Mødedato: 18.04.2013, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Puljeansøgninger - april 2013

Indstilling og beslutning

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg godkender Puljeudvalgets indstillinger til puljebe-villinger

Problemstilling

Den 1. april 2013 hvor der var frist for indsendelse af puljeansøgninger, havde Bispebjerg Lokaludvalg modtaget 29 ansøgninger til bydelspuljen der var søgt for ca. 1 million kro-ner.

Tirsdag den 9. april var der møde i puljeudvalget. I mødet deltog: Mogens Wassermann, Dzenana Secic, Ebbe Hansen, Pia Liske, Rene Güllich, Nina Ericsson, Jacob Havemann og Ditte Ekman.

Udvalget udarbejdede følgende indstillinger:

1: Literaturhaus: Nørrebro Lift – formidling af litteraturarrangementer. Ansøgt beløb: 11.200 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 11.200 kr.
Begrundelse:
Der er tale om et nyt initiativ, der kan være med til at sætte et anderledes lys på Nordvest – derfor indstiller puljeudvalget, at projektet hjælpes i gang med en støtte på det fulde beløb. Ansøger opfordres til, at få afdækket mulighederne for at få dækket udgifterne til en fortsættelse af projektet i 2014 – eventuel i form af annonceindtægter eller lignende.

2: Dansk Etnisk Samvirke: Udflugter / omsorg for ældre etniske medborgere. An-søgt beløb: 25.000 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at behandlingen af ansøgningen udsættes. Da puljeudvalget har nogle uddybende spørgsmål til ansøgningen.
Begrundelse:
Der var oplysninger fra ansøger, der gjorde det nødvendigt, at sekretariatet indhenter yderligere oplysninger. Puljeudvalget kunne således ikke behandle ansøgningen på det foreliggende grundlag.

3: Degnestavnens Legeplads: Suppekøkken. Ansøgt beløb: 10.000 kr.
Indstilling:
Udvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb på 10.000 kr.
Begrundelse:
Et arrangement / initiativ i bydelen, der kan være med til, at give børn og forældre gode oplevelser og samles på tværs af alder og baggrund. Yderligere er der et læringselement i projektet – hvor børn (og måske forældre) får større kendskab til madlavning. Derfor ind-stilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

4: Sokkelundlille: En interaktiv lege- og sanseudstilling. Ansøgt beløb: 200.000 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen på det nuværende grundlag.
Begrundelse:
Puljeudvalget anerkender, at Sokkelundlille udfører et uundværligt og et yderst relevant arbejde i bydelen. Puljeudvalget finder ligeledes, at det er spændende projekt der søges midler til fra Bydelspuljen. Der søges om 200.000 kr. til projektet og af hensyn til priori-teringen af andre støtteværdige projekter i hele bydelen indstiller Puljeudvalget dog, at der på nuværende tidspunkt gives afslag på ansøgningen. Lokaludvalget vil dog gerne tage stilling til en fornyet ansøgning, hvis der er en væsentlig større medfinansiering på projektet.

5: Alteration: Sparkling sound festival. Ansøgt beløb: 8.000 kr.
Indstilling:
Udvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 8.000 kr.
Begrundelse:
Puljeudvalget tillægger det vægt dels, at der er tale om et nyt kulturtilbud, dels at arran-gementerne giver bydelens borgere et anderledes kunstnerisk tilbud, og at arrangementer-ne kan være med til at sætte fokus på Dansekapellet som kultursted og et sted som kan bruges til andet end dans.

6: Underhuset: Børnenes tarv – sommer tur. Ansøgt beløb: 30.000 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 30.000 kr.
Begrundelse:
Underhuset bliver lukket med udgangen af november måned i år og af hensyn til brugerne af Underhuset finder puljeudvalget det vigtigt, at Underhuset støttes i at fortsætte ar-bejde med de unge frem til lukningen. Puljeudvalget finder, at der er tale om et godt initi-ativ der tilgodeser en relativ lille sagligt afgrænset gruppe af ”udsatte” unge. De unge har godt af at komme væk fra området, og dermed væk fra kriminalitet etc. og få nogle gode oplevelser. Der er tale om en sommertur indenfor landets grænser. Puljeudvalget indstil-ler, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb - også under hensyn til den situa-tion Underhuset befinder sig i.

7: Enver Valli med flere: Niels Bay Cup streetsoccer 2013. Ansøgt beløb: 30.000 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 30.000 kr.
Begrundelse:
Puljeudvalget finder, at der er tale om et arrangement, der kommer en stor gruppe af børn og unge til gode, understøtter og udbygger netværk og samler bydelens unge om et posi-tivt tiltag. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.


8: Lundehusskolen: Foreningernes dag. Ansøgt beløb: 8.500 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 8.500 kr.
Begrundelse:
Puljeudvalget finder, at det er et arrangement, der kan være med til at underbygge og udbygge eksisterende netværk i og med at arrangementet lægger op til et større brug bydelens foreninger, klubber med flere.

9: Foreningen Kulturnet: Kulturelle aktiviteter i Karens Hus. Ansøgt beløb: 8.700 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb på 8.700 kr. Begrundelse:
Puljeudvalget finder, at der er tale om en række arrangementer som borgerne kan få glæ-de af – og som kan være med til, at underbygge eksisterende netværk og muligvis udvide dem. Derfor indstilles det, at initiativet/projektet støttes med det fulde beløb.

10: Miljøgruppen K-Town Hardcorefest 2013: Musikfestival Ansøgt beløb: 19.100 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 19.100 kr.
Begrundelse:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb. Der er tale om et arrangement der både henvender sig til lokale og udefra kommende. Et anderledes tilbud til bydelens borger. Et tilbud der kan være med til at sætte fokus på Bispebjerg som bydel. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

11: Biblioteket / BL-TV: Indretning af medielaboratorium. Ansøgt beløb: 30.400 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 30.400 kr.
Begrundelse:
Der er tale om et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Lokal TV og Ungdomsskolen - og nyt initiativ og tilbud som et lokalt demokratisk værksted for borgerne i Bispebjerg. En mulighed for, at lokale kan komme til orde med fortællinger der også kan være med til at forstærke bydelens identitet. En placering ville kunne skabe en synergieffekt med husets andre brugere, arrangementer med mere, øget brugen af huset. Der er tale om en betydelig medfinansiering.

12: Bispebjerg Lokal TV: Stemmer i Nordvest. Ansøgt beløb: 20.000 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 20.000 kr.
Begrundelse:
Et nyt og anderledes initiativ som i første omgang kommer en mindre gruppe elever fra Al-Huda skolen til gode – men som gerne skulle danne grundlag for et tættere samarbejde mellem bydelens skoler, Biblioteket og BL-TV. Give kvarterets unge mulighed for bruge lokale medier – også som en del af den demokratiske proces. Det indstilles, at ansøgnin-gen imødekommes med det fulde beløb.

13: Dansekapellet: Bispebjerg i bevægelse. Ansøgt beløb: 69.600 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes delvis med 35.000 kr.
Et mindretal indstiller, at der gives afslag på ansøgningen
Begrundelse:
Der anerkendes at Dansekapellet udfører et stort arbejde i Bispebjerg Bydel med at fast-holde og tiltrække børn og unge til aktiviteter i Dansekapellet. En institution og tilbud bydelen kan være stolte af og hvis aktiviteter/tilbud ligger i fin forlængelse af formålet med Bispebjerg Bydelspulje. Af hensyn til andre støtteværdige projekter, finder Puljeud-valget det dog nødvendigt, at der sker en prioritering af de midler der er til rådighed i bydelspuljen. Derfor indstiller puljeudvalget at projektet støttes delvis med 35.000 kr.

14: Biblioteket: Det blinde ord. Ansøgt beløb: 30.000 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes delvis med 20.000 kr.
Begrundelse:
Ordblindhed er et problem der rammer 5-10% af befolkningen. Projektet henvender sig til lokale borgere – børn såvel som voksne. Der er tale om workshops, foredrag og andre aktiviteter – oplysning om hjælpemuligheder. Et projekt det kan være med til, at styrke deltagernes/borgernes sociale ressourcer og dermed også mulighed for demokratisk ind-flydelse. Puljeudvalg finder dog ikke, at der skal ydes fuld støtte, da udvalget finder det nødvendigt, at foretage en prioritering af de midler der er til rådighed i bydelspuljen for at kunne tilgodese hele bydelen.

15: Filmstationen: Filmstationens fødselsdag. Ansøgt beløb: 8.500 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med et fulde beløb 8.500 kr.
Begrundelse:
Puljeudvalget tillægger det vægt dels, at filmstationen er med til at give bydelens borgere et anderledes kunstnerisk tilbud, dels at arrangementet kan være med til at sætte fokus på Lygten Station som kultursted, der også byder på andet end ”comedy”.

16: Copenhagen dance space. Dansekonkurrence/-forestilling. Ansøgt beløb: 28.000 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 28.000 kr.
Begrundelse:
Et nyt og anderledes tilbud om dans, hvor foreningen Copenhagen Dance Space har lejet sig ind i Dansekapellet med et tilbud til alle unge i alderen 13 – 25 år i bydelen. Dette arrangement vi kunne give unge mennesker nogle nye oplevelser og viser hvilke mange muligheder der er i brugen af Dansekapellet. Derfor indstilles det, at ansøgningen imøde-kommes med det fulde beløb.

17: Tagensbo Skole. Lad os gå til noget sammen. Ansøgt beløb: 18.000 kr. (8.000 kr. til foreningsdag og 10.000 kr. kontingentnedsættelse til 20 personer).
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen støttes delvis med 8.000 kr.
Begrundelse:
I lighed med arrangementet på Lundehusskolen finder puljeudvalget, at det er et godt arrangement, der kan være med til at underbygge og udbygge eksisterende netværk i og med at arrangementet lægger op til et større brug og kendskab til bydelens foreninger, klubber med flere. Derfor indstiller puljeudvalget at denne del af ansøgningen støttes med 8.000 kr.
Til trods for, at puljeudvalget finder det er en god ide, at børnene/unge får kontingentnedsættelse har lokaludvalget ikke adgang til at bevilge midler til en institution – som så vil give disse penge videre til 20 børn/unge i form af hjælp til kontingentnedsættelse. Den form for direkte individuel støtte har lokaludvalget ikke adgang til at give. Derfor gives der afslag på ansøgte midler til kontingentnedsættelse.

18: Teater Ego: Ronja Røverdatter. Ansøgt beløb: 25.000 kr.
Indstilling:
Udvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 25.000 kr.
Begrundelse:
Et nyt initiativ i bydelen – hvor der arbejdes med at give børn/unge og voksne nogle gode oplevelser ved deltagelse i planlægningen og opførelsen af Ronja Røverdatter. Målet med projektet er ligeledes at anspore deltagerne til deltagelse i foreningslivet. Det indstilles at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

19: Grundtvigs Kirke: Grønt hjørne ved sommerfesten 2013. Ansøgt beløb 25.243 kr.
Indstilling:
Udvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb25.243 kr.
Begrundelse:
Det er tale om en anderledes tilbud til bydelens borgere. Et projekt der ligger fin i forlæn-gelse af lokaludvalgets opgaver med hensyn til at sætte fokus på miljø og involvere bor-gerne i at finde miljøvenlige og bæredygtige løsninger. Derfor indstiller puljeudvalget, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

20: Agendaforeningen: Foredrag / event. Ansøgt beløb: 9.500 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 9.500 kr. (4.000 kr. til arrangement og 5.000 kr. til projektor/lærred).
Begrundelse:
Puljeudvalget finder, at der er tale om et arrangement som borgerne får glæde af – og som kan være med til, at underbygge eksisterende netværk og sætte fokus på Karens Hus. En projektor er en nødvendig værktøj for at både Agendaforeningen og andre kan få yderli-gere glæde af at benytte Karens Hus tilbud.

21: Helene Arnfred: Fokus på guldsmedeuddannelsen. Ansøgt beløb: 2.500 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 2.500 kr.
Begrundelse:
Hvis lokaludvalget med et yderst beskedent tilskud på 2.500 kr. kan være med til at hjæl-pe en af de mange lokale uddannelsesinstitutioner med, at få fokus på og udvikle uddan-nelsen til guldsmed er midlerne givet godt ud. Projektet kan ligeledes være med til at sæt-te fokus på Bispebjerg som studiebydel.

22: Capoeira foreningen: Brasiliansk dans. Ansøgt beløb: 29.000 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 29.000 kr.
Begrundelse:
Et nyt initiativ i Bispebjerg Bydel. En åben workshop for alle borger i Bispebjerg med et nyt tilbud om, at stifte bekendt skab med Brasiliansk kultur og dans. Ligeledes er målet at styrke foreningslivet i bydelen, skabe nye netværk med mere. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

23: CPH Youth FC: Øvelsesdatabase: 42.600 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen med det fulde beløb 42.600 kr.
Begrundelse:
CPH Youth har med stor succes etableret sig på Tagensbo Skole hvor man har formået at få mange børn/unge med i klubben – der er nu et ønske om, at udvide tilbuddet til også at dække området ved Lundehusskolen. Det store problem er, at tiltrække frivillige trænere. For at afhjælpe dette problem vil indkøb af en øvelsesdatabase være en stor hjælp for trænerne. Spilerne vil også kunne benytte et sådan ”database” til selvtræning. Puljeudval-get finder det vigtigt, at lokaludvalget understøtter det frivillige foreningsliv i bydelen og støtter op om aktiviteterne – derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

24: Batida/Biblioteket Kultur2400: POP-UP Teater og folkekøkken. Ansøgt beløb: 24.525 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 24.525 kr.
Begrundelse:
Der er tale om et anderledes udendørs kulturtilbud – hvor teateret opsøger borgerne i by-delen med tilbud om teaterforestillinger; efterfulgt af billig mad fra et folkekøkken. Det vil giver borgene i Bispebjerg – uanset alder; muligheden for at opleve teateret som ud-tryksform tæt på. Derfor indstilles det, at projektet støttes med det fulde beløb.

25: Københavns Skolehaver: Skolehavehus skitseprojekt. Ansøgt beløb: 87.500 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 87.500 kr.
Begrundelse:
Skolehaverne er et helt unikt område i Bispebjerg Bydel - og et område der hvert år bliver brugt og besøgt af flere tusinde børn/unge og deres forældre. Det er vigtigt, at dette tilbud stadig udvikles. I dag er der ikke brugbare indendørs faciliteter i skolehaverne. Et skitseprojekt for et ”skolehavehus” kan blive en afgørende brik i bestræbelser på rejser midler og vilje til at få bygget et sådan hus. Puljeudvalget finder det er vigtigt, at lokaludvalget støtter om en sådan et initiativ – og indstiller derfor at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

26: Folkloric selamta: Dans på Degnestavnen. Ansøgt beløb: 16.000 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen.
Begrundelse:
Dans på Degnestavnen er en tilbagevendende begivenhed som lokaludvalget tidligere har støttet. Der er tale om en forestilling af 2 timers varighed en dag i juli måned. Der er tale om danse/teater gruppe som tager rundt i hele København og giver børn/unge nogle gode oplevelser. Til trods her for, indstiller puljeudvalget at der gives afslag på ansøgningen af hensyn til prioriteringen af andre projekter. Puljeudvalget har således prioriteret helt nye initiativer og projekter/arrangementer der har en lokal forankring

27: Beboerprojektet PULS: Her bor vi et fortæller projekt. Ansøgt beløb: 69.800 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen på det nuværende grundlag.
Begrundelse:
Puljeudvalget anerkender, at der er tale om et godt initiativ. Et af hovedformål er, at få kortlagt beboernes i Fuglekvarterets ønsker til, hvordan området skal udvikle sig. Pulje-udvalget finder dog, at projektet burde være en del af det netop igangsatte områdeløft i Fuglekvarteret. Derfor - og af hensyn til prioriteringen af andre projekter – indstiller pul-jeudvalget, at der gives afslag på ansøgningen. Lokaludvalget vil dog gerne tage stilling til en fornyet ansøgning hvis der er en større medfinansiering på projektet.

28: Peter Rønn: Syng højt. Ansøgt beløb: 30.000 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes delvis med 20.000 kr.
Begrundelse:
Et initiativ der blev sat i gang 2012, hvor arrangementet med stor deltagelse fra Bispe-bjerg blev gennemført på Bellahøj Friluftsscene. Arrangementet gentages i år den 12. september på Bellahøj Friluftsscene. Arrangementet vil give både ældre og børn en an-derledes sangoplevelse og mulighed for at samles på tværs af alder og øvrige baggrund. Puljeudvalg finder dog ikke, at der skal ydes fuld støtte, da udvalget finder det nødven-digt, at foretage en prioritering af de midler der er til rådighed i bydelspuljen for at kunne tilgodese hele bydelen.

29: KFUM spejderne: Skt Hans ved Emdrup Sø. Ansøgt beløb: 20.000 kr.
Indstilling:
Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 20.000 kr.
Begrundelse:
Lokaludvalget har gennem de sidste år støttet Skt. Hans Festen ved Emdrup Sø – der ved at få status som bydelens Sankt Hans Fest. Arrangementet samler bredt i bydelen og er med skabe fælles oplevelser på tværs af alder og baggrund. Derfor indstiller Puljeudval-get, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Økonomi 2013:
Oversigt over økonomi hvis indstillingerne fra puljeudvalget følges:

Budget 2013: 1.940 kr. Disp.beløb: 920 kr. Indstillet beløb: 551kr. - Rest efter indstillinger: 369 kr.

Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning 18. april 2013:
Der blev givet støtte til følgende:
1. Litteraturhaus – formidling af arrangementer med 11.200 kr.
3. Degnestavnens Legeplads – Suppekøkken med 10.000 kr.
5. Alteration - kulturarrangement Dansekapellet med 8.000 kr.
6. Underhuset – Børnenes tarv med 30.000 kr.
7. Enver Valli m.fl. – Niels Bay Cup med 30.000 kr.
8. Lundehusskolen – foreningernes dag med 8.500 kr.
9. Foreningen Kulturnet – Aktiviteter i Karens Hus med 8.700 kr.
10. Miljøgruppen – K-Town Fest med 19.100 kr.
11. Bilioteket/BL-TV – Medielaboratorium med 30.400 kr.
12. BL-TV – Stemmer i Nordvest med 20.000 kr.
13. Dansekapellet – Bispebjerg i bevægelse med 35.000 kr.
14. Biblioteket – Det blinde ord med 20.000 kr.
15. Filmstationen – Filmstationens fødselsdag med 8.500 kr.
16. Copenhagen danc space - Dansekonkurrence med 28.000 kr.
17. Tagensbo Skole – Las os gå til noget sammen med 8.000 kr.
18. Teater Ego – Ronja Røverdatter med 25.000 kr.
19. Grundtvigs Kirke – Grønt hjørne med 25.243 kr.
20. Agendaforeningen – foredrag/events med 9.500 kr.
21. Helene Arnfred – guldsmedeuddannelsen med 2.500 kr.
22. Capoeira foreningen – Brasiliansk dans med 29.000 kr.
23. CPH Youth – Øvelsesdatabase med mere med 42.600 kr.
24. Batida/Bilblioteket – POP-Up teater og ”køkken” med 24.525 kr.
25: Københavns Skolehaver – Skolehavehus/skitseprojekt med 87.500 kr.
26. Folkloric selamta – Dans på Degnestavnen med 16.000 kr.
28. Peter Rønn – Syng Højt med 20.000 kr.
29. KFUM spejderne – Sankt Hans ved Emdrup Sø med 20.000 kr.
Alle bevillinger gives normalt som underskudsgaranti.
Der blev givet afslag til:
Ansøgning 4 Sokkelundliller jf. indstilling
Ansøgning 27 Beboerprojekt Puls jf. indstilling
Andet:
Ansøgning 2 Dansk Etnisk Samvirke – behandling af ansøgningen udsat, da der fortsat mangler oplysninger.
Rene Güllich deltog ikke i behandlingen af ansøgning 3, 6, 7 og 23. Tom Jørgensen del-tog ikke i behandlingen af ansøgning nr. 9, 19 og 20. Ebbe Hansen deltog ikke i behand-lingen af ansøgning nr. 4. Alex Heick deltog ikke i behandlingen af ansøgning nr. 11 og 12.
Til top