SKYBRUDSPROJEKTER
Indstilling
Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høring vedrørende skybrudsprojektpakke 2017.
2. at Bispebjerg Lokaludvalg bemyndiger Bymiljøudvalget til at udarbejde høringssvar med udgangspunkt i de på mødet faldne bemærkninger
Problemstilling
Bispebjerg Lokaludvalg har den 11. januar modtaget "Høring om skybrudsprojekter til en projektpakke". Høringen er en del af Klimasekretariatets arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2017. Svarfrist er den 1. februar 2016.
Der er forud for budgetforhandlingerne for 2017 udvalgt 9 projekter. I Bispebjerg er udvalgt projekt BIR7.1 "Lersøparken" (projektoversigt vedlagt som bilag).
Projektet er udvalgt til at indgå i denne projektpakke, da udførslen så kan koordineres med omlægning af fjernvarme, vejrenovering og etablering af cykelstier.
Klimasekretariatet ønsker Bispebjerg Lokaludvalgs kommentarer omkring lokale forhold m.v., der kan indvirke på projektet. Lokaludvalget bedes desuden tage stilling til en række faktorer omkring omverdensinddragelse i forbindelse med projektet.
Teknik- og Miljøforvaltningen beder lokaludvalget om:
1. At kommentere valget af skybrudsprojekter og hensyn til andre projekter, lokale forhold. Det kan være projekter, der vedrører en vej, der skal helhedsrenoveres, lægges nye fjernvarmerør eller andet
2. At forholde sig til, hvilken inddragelse der er passende til hvert af de udvalgte projekter, f.eks. om der er behov for en særlig inddragelsesindsats.
Forvaltningen har med høringen vedlagt et skema, som lokaludvalget kan benytte i besvarelsen af spørgsmålene.
Løsning
Bispebjerg Lokaludvalg drøfter punkter til høringssvar
Bispebjerg Lokaludvalg bemyndiger Bymiljøudvalget til at udarbejde et høringssvar.
Økonomi
Ingen økonomi forbundet med indstillingen
Bilag
Projektoversigt
Høringsbrev og hørings materiale.
Beslutning
Ad 1og 2: Der var enighed om at pege på ”Lersøparken” som det projekt der bør prioriteres i budget 2017.
De øvrige større projekter: Rentemestervej, Degnestavnen bør koordineres med den nye områdefornyelse – og de øvrige aktuelle planer for områderne. Projekt ”Tuborgvej” bør koordineres med ombygningen af Bispebjerg Hospital.