Mødedato: 19.11.2020, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Opsamling fra Borgermøde om ”skæve boliger” på Strødamsvej.

Det indstilles,

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og beslutter at sende en henvendelse til Socialudvalget og Økonomiudvalget vedr. 12 skæve boliger på Strødamvej.  

Henvendelsen eftersendes.

Baggrund

Bispebjerg Lokaludvalg afviklede den 4. november et digitalt informationsmøde om 12 skæve boliger i samarbejde med Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Efterfølgende har Bylivsudvalget drøftet behovet for at gøre Økonomiudvalget og Socialudvalget opmærksomme på, at der lokalt er stor undren over, at der skal placeres 12 skæve boliger i et område tæt på to udsatte boligområder og på et grønt areal med meget store, gamle træer. Strødamvej er et unikt, rekreativt område, som kan være med til at fastholde Ryparken-Lundehus som et attraktivt boligområde.

Derfor finder Bylivsudvalget, at det er relevant at informere politikerne om problemstillingen og bede dem overveje, om der kunne være andre placeringsforslag – eventuelt på arealer, der giver mulighed for at leje andre arealer midlertidigt, hvis der ikke er flere egnede kommunale grunde.  

Løsning

Bylivsudvalget sender en henvendelse til Socialudvalget og Økonomiudvalget om at overveje en anden placering af de 12 skæve boliger på Strødamvej.

Bilag

Henvendelse til Socialudvalget og Økonomiudvalget vedr. placering af 12 skæve boliger på Strødamvej eftersendes.

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.

 

 

 

 

Beslutning

Lokaludvalgets beslutning:

Ad 1: Med forslag om tilføjelser fra Pia Liske og Merete Petersen fik Alex mandat til at udforme og sende den endelige henvendelse.

Til top