Mødedato: 19.11.2020, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Skolehavehus – bevilling til revideret skitseprojekt

Det indstilles at;

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og beslutter at bevilge (beløb) til en opdatering / revideret skitseprojekt for hus til skolehaverne.

Baggrund:

Over 25.000 – børn, unge, forældre som gamle, besøger og bruger hvert år de unikke skolehaver på Bispebjerg Bakke. Ca. 4000 børn er hver år igennem et undervisningsforløb i skolehaverne – og de mangler fortsat et sted hvor man kan undervise og være indendørs når vejret ikke tillader at det foregår udendørs. Lige nu er man henvist til at bruge det gamle gule hus hvor der er et rum på 20 kvadratmeter. Et hus man også deler med andre foreninger. Så der er et behov for et ”skolehavehus” til undervisning med mere.

 

Tilbage i 2013 bevilgede lokaludvalget penge til at der kunne udarbejdes et skitseprojekt til et nyt skolehavehus – på baggrund af dette har fredningsmyndighederne givet tilladelse til at huset kan bygges.

Siden 2014 og hver eneste år siden har skolehaverne – i samarbejdet med lokaludvalget kæmpet for at projekt kunne blive realiseret. Stort set alle Borgmestre og andre BR-Politikere har i samme periode har været på besøg i skolehaver. Alle på tværs partierne udtrykker opbakning til skolehaverne og projektet. Men det kommer ikke rigtig videre; end de ”pæne ord.”

Derfor har Skolehaverne taget kontakt til et arkitektfirma, som i forvejen bygger for kommunen/skolehaverne på Amager. Det har man gjort, for at få afklaret om det kunne være hensigtsmæssigt at få opdateret/revideret det 7 år gamle skitseforslag.

Der holdes først møde om sagen tirsdag den 17. november. Og først derefter er det afklaret om det findes nødvendigt at få revideret det nuværende materiale og hvad det koster.

Løsning

Afhængig af udfaldet af det planlagte møde den 17. november drøfter lokaludvalget sagen og tager eventuelt stilling til om der skal bevilges penge til en revision af skitseprojektet for huset i skolehaverne.

Økonomi

Uafklaret – afklares inden mødet.

 

 

 

Beslutning

Lokaludvalgets beslutning:

Ad 1: Indstillingen blev godkendt. Der afsættes 40.000 kr. til formålet. Pengene anvises fra ”Budget for puljemidler 2020”.
Til top