Mødedato: 18.02.2016, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej 76

Høring: Nyt koncept for bydelsplaner

Indstilling: 

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,

1. at lokaludvalget drøftet forslag til høringssvar på Center for Byudviklings udkast til koncept for den næste runde af bydelsplaner.

 

Problemstilling

Lokaludvalgene skal i 2016 i gang med at udarbejde nye bydelsplaner. Det er tredje gang, der laves bydelsplaner, siden lokaludvalgene blev etableret, og både form og rammer er fra gang til gang blevet vurderet og justeret. Som optakt til den næste runde af bydelsplaner har Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling, udarbejdet et forslag til nyt koncept for bydelsplaner, som er sendt til kvalificering og høring i lokaludvalgene.

 

Formålet med høringen er at få det bedst mulige grundlag for en beslutning i BR om, hvordan de næste bydelsplaner skal udarbejdes. Fristen for svar er 1. marts 2016, og lokaludvalgets svar skal godkendes endeligt på mødet i februar.

 

Det fremsendte forslag til koncept fokuserer særligt på bydelsplanernes formål og på at styrke bydelsplanerne som et værktøj for både lokaludvalg, BR og forvaltningerne.

I den nuværende høring beder Center for Byudvikling særligt om lokaludvalgenes kommentarer til følgerne:

  1. Kan lokaludvalget fremhæve særlige fordele og ulemper ved hhv. første og anden runde af bydelsplaner?
  2. Hvad vil lokaludvalget gerne fastholde i en ny runde, og hvad anbefaler lokaludvalget udgår?
  3. Har lokaludvalget konkrete forslag til, hvordan bydelsplanerne kan bruges til at styrke dialogen med hhv. kommunens forvaltninger og politikere?

Center for Udvikling har, sammen med forslag til nyt koncept, fremsendt et forslag til disposition for de kommende bydelsplaner, som kan indgå i lokaludvalgenes diskussion, hvis udvalget vurderer, det er relevant.

Løsning / Bilag

Lokaludvalget drøfter forslag til høringssvar.

Forslag til høringssvar eftersendes.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

Ad 1: Forslaget til høringssvar blev godkendt uden bemærkninger.
Til top