved budgetforhandlingerne for fem år siden (og blev rettet med en ekstra bevilling årene efter), blev en mindre, men meget vigtig del af FAKTI og Kringlebakkens faste drift ikke forlænget og permanent gjort, da disse ekstra bevillinger først udløber her i 2018. Det drejer sig om ca. 300.000 kr. for Kringlebakkens vedkommende, og ca. 500.000 kr. for FAKTI..

FAKTI og Kringlebakken har oplyst at det beløb der gives er i underkanten, og der arbejdes med et meget stramt budget.

Kringlebakken har mistet pigeklubbens tilskud til deres husleje. Mister de yderligere 300.000 kr. af deres drift vil det betyde reduktion i personale, fx at danskundervisningen og noget af det pædagogiske personale forsvinder.

FAKTI har fået huslejestigninger og har samtidig mistet en aftale om danskundervisning med IA sprog (som lukker). FAKTI økonomi er således også meget stram og bortfalder de 500.000 kr. fra 2019 betyder det formodentlig at deres sygeplejerske og deres danskundervisning skal reduceres eller skæres bort.

Løsning/Videre proces

Lokaludvalget drøfter sagen og tage stilling til hvordan der kan støttes op om FAKTI og Kringlebakkens videre arbejde.

Økonomi

Ingen økonomi forbundet med indstillingen


Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning 21. juni 2018:

Ad 1 og 2: Sagen blev drøftet. Lokaludvalget retter henvendelse til budgetordførerne og gruppeformændene.
Til top