Mødedato: 19.12.2018, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Mangfoldig og fokuseret københavnerinddragelse

1. at lokaludvalget drøfter og beslutter hvem og hvordan spørgsmålene om ”københavnerinddragelse” skal besvares – herunder om der skal iværksættes en lokal borgerdialog.

Problemstilling

Som drøftet på lokaludvalgsmødt den 22. november er der et centralt ønske, om at se på lokaludvalgenes arbejde og arbejdsform – i den forbindelse er der speciel fokus på borgerinddragelse og lokaludvalgenes rolle i relation her til.

Gruppeformandskredsen på Rådhuset har således igangsat et arbejde med henblik på forslag og modeller for en mere mangfoldig og fokuseret inddragelse af københavnerne. Målet er, at inddragelsen af borgerne bliver en mere integreret del af kommunens måde at arbejde på og beslutningsgange i forbindelse med udviklingen af byen.

Det er Borgerrepræsentationens sekretariat der står for arbejdet – og dette skal ske i samarbejde med de øvrige forvaltninger, lokaludvalgene og med inddragelse af københavnerne.

Lokaludvalgene betragtes i denne forbindelse som en vigtig aktør, og bedes derfor om at besvare en række spørgsmål om lokaludvalgets arbejde med borgerinddragelse. Spørgsmålene er: 

1. Hvilke metoder benytter lokaludvalget til at skabe dialog og samarbejde med københavnerne?

2. Hvilke metoder til københavnerinddragelse virker særligt godt i jeres Lokaludvalg?

3. Hvordan arbejder lokaludvalget med en mangfoldig københavnerinddragelse og repræsentation af bydelens forskellige stemmer? Hvilke erfaringer har lokaludvalget med at opnå dette?

4. Er der noget, som lokaludvalget gerne vil gøre mere af ift. københavnerinddragelse, som ikke er muligt inden for de nuværende rammer i Københavns Kommune?

 5. Har lokaludvalget ideer til, hvilke metoder der skal til, for at Københavns Kommune som helhed kan opnå endnu bedre og mere mangfoldig københavnerinddragelse?

Lokaludvalgene er blevet bedt om, at besvare spørgsmålene senest fredag den 8. februar 2019. Der er således tid til at iværksætte en lokal dialog.

Løsning

Det foreslås derfor at henholdsvis Bymiljøudvalget og Bylivsudvalget på deres møder i januar 2019 indgående drøfter spørgsmålene og udarbejde en besvarelse som efterfølgende sammenskrives af sekretariatet i samarbejde med formandskabet.

Bispebjerg Lokaludvalg diskuterer og tager stilling til dem videre proces for behandling af spørgsmålene om, hvordan lokaludvalget arbejder med borgerinddragelse.

At Bispebjerg Lokaludvalg på møde den 24. januar 2019 drøfter og godkender lokaludvalgets samlede besvarelse på spørgsmålene.

Økonomi

Ingen økonomi forbundet indstillingen.


Beslutning

Beslutning:

Ad 1: Der iværksættes en spørgeskemaundersøgelse via Borgerpanelet. Lokaludvalget fandt ikke, at der var grundlag for yderligere borgerdialog i relation til høringen.

Ad 2: Indstillingen blev godkendt.
Til top