Erhvervsnetværk Nordvest
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg orienteres om erhvervsnetværk nordvest af tovholdere Lisette Rasmussen og Frederik Heinze.
Baggrund
I 2023 bevilligede Kultur- og Fritidsforvaltningen 400.000 kr. til et erhvervsnetværk i 2023 og 2024 fra en pulje til kreative miljøer på baggrund af en ansøgning indsendt af Lisette Rasmussen fra MakerSpace NV og Bispebjerg Lokaludvalg.
Lisette Rasmussen er tovholder på projektet, som lokaludvalget er sparingspart i.
I erhvervsnetværket arbejdes der med:
1. At involvere lokale borgere i netværket og gøre opmærksom på lokale erhvervsdrivende (At bo i Nordvest).
2. At tiltrække eksterne, som får øjnene op for områdets muligheder (At besøge Nordvest).
3. At skabe sammenhold i netværket via en konkret fælles arbejdsopgave, så det i fremtiden er nemmere at række ud til hinanden (At være beskæftiget i Nordvest).
På mødet vil I få mere at vide om, hvem der er i netværket, hvad de er optaget af og deres nye initiativ med at arrangere en madevent lørdag d. 17. august (Copenhagen Cooking) og en lysfest i december.
Udover at være med projektet i Netværk Nordvest, så er Frederik Heinze også ansøger bag et projekt støttet af Bispebjerg Lokaludvalg - Demokratiets Dag. Det går ud på at samle elevråd og ungeråd i bydelen og få dem til at stå for aktiviteter, der er styret af de unge selv. Frederik vil ganske kort fortælle om indsatsen på mødet.
Økonomi
Lokaludvalget har udmøntet en erhvervspulje på 60.000 kr. målrettet erhvervsnetværket.
I april måned vil puljeudvalget blive præsenteret for et budget til endelig godkendelse på lokaludvalgsmødet d. 25. april.
Løsning
1. Lokaludvalget orienteres om projektet.
Beslutning
ad. 1. Lokaludvalget blev orienteret om projektet.