Mødedato: 17.12.2020, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Frivillighedspris 2021 - coronaversion

Det indstilles,

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og beslutter at igangsætte ”Bispebjerg Frivilligpris 2021”.
  2. at Bispebjerg Lokaludvalg afsætter 19.000 kr. til formålet.

Baggrund

Er der en frivillig, der fortjener hæder for en helt særlig indsats i et corona-år? Pga. Coronasituationen kan det blive svært at afvikle en puljeaften i januar, som vi plejer og dermed uddele en frivilligpris. En anden måde at udpege og anerkende en særlig frivillig indsats på Bispebjerg kunne være at bruge facebook til at gøre opmærksom på de frivillige initiativer.

Et år med en pandemi har betydet, at alle har været nødt til at holde afstand, begrænse aktiviteter og samvær for at passe på hinanden. Alligevel har energiske ildsjæle trodset de umulige betingelser og sat gang i aktiviteter til gavn for fællesskabet på Bispebjerg – uden at gå på kompromis med smitterisikoen.

Ved at gennemføre en digital fejring af Bispebjerg frivillige og ved at lade borgerne vælge prismodtageren kan vi få skabt synlighed om puljen, aktivitet på de sociale medier og formidle det gode budskab om, at man godt kan sætte gang i aktiviteter, selvom der er mange begrænsende restriktioner og det kræver noget helt særligt.  

Forslag til aktiviteter og tidsplan i 2021

Januar

På facebook og i bydelsavisen beder vi borgere om at indstille en frivillig, der i et corona-år har igangsat en helt særlig indsats til glæde for fællesskabet.

Februar

Portrætter af de indstillede frivillige i bydelsavisen og på facebook

Februar

Afstemning på facebook som LU’s ”følgere” vil kunne deltage i.

(Med andre ord vil det ikke være LU-medlemmer - men borgere der bestemmer, hvem der modtager. LU-medlemmer og suppleanter vil fortsat ikke kunne modtage prisen).

Primo marts

Evt. Facebook-event med livestreaming hvor Bispebjerg Frivilligpris overrækkes. Det kan også være, at vi i marts ved, at der er mulighed for at holde et fysisk event lidt senere på året. Sammen med prisen følger 10.000 kr.

Efter eventen

Bydelsavisen bringer nyhed om prismodtageren

Løsning

Bispebjerg Lokaludvalg afsætter 19.000 kr. til afvikling af Bispebjerg Frivilligpris i en ”coronaversion”

Økonomi

Der afsættes i alt 19.000 kr. Fordelt med 10.000 kr. til prismodtageren - 6000 kr. til udvikling af filmportrætter og 3000 kr. til en layoutet annonce/prisvinder-plakat

Midlerne anvises fra ”Budget for puljemidler 2021” – se punkt 9.

 

 

Indstilling

 

Problemstilling

 

Løsning

 

Økonomi

 

Videre proces

Beslutning

Lokaludvalgets beslutning:

Ad 1: Der var enighed om at forsøge at afvikle ”Frivillighedsprisen” i løbet af foråret (afhængig af corona situationen). Der var desuden flertal for at afvikle uddelingen af Frivilligprisen på den traditionelle måde (altså ikke elektronisk).

Ad 2: Indstillingen blev godkendt – der afsættes i alt 19.000 kr. jf. indstillingen. Midlerne anvises fra ”Budget for puljemidler 2021”.

Til top