Mødedato: 20.09.2018, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Intern høring - Kampsportens Hus

Se alle bilag
 

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller;

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringsbrevet

  2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver mandat til at formandskabet kan sende et høringssvar

Problemstilling

Det vurderes at opførelsen af Kampsportens Hus har et sådant omfang, at det kræver, at der udarbejdes en lokalplan.

Der er tale om et byggeri i 3 etager med maksimal højde på 15 meter – der planlægges med et bruttoareal på 3.000 kvadratmeter på en grund, der er ca. 3.150 kvadratmeter. Planen er placere byggeriet ud mod Frederikssundsvej og Lygten – på den indre del af grunden etableres offentlig tilgængelige friarealer. Kommer man i bil etableres der indkørsel bag ved den eksisterende transformatorstation med indkørsel fra Lygten. Der etableres parkering i kælderen og afsætningspladser på terræn.

Den interne høring betyder, at man i første omgang sender forslaget rundt internt i forvaltningerne i Københavns Kommune med henblik på at indhente viden om forhold man skal være opmærksom på inden man går i gang med at udarbejde det endelige lokalplansforslag.

Lokaludvalget skal således tage stilling, at der er problemstillinger lokaludvalget finder man skal være opmærksom i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til lokalplan.

Der er nedsat en følgegruppe der har til opgave, at kvalificere vinderprojektet inden det sendes i udbud. Følgegruppen består af repræsentanter for kommende brugere af huset. Udover idrætsforeningerne, deltager de berørte Lokaludvalg, de to nabo-boligforeninger og en repræsentant fra Medborgerne.

På møde i følgegruppen:

  • De tætte naboer har udtrykt stor bekymring for, at den planlagte indkørsel til parkeringskælderen og dermed trafik 10 meter fra deres bolig, vil ødelægge deres gårdmiljø og også deres mulighed for at bruge deres altaner.

  • Der er bekymring for hvordan de udearealer, der planlægges bag ved og langs med byggeriet vil blive anvendt. Naboerne har i mange, mange år levet med problemer med ulovligt salg med videre på området. De håber meget på at byggeriet kan være med til mindske dette og gøre området mere trygt.

Løsning

Lokaludvalget drøfter indholdet i høringssvar og giver mandat til af formandskabet kan sende det endelige høringssvar
  • Bilag

  • Høringsbrev fra forvaltningen.

  • Økonomi

  • Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

    •  

       

       

       

     

    Beslutning

    Lokaludvalgets beslutning den 20. september 2018:

    Ad 1 og 2: Der var enighed om, at de bemærkninger de tætte naboer var fremkommet med på mødet i følgegruppen, skulle være grundlaget for høringssvaret. Formandskabet fik mandat til at sende svaret til forvaltningen.
    Til top