Mødedato: 19.06.2014, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Intern høring - idrætshal ved Lundehusskolen

Indstilling og beslutning

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter Bymiljøudvalgets forslag til høringssvar på planerne om at opføre en idrætshal ved Lundehusskolen. (Bymiljøudvalget har ingen bemærkninger til forslaget).

Problemstilling

Københavns Kommune ønsker at opføre en idrætshal ved Lundehusskolen, i den forbin-delse skal der udarbejdes et lokalplanforslag. Derfor er der blevet igangsat en intern hø-ring, således at der ved udarbejdelsen af det endelige lokalplansforslag kan tages højde for eventuelle indsigelser og bemærkninger før end det endelige lokalplanforslag udar-bejdes. Det endelig forslag til lokalplan vil blive sendt i endelig høring på et senere tids-punkt.

Høringsfristen er den 4. juli 2014

Lokalplanforslaget er afgrænset af Lersø Parkallé, Bredelandsvej, Keldsøvej og Mårum-vej, hvor Københavns Kommune ønsker, at muliggøre etableringen af en idrætshal til brug for skolen og lokalbefolkningen. (Kort/tegning vedlagt indkaldelsen).

Skolens idrætshaller er utidssvarende og brugen af svømmehallen viser, at oplandet er meget aktivt. Den nye hal vil være med til at skabe bedre rammer for sportslige og sund-hedsfremmende aktiviteter hovedsagligt for Lundehusskolen men også for hele lokalom-rådet. Hallen er primært tiltænkt som idrætshal med fokus på skoleidræt og boldspil og vil fungere som samlingssted for skolen

Hallen, med støtterum, udgør samlet mellem 1.800-2.000kvm. Udearealerne omkring svømmehallen nytænkes og integreres i helheden, således de fremmer et aktivt brug for både idrætshallen og svømmehallens brugere.

I planområdet er nogle af den oprindelige skoles bygninger bevaringsværdige. Disse lig-ger ikke direkte ud til det kommende byggefelt og sikres i lokalplanen. Den nye idrætshal skal sammentænkes med den eksisterende skole og svømmehallen ”Emdrup Badet”.

Projektet har et omfang, som betyder, at der skal udarbejdes et lokalplanforslag..
Løsning
Bymiljøudvalget har på møde den 12. juni drøftet forslaget – og Bymiljøudvalget har ingen bemærkninger til forslaget. Dette meddeles forvaltningen.
Bilag
Plantegning vedlagt indkaldelsen.
Økonomi
Ingen Økonomi forbundet med indstillingen.





Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning 19. juni 2014:
Ad 1: Lokaludvalget havde ingen bemærkninger – der var tilfredshed med forslaget og lokaludvalget ser frem til at den nye hal kan tages i brug.
Til top