Mødedato: 19.09.2013, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

RYPARKEN

Problemstilling

Indstilling og beslutning
Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller;
1. at arbejdsgruppen for udsatte byområder får mandat til at arbejde for, at Rypar-ken kommer med på TMUs budgetseminar i februar 2014
2. at arbejdsgruppen får en budgetramme på op til 25.000 kroner til aktiviteter i perioden frem til februar 2014.

Problemstilling
Ryparken har de senere år konstant været på vippen til at blive karakteriseret som et udsat boligområde. Det er ærgerligt, fordi Ryparken er et naturskønt område med initiativrige borgere, gode institutioner og netværk, og som ligger i unikke historiske omgivelser. Ud-viklingen i Ryparken går imidlertid den forkerte vej, og der er stigende behov for sociale og tryghedsskabende indsatser i området. Ryparken, der er afskåret fra såvel Bispebjerg som Østerbro af stærkt trafikerede veje og jernbaner, har hidtil levet et noget anonymt liv i grænselandet mellem de to bydele.
Der er mindst tre barrierer for at Københavns Kommune kan sætte gang i en udviklings-indsats i Ryparken: Der er ikke politisk fokus på Ryparken. Der kan ikke laves kvarterløft og områdefornyelse i Ryparken, og Ryparken er ikke dækket af ’Politik for udsatte by-områder’.
Formålet med Lokaludvalgets arbejde de kommende fem måneder er at få politisk fokus på Ryparken, og skabe det politiske grundlag for, at Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) kan begynde at arbejde med en langsigtet udviklingsstrategi for Ryparken som supplement til de eksisterende indsatser i Boligsocialt Forum Bispebjerg.
Målet med Lokaludvalgets arbejde er, at Teknik- og Miljøudvalget i februar 2014 beslut-ter, at:
• TMF skal beskrive en langsigtet udviklingsstrategi for Ryparken, som kan igang-sættes i 2015.
• Der skal afsættes ressourcer til pilotaktiviteter i Ryparken, som kan igangsætte en positiv udvikling i området og styrke de lokale netværks aktive deltage i udviklin-gen af området.
Videre proces
Arbejdsgruppen melder om 14 dage tilbage på, om det er muligt at gennemføre slagpla-nen
Økonomi
Arbejdsgruppen får en budgetramme på 25.000 kroner til aktiviteter. Budgetrammen bortfalder, hvis arbejdsgruppen om 14 dage melder tilbage, at slagplanen ikke kan gen-nemføres.
Bilag
Forslag til Slagplan ”Ryparken på budgettet” vedlægges.

Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning 19. september:

Ad 1: Arbejdsgruppen fik mandat til arbejde videre med at indsats i Ryparken-Lundehus kommer på TMUs budgetseminar i februar 2014, jf. det udsendte bilag.
Ad 2: Der afsættes en ramme på op til 25.000 kr. til det videre arbejde. Midlerne anvi-ses fra ”Budget for puljemidler” – note 1.
Til top