Mødedato: 19.06.2024, kl. 19:00
Mødested: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8

Forslag om etablering af et botilbud med 21 boliger til sindslidende på Møntmestervej 29

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter sagen.

2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.

 

Baggrund

Københavns Kommune ønsker at inddrage lokaludvalgene tidligt, når der skal findes placering til nye kommunale tilbud.

Socialforvaltningen vil i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger søge om midler til etablering af et botilbud med 21 boliger til sindslidende på Møntmestervej 29.

Botilbuddet skal bidrage til at løse kommunens fremtidige kapacitetsbehov med 8 boliger og skal endvidere afløse de nuværende utidssvarende rammer med 13 boliger på Fristedet på Sundholm.

Socialforvaltningen vil gerne høre, om lokaludvalget har bemærkninger til den mulige placering. Forvaltningen vil indarbejde lokaludvalgets bemærkninger i budgetnotatet for den konkrete sag, før der træffes politisk beslutning om sagen.

Lokaludvalget kan sende eventuelle bemærkninger til undertegnede senest den 1. august 2024.

 

Løsning

1. Lokaludvalget drøfter sagen.

2. Lokaludvalget giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar. 

Beslutning

 

ad. 1. Lokaludvalget drøftede høringen.

ad. 2. Lokaludvalget gav forpersonskabet mandat til at indsende et høringssvar.

Til top