Kommuneplan 2019 – og hvordan med Bispebjerg……
Det indstilles,
-
at Bispebjerg Lokaludvalg får en orientering om Kommuneplan 2019 fra Mathias Nordby Thøgersen – Center for Byudvikling.
-
at Bispebjerg Lokaludvalg tager en første drøftelse af indholdet i et høringssvar
-
at der gives mandat til at Bymiljøudvalget kan udarbejde et forslag til høringssvar til godkendelse på lokaludvalgsmødet den 25. april
Problemstilling
Forslaget til Kommuneplan 2019 skal behandles på møde i Økonomiudvalget den 19. marts og forventes herefter at blive sendt i intern høring frem til 14. maj 2019.
Projektleder for Kommuneplan 2019 Mathias Norby Thøgersen (Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen) har tilbudt at komme til møde og give en nærmere orientering om hvilke overvejelser der ligger bag forslaget til Kommuneplan 2019.
Kommuneplanen har stor betydning for hvordan bydelen skal udvikles de kommende år; hvorvidt det bliver muligt at fastholde nogle af de eksisterende erhverv i Nordvest, men også hvordan udviklingen skal være med hensyn til bygningen af ungdomsboliger – familieboliger med mere
Videre forløb og bilag:
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning og tager en første drøftelse af indholdet i et høringssvar.
Høringsmaterialet vil blive sendt elektronisk efter den 20. marts.
Økonomi
Ingen økonomi forbundet med indstillingen.
Beslutning
Lokaludvalgets beslutning:
Ad 1: Orienteringen blev taget til efterretning.
Ad 2 og 3: Der var en kort drøftelse af forslaget til Kommunepal 2019. Bymiljøudvalget udarbejder et forslag til høringssvar.