Mødedato: 18.04.2013, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

BYDELSPLAN - STATUS - MØDE RÅDHUSET 23. MAJ

Indstilling og beslutning

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg modtager en status på arbejdet med projekterne i Bydelsplanen og i relation her til foretager prioritering af de projekter der skal arbejdes på at få med i ”Budget 2014”
2. at Bispebjerg Lokaludvalg udpeger medlemmer af lokaludvalget der vil deltage i præsentationen af Bydelsplanen på Københavns Rådhus den 23.maj 2013.

Problemstilling

Ad 1:
I forbindelse med den såkaldte ”Overførelsessag” er der indgået et politisk forlig om, at afsætte 30 millioner kroner til blandt andet etablering af en ”cykelunderføring” ved Fyr-bødervej – så der bliver skabt et endnu bedre sammenhængende cykelnet i København.
Endnu inden, at ”Bydelsplan for Bispebjerg” er godkendt af Borgerrepræsentationen ser det således ud til, at der delvis kan sættes et ”hak” ved projektforslag nr. 8 i bydelsplanen.
Fortsættelsen af cykelruten ad Rentemestervej til mosen/Hareskovvejen – skal der fortsat arbejdes videre på.

Andre projekter
Som besluttet tidligere prioriteret af lokaludvalget, arbejdes der fortsat videre på projek-terne; ”Lige adgang til Sundhed”, ”Inklusion af borgere med psykiske lidelser”, ”Sund Vækst”, ”DesignLab Råstof”, ”Utterslev Mose”.

I relation til lokaludvalgets tidligere beslutning / prioriteringer skal det ligeledes drøftes hvordan lokaludvalget får sat mere fokus på projekterne ”Lokaludvikling i Ryparken / Lundehus” og ”Bispebjerg som studiebydel”.

Et samlet statusnotat på projekterne eftersendes og en nærmere orientering følger på mø-det.

Løsning
Lokaludvalget får en orientering/status på det igangværende arbejde. Lokaludvalget drøf-ter hvordan vi kommer videre med de prioriterede projekter i 2013 – samt hvilke projekt-forslag der skal prioriteres, med henblik på at få med i budgetforhandlingerne for 2014

Ad 2:
Torsdag den 23. maj 2013 afholdes der fra kl. 16.00 til 18.00 i Festsalen på Rådhuset en udstilling og præsentation af alle lokaludvalgenes bydelsplaner. Overborgmesteren vil åbne udstillingen og samtlige medlemmer af Borgerrepræsentationen er inviteret til en dialog med lokaludvalgsmedlemmerne om forslagene i bydelsplanerne.

Præsentationen på Rådhuset falder sammen med, at der møde i lokaludvalget kl. 19.00. De lokaludvalgsmedlemmer der deltager på Rådhuset vil således få tilbud om mad fra Cafe Glad inden lokaludvalgsmødet.

Løsning
Bispebjerg Lokaludvalg aftaler hvem der deltager og repræsenterer Bispebjerg bydel den 23. maj kl. 16.00 på Rådhuset

Bilag / Økonomi
Forslaget til Bydelsplan er tidligere udsendt til medlemmerne af lokaludvalget. (Ekstra eksemplar kan fås ved henvendelse til sekretariatet).
Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning 18. april 2013:
Ad 1: Orienteringen blev taget til efterretning – der arbejdes videre med at få de allere-de prioriterede projekter med i budget 2014.
Med udgangspunkt i bydelsplanen har Socialforvaltningen udarbejdet et udkast til bud-getnotat med henblik på, at få projektet ”Inklusion af udsatte borgere” med i budget 2014. Der var en drøftelse af hvorvidt lokaludvalget, allerede på nuværende tidspunkt skulle tilkendegive opbakning til projektet ved at bevilge ca. 25.000 kr. til aktiviteter i relation til projektet. Der blev ikke truffet endelig beslutning om en egentlig bevilling af midler på mødet. Formandskabet fik mandat til, at udarbejde en tilkendegivelse om, at lokaludvalget bakker op og vil tage stilling til en bevilling på et senere møde
Ad 2: Følgende fra lokaludvalget deltaget den 23. maj på Rådhuset: Ebbe Hansen, Tove Auda, Alex Heick, Winni Sjelle, Bjarne Holmbom, Dzenana Secic, Ditte Ekman og Tom Jørgensen.
Til top