Mødedato: 21.03.2019, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Byudvikling i Nordvest og henvendelse om ungdomsboliger i København

 

Det indstilles;

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter om der skal tages initiativer i relation til den aktuelle byudvikling i specielt Nordvest området.

  2. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og beslutter om der skal sendes en henvendelse om ungdomsboliger til Overborgmesteren og Teknik- og Miljøborgmesteren.

Problemstilling

Ad 1:

Byudviklingen specielt i nordvest området går stærkt. Flere investorer har planer om nybyggeri ofte ved at ældre erhvervsejendomme rives ned, for at give plads til nybyggeri – i flere tilfælde er der ønske om at bygge ungdomsboliger.

Der er flere eksempler på dette – dette ses med planerne på Drejervej og aktuelle planer på Bispevej hvor der er et ønske om at rive en tilsyneladende fin ældre bygning ned for at give plads til såkaldte ”ungdomsboliger”. I det her tilfælde små 1værelses på 20 kvadratmeter. Du kan se billeder og tegninger fra Bispevej - vedlagt indkaldelsen

Løsning

Lokaludvalget drøfter udviklingen og om der skal tages initiativer i denne anledning.

Ad 2: Brev til Rådhuset

I relation til ovenstående problemstilling har Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen har udtalt i lokalavisen “I virkeligheden er det blot små og meget dyre lejligheder, som ikke er til at betale for studerende, og hvor vi ikke kan være sikre på, at de rent faktisk går til studerende. Ungdomsboliger bør være almene, så vi har en garanti for, at de faktisk er til at betale for studerende.”

Sagen har været drøftet på mødet i Bymiljøudvalget og der var enighed om der skulle sendes et brev til og at brevet skulle sendes som et åbent brev – med kopi til Overborgmester Frank Jensen.

Løsning

At Lokaludvalget beslutter at sende henvendelse til Teknik- og Miljøborgmester Nina Hedeager Olsen og Overborgmester Frank Jensen

Økonomi

Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

Beslutning

Lokaludvalgets beslutning:

Ad 1 og 2: Der var enighed om at sende en henvendelse ”åbent brev” til Overborgmesteren og Teknik- og Miljøborgmesteren (optrykt i bydelsavisen)
Til top