Mødedato: 19.09.2013, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

VALG – 2014

Problemstilling

Indstilling og beslutning
Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller;
1. at lokaludvalget får en orientering om processen frem til valget til lokaludvalget den 26. februar 2014
2. at lokaludvalget drøfter lokaludvalgets arbejdsopgaver og mødeaktivitet frem til konstitueringen af et nyt lokaludvalg i marts 2014

Problemstilling
Ad 1:
Der er så småt ved, at komme i gang med arbejdet op til valget af nyt lokaludvalg i febru-ar 2014. Frem til kommunevalget 19. november skal sekretariatet have foretaget en kort-lægning af lokale foreninger med videre, med henblik på at informere om og indkalde til opstillingsmødet i februar 2014. Der skal afholdes informationsmøder, udarbejdes infor-mationsmateriale og meget andet.
Sideløbende med det lokale arbejde – arbejdes der centralt på en afklaring af en række spørgsmål som valgreglerne har rejst. Hvad menes der mere præcist f.eks. med; - at en forening skal stå for eller deltage i lokale aktiviteter i den bydel, hvor den opstiller? Hvilke præcise krav skal/kan sekretariatet/forvaltningen stille til de foreninger med videre der tilmelder sig opstillingsmødet og en række andre spørgsmål.
Tidsplanen ser således ud – (møder der ligger fast):
28. november 2013: Generelt informationsmøde om lokaludvalgets arbejde
27. januar 2014: Tilmeldingsfrist til opstillingsmødet (samme frist for alle udvalg).
19. februar 2014: Kandidatmøde for de tilmeldte foreninger
26. februar 2014: Opstillingsmøde (valg til lokaludvalget).

Valgene til samtlige lokaludvalg afvikles i perioden 17. februar til og med 6. marts 2014. Der arbejdes hårdt på, at Borgerrepræsentationen allerede kan godkende valgene på møde den 13. marts 2014 – først herefter kan det nye lokaludvalg træde sammen og vælge for-mand, næstformænd med mere.

Ad 2:
Hvordan skal lokaludvalget arbejde frem til valget (marts 2014)? Skal det afgående lo-kaludvalg bevilge puljemidler 1. februar 2014? Eller skal første bevillingsrunde udsættes til det nyvalgte lokaludvalg er trådt sammen? Hvordan skal arbejdes tilrettelægges? Hvornår skal det nuværende lokaludvalg mødes i 2014?

Ved valget i 2010 afholdte lokaludvalget ordinært møde i januar og ekstra møde i starten af februar fordi, der bl.a. skulle ske en godkendelse af den daværende bydelsplan.

Det er ikke muligt, at gennemføre møder i den periode hvor der afvikles valg i de andre lokaludvalg, da hele sekretariatet blandt andre valgopgaver også skal assistere ved 3 an-dre valghandlinger.

Videre proces
Lokaludvalget tager en foreløbig drøftelse af opgaver med videre frem til det marts 2014.

Økonomi
Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

Bilag
Ingen.



Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning 19. september:

Ad 1 og 2: Orientering blev taget til efterretning. Det blev besluttet, at afholde ordinært lokaludvalgsmøde torsdag den 30. januar 2014 – og det første konstituerende møde i det nyvalgte lokaludvalg torsdag den 27. marts 2014.
Der gennemføres en puljeansøgningsrunde i januar 2014, med ansøgningsfrist den 20. januar 2014 med efterfølgende behandling på lokaludvalgsmødet den 30. januar 2014.
Til top