Mødedato: 20.04.2016, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Høring: Udviklingen af aktivitets- og samværstilbuddene

 

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller;

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringen
  2. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og beslutter høringssvar på baggrund af forslag fra Bylivsudvalget.

Problemstilling

Bispebjerg Lokaludvalg har den 18. marts 2016 modtaget høringen udviklingen af aktivitets- og samværstilbuddene.

Socialforvaltningen har igangsat en udvikling af byens aktivitets- og samværstilbud til borgere med sindslidelser. Formålet er at støtte op om brugernes recoveryproces, at skabe en mere jævn fordeling af tilbud på tværs af byen og at sikre lokale, sociale tilbud i alle bydele.

Socialudvalget vedtog 21. januar 2015 fem principper for udviklingen af aktivitets- og samværstilbuddene. Udviklingen skal understøtte:

• At aktivitets- og samværstilbuddene i højere grad styrker borgernes individuelle recoveryproces

• At der er en større sammenhæng mellem tilbuddene og de øvrige støttetilbud i psykiatrien

• At der er en større sammenhæng i støtteindsatsen på tværs af forvaltninger og sektorer

• At borgere med sindslidelser bliver mere inkluderet i samfundslivet

• Færre men større aktivitets- og samværstilbud.

Socialforvaltningen har i efteråret 2015 gennemført en samskabelsesproces med brugere, medarbejdere og samarbejdspartnere. Der har været afholdt en række workshops i alle bydele og gennemført interviews med potentielle og nuværende brugere. Nu ligger der et forslag til en model for omstilling af aktivitets- og samværstilbuddene, som Socialforvaltningen ønsker at sende i høring.

Høringsfristen er den 18. april 2016. (Bispebjerg Lokaludvalg har fået udsættelse til den 21. april 2016).

Løsning - videre proces

At Bispebjerg Lokaludvalg drøfter sagen og forslaget til høringssvar.

At sekretariatet får bemyndigelse til at sende det endelige høringssvar på baggrund af drøftelserne på lokaludvalgsmødet.

Bilag

Høringsmaterialet er sendt til Bylivsudvalget og kan fås ved henvendelse til sekretariatet.

Forslag til høringssvar vedlagt.

Økonomi

Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

 

Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning 20. april 2016:

Ad 1og 2: Indstillinger blev godkendt. Høringssvaret sendes til forvaltningen.
Til top