Samarbejde med Miljøpunkt Nørrebro - udnyttelse af grundvand
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter forslaget.
2. at Bispebjerg Lokaludvalg afsætter en ramme på 50.000 kr. fra bydelspuljen 2024 og nedsætter en arbejdsgruppe.
Baggrund
Bispebjerg Lokaludvalg har gennem de sidste år sat fokus på Lersøkilden og genskabelse af sø i Lersøparken. Miljøpunkt Nørrebro har deltaget i en række følgegruppemøder om skybrudsprojektet i Lersøparken.
I budget 2024 er der afsat midler til at undersøge genskabelse af å-strækninger. Det er et tema, som Miljøpunkt har store erfaringer med.
Bymiljøudvalget foreslår, at der videreføres et samarbejde med Miljøpunkt Nørrebro, hvor der sættes fokus på det højtstående grundvand, bedre udnyttelse af grundvand samt genskabelse af Lygte Å.
Indtil videre er der tale om en ramme på 50.000 kr. der skal yderligere afklares, hvordan arbejdet skal struktureres. Følgende indsatser er mulige:
- Juridisk afklaring og sikre udnyttelse af grundvandet under parken.
- Opfølgning på Lersøkilden-boring og sikre en positiv politisk beslutning.
- Idéudvikling til en Lygte Å, fx fra den nye boring og ned til området ved Tagensvej.
- Deltage i relevante møder og kommentering på diverse rapporter.
- Arbejde på at få Lersøparken og grundvandet udpeget som pilotområde i de nye regler om håndtering af højtstående grundvand.
Indtil videre har følgende lokaludvalgsmedlemmer givet udtryk for at gerne vil indgå i en arbejdsgruppe: Alex Heick, Per Vandrup, Tom Jørgensen og Pia Liske
Økonomi
Der skal afsættes en ramme på 50.000 kr. fra bydelspuljen 2024.
Løsning
1. Lokaludvalget drøfter sagen.
2. Lokaludvalg godkender beslutningen om at afsætte en ramme på 50.000 kr. fra bydelspuljen note 1 i budgettet for 2024 til projektet "Udnyttelse af grundvand" og nedsætter en arbejdsgruppe.
Beslutning
ad. 1. Lokaludvalget drøftede forslaget.
ad. 2. Lokaludvalget afsatte 50.000 kr. fra bydelspuljen - jf. budget 2024, note 1 til bydelspuljen til fri søgning. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af Alex Heick, Per Vandrup, Tom Jørgensen, Pia Liske, Merete Pedersen, Kristoffer Bøgelund og Ditte Ekman Strecker.