Intern høring vedr. national cykelpulje
Det indstilles,
1. at Bispebjerg lokaludvalg drøfter høringen.
2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre høringssvaret.
Baggrund
Teknik- og Miljøforvaltningen udvælger projekterne til mulige cykelpuljeansøgninger på baggrund af Københavns Kommunes strategier og plangrundlag på cykelområdet samt lokaludvalgenes input. Teknik- og Miljøforvaltningen prioriterer projekterne i forhold til Vejdirektoratets kriterier for tildeling af midler fra den nationale cykelpulje. Det fulde administrationsgrundlag for Cykelpuljen 2025 er vedlagt som bilag. Vejdirektoratets kriterier for tildeling af tilskud er:
- Bedre sammenhængende cykelinfrastruktur på tværs af kommunegrænser.
- Bedre fremkommelighed på cykelstier og nye cykelstier, der styrker pendling i såvel større som mindre kommuner.
- Flest mulige cykelpendlere får gavn af projektet.
- Forbedringer af trafiksikkerhed og sammenhæng på skolevejsnet.
I infrastrukturplan ”Danmark fremad 2035” er der afsat midler til tilskud til kommunale infrastrukturprojekter på cykelområdet. Der ydes op til 40 % medfinansiering til anlæg af cykelinfrastruktur op til 50 % medfinansiering til projekter, der forbedrer trafiksikkerhed på skoleveje, samt projekter, der skaber sammenhængende cykelinfrastruktur på tværs af kommunegrænser, hvor én eller flere kommuner ansøger samtidig.
Lokaludvalget har mulighed for at pege på cykelprojekter. Teknik- og Miljøudvalget prioriterer ud fra Københavns Kommunes politiker, strategier og indsendte forslag fra lokaludvalgene.
Bymiljøudvalget ønsker, at der peges på en samlet vision for cykelstiforbindelse fra Nørrebro til Dyrehaven via Tuborgvejbroen. Opgaven kan deles i flere etaper, hvor vi ønsker der sættes fokus på forbindelserne før og efter Tuborgvejbroen.
Borgerinddragelse
Da der er er tale om en intern høring, er sagen kun drøftet i Bymiljøudvalget.
Bilag
Bilag 2. Høringsmateriale fra Teknik og Miljøforvaltningen vedr. cykelpuljen er sendt ud på mail med dagsordenen.
Bilag 3. Udkast til høringssvar vedr. forslag til cykelpuljen eftersendes.
Løsning
1. Lokaludvalget drøfter høringen.
2. Lokaludvalget giver forpersonskabet bemyndigelse til at færdiggøre høringssvaret