Mødedato: 19.06.2024, kl. 19:00
Mødested: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8

Intern høring vedr. forslag om flere grønne kiler og sammenhængende grønne områder

Se alle bilag

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringen.

2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre høringssvaret. 

 

Baggrund

Teknik- og Miljøudvalget har udarbejdet et forslag til flere grønne kiler og sammenhængende grønne områder til budget 2025. Teknik- og Miljøudvalget vil forud for budgetforhandlingerne blive orienteret om Lokaludvalgenes høringssvar.

Forslaget med tilhørende bydelsanalyse er forvaltningens svar på en hensigtserklæring, der blev formuleret af budgetpartnerne bag Københavns Kommunens budgetforlig i 2024.

Forslaget giver et strategisk og helhedsorienteret blik på, hvordan Københavns grønne områder frem mod 2050 kan blive bundet mere sammen og give københavnerne en sund og bæredygtig by med god adgang til natur.

I forslaget kan I bl.a. læse beskrivelse af metode, typer af grønne arealer og kriterier samt se kort der viser forslag til hvordan byens grønne områder kan bindes sammen frem mod 2050. I planens tilhørende bydelsanalyse gennemgås eksisterende og nye forslag til grønne linjeføringer bydel for bydel. Her gives et bud på de enkelte linjeføringers indhold, effekt og mulig synergi med andre projekter.

Høringsfristen er den 2. august.

 

Bilag

Bilag 2 -  Intern Lokaludvalgshøring vedr. flere grønne kiler og sammenhængende grønne områder - sendes ud med dagsordenen på mail.

Bilag 3 - Udkast til høringssvar eftersendes.

 

Løsning

1. Lokaludvalget drøfter høringen.

2. Lokaludvalget giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.

Beslutning

1. Lokaludvalget drøftede høringen.

2. Lokaludvalget fik mandat til at færdiggøre et høringssvar.

Til top