Høring - Kulturkompasset
Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller:
- at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og godkender forslaget til høringssvar.
- at Bispebjerg Lokaludvalg giver mandat til at formandskabet kan sende det endelige høringssvar.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet et udkast til ”Kultur- og fritidskompas - udvikling af kultur- og fritidsfaciliteter i Københavns Kommune”.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 20. juni 2018 at sende Kultur- og fritidskompasset i høring hos relevante interessenter indenfor kultur- og fritidsområdet.
Kultur- og fritidskompasset har til sigte at danne grundlag for en bred dialog om de overordnede linjer for udviklingen af kultur- og fritidsfaciliteter i København i de kommende 10 år og give inspiration til prioritering af de mange ideer og tendenser. Kultur- og fritidskompasset er tænkt som et dynamisk værktøj, som f.eks. kan genbesøges og revideres årligt.
Høringsfristen er sat til torsdag den 27. september 2018.
Høringen blev drøftet på lokaludvalgsmødet den 23. august, har været drøftet i Bylivsudvalget. På den baggrund er der udarbejdet et forslag til høringssvar.
Høringssvaret er vedlagt indkaldelsen som bilag.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og godkender forslaget til høringssvar. Der gives mandat til at formandskabet kan sende det endelige høringssvar
Økonomi
Ingen økonomi forbundet med indstillingen.
Beslutning
Lokaludvalgets beslutning den 20. september 2018:
Ad 1 og 2: Forslaget til høringssvar blev godkendt – formandskabet fik mandat til at sende svaret til forvaltningen.