Mødedato: 19.12.2013, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

HØRING: SKYBRUDSPLANEN BISPEBJERG - RYPARKEN

Indstilling og beslutning

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,

  1.  at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter forslag til konkretisering og miljøvurdering af Skybrudsplanen og Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård ud fra referat fra borgermødet den 3. december 2013.
  2. at Bispebjerg Lokaludvalg har tidligere givet mandat til, at Bymiljøudvalget udarbejder det endelige høringssvar.

Problemstilling

Skybruddet i juli 2011 havde alvorlige konsekvenser for København og derfor er der igangsat arbejde med at belyse hvilke initiativer der kan medvirke til, at reducere skader-ne i forbindelse med skybrud fremover. Byen er opdelt i 8 skybrudsoplande, og der er udarbejdet plan for hvert opland. Med de løsninger der lægges op til, skal følgende krite-rier opfyldes: max 10 cm. vand på terræn ved en 100 års hændelse, herunder skal der så vidt muligt findes løsninger, som har en værdi i sig selv og bidrager med attraktive grønne og blå elementer.
I forslaget indgår mange løsninger, som også indgår i Bispebjergs bydelsplan. Der arbej-des både med overflade og rør løsninger. Genåbning af Lygte å samt etablering af Ler-søen indgår i planen, samt afledning af regnvand fra Bispebjerg Hospital til Lersøen. I forslaget indgår også et bassin ved Ryparken station, hvori vandet kan opmagasineres indtil der er plads i Lersøledningen igen. Herudover ønskes flere veje brugt som trans-portveje af vand.
Der er sket ændringer i loven omkring betalingsregler for spildevandsselskaber. Det be-tyder, at HOFOR og Nordvand nu kan være med til at finansiere løsninger som også fo-regår over jorden. Derfor skal kommunen i foråret 2014 prioritere projekter som søges finansieret af HOFOR.
Skybrudsoplandet Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård er vurderet på en række parametre af forvaltningen, her scores der højt på næsten alle parametre: høj synergi med andre bystrategier, høj multifunktionalitet, høj synergi med anden planlægning, let at gennem-føre, lav miljøpåvirkning, lav omkostningsniveau. Der scores middel på parametrene som høj synlighed og høj rubusthed for ændrede klimaforudsætninger.
Høringsperioden er frem til 19. januar 2014.

Løsning
Lokaludvalget drøfter forslagene og Bymiljøudvalget skriver et udkast til høringssvar ud fra drøftelserne, input fra Orbicon samt reaktioner fra borgermødet.

Bilag
Forslaget kan læses på www.blivhoert.dk

Læs forslagene på følgende link:
http://blivhoert.kk.dk/hoering/skybrudskonkretisering-bispebjerg-rypark…

Resume af Skybrudsplanen er vedlagt indkaldelsen.

Økonomi
Ingen økonomi forbundet med indkaldelsen

Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning 19. december 2013:
Ad 1 og 2: Forslaget blev drøftet – og på baggrund af de faldne bemærkninger fik By-miljøudvalget mandat til at udarbejde det endelige høringssvar.
Til top