Mødedato: 19.09.2013, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

PROJEKT FRICENTER

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg får en orientering om projekt ”Fricenter”.
2. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter forslaget og hvordan Lokaludvalget eventu-elt kan støtte op om projektet


PROBLEMSTILLING
Centerchef Anne Biener, Socialpsykiatrisk center Nord-Vest vil komme på mødet og o-rientere om centrets projektforslag om at etablere ”Fricenter” i Nordvest/Bispebjerg.

Projektbeskrivelsen er vedlagt indkaldelsen.

I korthed går projektet ud på, at skabe ”1 indgang”, som indebærer, at der skabes et sted (lokalt informationssted) for mennesker med psykisk sårbarhed, hvor de kan komme ind fra gaden. Og hvor forskellige fagpersoner kan give råd og vejledning, tilbyde undervis-ning – guide en hvilken som helst bruger videre i systemet. Det er også tænkt som et in-formationssted for pårørende til mennesker med psykisk sårbarhed.

Socialpsykiatrisk center vil gerne, i samarbejde med bl.a. Lokaludvalget udvikle projektet og eventuelt samarbejde om selve etableringen af centret. Der er peget på muligheden for, at bruge lokalerne i kulturhuset på Tomsgårdsvej,som står ubenyttet hen i dagtimerne og skabe et samspil mellem et ”Fricenter” og kulturhuset.
Løsning
Lokaludvalget drøfter forslaget og tager eventuelt stilling til hvordan lokaludvalget kan støtte op om ideen.
Bilag
Projektoplæg fra Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest vedlagt.
Økonomi
Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning 19. september:
Ad 1: Orientering blev taget til efterretning.
Ad 2: Bispebjerg Lokaludvalg gav sin støtte til projektet – og vil gerne samarbejde med Socialpsykiatrisk Center om en videreudvikling af forslaget/projektet.
Til top