Mødedato: 19.11.2007, kl. 19:00

Puljeansøgninger

Puljeansøgninger

Bispebjerg Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde mandag den 19. november 2007

 

 

Åbne punkter

 

7.      Puljeansøgninger

BIS  91/2007

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller

 

1. at Bispebjerg Lokaludvalg tager stilling til forslaget fra Kulturudvalget om puljestøtte, jf. nedenstående indstilling fra udvalget

 

2. at Bispebjerg Lokaludvalg tager stilling til forslaget fra Socialudvalget om puljestøtte, jf. nedenstående indstilling fra udvalget

 

3. at Bispebjerg Lokaludvalg tager stilling til forslaget fra Bymiljøudvalget om puljestøtte, jf. nedenstående indstilling fra udvalget:

 

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning på mødet den 19. november 2007:

Bispebjerg Lokaludvalg besluttede at bevilge støtte til

1.2.: Kulturhuset / kulturtemaer 2008 med 36.080 kr..

1.3.: Slagkraft - trommer med 50.000 kr.

1.4..: Lundehusskolen "etnisk kulturaften"  med 25.500 kr.

1.5.: Lokalhistorisk Selskab bog om Folmer Bendtsen – underskudsgaranti: 35.000 kr.

2.1..  FAKTI – 2008 med 100.000 kr.

2.2.: UNG 2400 / 2008 – med 133.000 kr.

3.1.: Agendaforeningen med 15.683 kr.

Bispebjerg Lokaludvalg besluttede ikke at give støtte til:

1.1.: Slangen – Kultur 2400 / Kulturhuset.

2.3.: Håndboldtur – Freja.

 

PROBLEMSTILLING

 

Ad 1: Kulturudvalget

Kulturudvalget har på sit møde den 6. november behandlet 5 ansøgninger. Udvalget indstiller at der gives støtte til 4 ansøgninger med i alt 146.580 kr.

.

Indstilling fra kulturudvalget:

 

1.1. Slangen – bilag 1.

Kultur 2400 og Kulturhuset Bispebjerg søger 250.000 kr. til projekt "Slangen" jf. bilag 1. (Kunstmaler Rasmus Gerner vil præsentere projektet under punktet "Spørgetid for bydelens borgere").

 

Indstilling:

På det foreliggen de grundlag finder udvalget ikke, at der er grundlag for at imødekomme ansøgningen. Udvalget opfordrer til, at projektet blev yderligere udviklet så der sikres en større involvering af borgere og institutioner i bydelen i projektet: At det f.eks. sikres at Slangen – på en eller anden måde - også dukker op/er synlig andre steder end ved Kulturhuset f.eks. i samarbejde med lokal boligforening, institution eller lignende. Et enkelt medlem af udvalget tilkendegav, at vedkommende ikke troede på projektet.

 

1.2. Kulturhuset – Kulturtemaer 2008

Kulturhuset Bispebjerg Nordvest søger 36.080 til Kulturtemaer i 2008, jf. bilag 2.

 

Indstilling:

Kulturudvalget indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg, at projektet støttes med hele det ansøgte beløb på. 36.080 kr. Udvalget hæfter sig ved, at det er tale om en række ekstraordinære arrangementer og der er tale om et nyt initiativ - og at aktiviteterne opfylder formålene for bydelspuljen ved bl.a. at være netværks skabende. Støtten gives til opbygningsfasen med henblik på at initiativet videreføres indenfor Kulturhusets rammer/budget.

 

1.3. Slagkraft

Foreningen Folkeslag søger om 50.000 kr. til trommer, jf. bilag 3

Indstilling:

Kulturudvalget indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg, at projektet støttes med hele det ansøgte beløb på. 50.000 kr. Udvalget hæfter sig ved, at det er tale om et projekt, der kan være med til skabe netværk og dialog, samt kan understøtte en udvikling af bydelens identitet med mere. Det skal tilføjes, at udvalget vil kontakte foreningen med henblik på et samarbejde/medvirken i bydelsfesten – markedsdage med mere.

 

1.4. Etnisk kultaften

Etnisk råd /Lundehusskolen søger om 38.000 kr. til Kulturaften jf. bilag 4

Indstilling:

Kulturudvalget indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg, at projektet støttes med i 25.500 kr. til tolkning, oplægsholdere, "Kändis" og musik, jf. ansøgningen/budgettet. I udvalget var der diskussion om, hvorvidt arrangementer kunne siges opfylder kravet om offentlig tilgængelighed. Men den samlede vurdering er, at arrangementet opfyldte kravene med hensyn til at være debat- og dialogskabende på tværs alder og baggrund med mere..

 

1.5. Folmer Bendtsen – En maler i Nordvest.

Lokalhistorisk Selskab søger om 35.000 kr. il bog projekt jf. bilag 5

Indstilling:

Kulturudvalget indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 35.000 kr. til trykning af bogen om Folmer Bendtsen. Begrundelse: En sådan bog kan understøtte udviklingen af en fælles bydels identitet. Da den endelige medfinansiering er uafklaret er indstillingen, at der bevilges en underskudsgaranti

 

Ad 2: Socialudvalget:

Socialudvalget har på sit møde den 6. november behandlet 3 ansøgninger. Udvalget indstiller at der gives støtte til 2 ansøgninger med i alt 233.000 kr.

 

2.1. FAKTI – bilag 6

FAKTI søger om 264.264 kr. til arbejdet med indvandrekvinder.

Indstilling:

Socialudvalget indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg, at projektet støttes med 100.000 kr. Udvalget finder, at projektet falder indenfor rammerne for bydelspuljen med hensyn til netværksdannelse, dialog på tværs af alder baggrund med mere. Da FAKTI har eksisteret i snart 8 år og konstant må bruge mange resurser på at søge penge til at fortsætte projektet, har udvalget aftalt et møde med FAKTI med henblik på at undersøge, om lokaludvalget kan være behjælpeligt med at en varig/mere permanent løsning på finansieringen af projektet.

 

2.2.  UNG 2400 – bilag 7

UNG 2400 / Beboerprojekt Bispebjerg søger om 133.000 kr. til uddannelse af rollemodeller.

Indstilling:

Socialudvalget indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg, at projektet støttes med det fulde beløb på 133.000 kr. under forudsætning af, at der findes yderligere finansiering til gennemførelse af projektet som beskrevet i ansøgningen. Begrundelse: Udvalget finder, at projektet falder indenfor rammerne for bydelspuljen med hensyn til styrke netværksdannelse og dialog og at projektet inddrager flere institutioner i bydelen. 

 

2.3. Freja i Italien – bilag 8.

Håndboldklubben Freja søger om 80.000 kr. til tur til Italien.

Indstilling:

Socialudvalget indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg, at der ikke ydes støtte til projektet. Begrundelse: Udvalget finder ikke, at projektet i et tilstrækkeligt omfang har sit udgangspunkt i Bispebjerg Bydel og aktiviteten/arrangementet ikke er offentlig tilgængelig, i det det kræver et betalt medlemskab af klubben for at deltage. Samlet set fandt udvalget ikke, at projektet faldt inden for retningslinjerne for bydelspulj en. 

 

Ad 3 - Bymiljøudvalget

Bymiljøudvalget har 1 ansøgninger. Udvalget indstiller at der gives støtte til denne ansøgning med 15.683 kr.

 

3.1. Agendaforeningen – bilag 9.

Agendaforeningen søger om 15.683 kr. til køleskab og kogeplader Karens Hus

Indstilling:

Bymiljøudvalget indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg, at der ydes støtte med det fulde beløb 15.683 kr. Begrundelse: Det vil være muligt for Brugerne af Karens Hus (Bispebjerg Agendaforening og Bispebjerg Lokalhistorisk Forening) at kunne servicere kursister, gæster og brugere ved aktiviteter og arrangementer o.l. i Karens Hus og have. Det vil gøre Karens Hus mere attraktivt at opholde sig i, under dagmøder eller kortere besøg. Der vil kunne spares ca.50% på energien ved udskiftning af gammel køl/frys og komfur, derved opnås en bedre økonomi til brug for flere netværksdannende arrangementer.

 

 

 

ØKONOMI

Følgende projekter – der er indstillet til støtte - forventes realiseret i 2007: 1.3 "Slagkraft" 1.4. "Etnisk Kulturaften", 3.1. "Agendaforeningen"

Nedenstående tabel viser budget, disponibelt beløb, ansøgt beløb og restbeløb, hvis de indstillede ansøgninger for 2007 imødekommes.

Bydelspuljen 2007

Budget 2007

Disponibelt beløb

Pr. 22/10 2007

Ansøgt beløb

pr. 19/11 2007

Resterende beløb

Pr. 19/11 2007

Kulturpuljen

Kr.600.000

Kr. 256.681

Kr. 75.500

Kr. 181.181

Bymiljøpuljen

Kr. 600.000

Kr. 575.000

Kr. 15.683

Kr. 559.317

Socialpuljen

Kr. 600.000

Kr. 491.202

Kr. 0,00

Kr. 491.202

Midlerne anvises på bevilling økonomisk forvaltning, ØKF drift, Im-funktion 6.45.51.1, organisationsnummer 11040, Bispebjerg Lokaludvalgs puljemidler.

 

 

Følgende projekter – der er indstillet til støtte under punkt 6 - forventes realiseret i 2008 : 1.2 "Kulturtemaer" 1.5. "Folmer Bendtsen", 2.1. "FAKTI", 2.2. "Ung 2400"

Nedenstående tabel viser budget, disponibelt beløb, ansøgt beløb og restbeløb, hvis de indstillede ansøgninger for 2008 imødekommes.

(OBS! Lokaludvalget har endnu ikke vedtaget en yderligere budgetlægning af puljemidlerne i 2008 – endelig forslag til lokalt puljebudget forventes behandlet på mødet i december). 

Bydelspuljen 2008

Budget 2008

Disponibelt beløb

Pr. 01/01 2008

Ansøgt beløb 2008

pr. 19/11 2007

Resterende beløb

2008

Samlet pulje

Kr. 3.050.000

Kr. 3.050.000

Kr. 304.080

Kr. 2.745.920

Midlerne anvises på bevilling økonomisk forvaltning, ØKF drift, Im-funktion 6.45.51.1, organisationsnummer 11040, Bispebjerg Lokaludvalgs puljemidler.

 



 

Til top