Mødedato: 20.06.2019, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Skæve boliger – Strødamsvej – Emdrupvej - Ryparken

Se alle bilag
 

Det indstilles;

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og godkender henvendelse til Socialudvalget vedrørende planerne om, at etablere ”skæve boliger” i Bispebjerg Bydel.
  2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver mandat til, at formandskabet på baggrund af drøftelser i lokaludvalget kan sende brevet til Socialudvalget.

Baggrund

På lokaludvalgsmødet den 23. maj var der en debat om placering af skæve boliger på Strødamsvej 10, Ryparken 75 og Emdrupvej 99.

På lokaludvalgsmødet den 23. maj var der en vejledende afstemning, der viste at Lokaludvalget er overvejende for at der etableres skæve boliger til de 3 nævnte adresser, med 9 for, 1 blank og 3 imod.

Det blev besluttet, at der skal formuleres et brev, som skal drøftes i Bylivs- og Bymiljøudvalget med henblik på at sende det til Socialudvalget på Rådhuset. Brevet skal nuancere billedet med overholdelse af Københavns Kommune egne strategier og politiker som træpolitik og brug af grønne områder, samt Lokaludvalgets fokus på bevaring af kulturarv. Brevet skal også have fokus på, at balancen ikke må tippe, så Ryparken får betegnelsen som ”ghetto”, med efterfølgende behov for afværge foranstaltninger. Hvordan kan der kompenseres med forbedringer til lokalområder, såsom Områdefornyelse, Lundehustorv og dialogforum.

Løsning

Forslaget til brev har været drøftet i både Bylivs- og Bymiljøudvalget.

På baggrund af drøftelserne bliver der arbejdet videre med udkast til brev som forelægges lokaludvalget til godkendelse.

Lokaludvalget tager endelig stilling til brevet og formandskabet får mandat til at sende brevet til Socialudvalget

Bilag

Forslaget til brev eftersendes.

 

 

Beslutning

Beslutning den 20. juni 2019:

Ad 1: Sagen blev drøftet

Ad 2: Indstillingen godkendt.

Det endelige brev er vedhæftet protokollen som bilag.
Til top