Mødedato: 19.12.2018, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Opdatering af vejledning for private fællesveje

Problemstilling

I 2015 udarbejdede otte lokaludvalg i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen en vejledning for private fællesveje.  Vejledningen guider grundejere i etablering af vejlaug og giver indsigt i muligheder og regler indenfor vigtige områder som trafik, parkering, klimatilpasning, begrønning og generelt vedligehold.

Allerede ved afslutning af projektet, besluttede styregruppen, at der efter 3 år skulle tages stilling til, en eventuel revision af vejledningen. I mellemtiden er alle private fællesveje på Nørrebro omlagt til offentlige veje ifm. parkeringszonen. Nørrebro Lokaludvalg ønsker derfor ikke at fortsætte i samarbejdet. De øvrige lokaludvalg har tilkendegivet en interesse. Der har været afholdt møde, hvor repræsentanter fra de resterende lokaludvalg var indkaldt, her var der enighed om, at der på visse områder er sket væsentlige ændringer, som kræver en opdatering. Der ønskes en opdatering som udarbejdes som et tillæg til vejledningen. Tillægget kobles til onlineversionen. Det vil være frit for de enkelte lokaludvalg at printe tillægget som indstik til trykte versioner. 

Økonomi

Der er indhentet tilbud på opdateringen af vejledningen hos de parter som har stået for den oprindelige vejledning:

Tekst og research, konsulent Lise Arre, Miljøpunkt Amager: 80 timer til i alt 24.000 kr.

Layout KK design: 2.975 kr.

Uforudsete udgifter: 3.000 kr.

I alt: 29.975 kr. det vil sige 4.282 kr. pr lokaludvalg.

Midlerne anvises fra ”Budget for puljemidler 2019”.

Bispebjerg Lokaludvalg administrerer projektet og midlerne hertil.

Løsning

De resterende syv lokaludvalg afsætter midler til opdatering.

Opdateringen gennemføres kun såfremt alle 7 bevilger midler

Hvert lokaludvalg skal udvælge en person som kan deltage i den tværgående styregruppe. Der planlægges cirka 3 styregruppemøder i perioden februar til april. Kontinuiteten er vigtigt, og derfor skal det medlem, der udpeges, kunne blive siddende frem til arbejdet er afsluttet, uanset udfaldet af valg til lokaludvalget.  

 

Beslutning

Beslutning:

Ad 1: Indstillingen godkendt

Ad 2: Godkendt – de 4.500 kr. anvises fra Budget for puljemidler 2019.0

Ad 3: Lennart Frandsen fortsætter som medlem af styregruppen for projektet.
Til top