Mødedato: 17.12.2015, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

ORIENTERING FRA FORMANDEN OG GENSIDIG ORIENTERING

Kampsportens Hus:

Kultur- og fritidsforvaltningen har igangsat forarbejdet med henblik på at få bygget. Kampsportens Hus på Skodagrunden. Torsdag den 17. december (inden lokaludvalgsmødet) har formandskabet møde med forvaltningen om status på sagen. Nærmere orientering følger på mødet.

Utterslev Mose:

I forbindelse med budget 2016 blev der afsat 2,1 millioner til at udarbejde en helhedsplan for Utterslev Mose. Dette arbejde er nu igangsat.

I den forbindelse lancerer Teknik og Miljøforvaltningen i samarbejde med lokaludvalgene for Bispebjerg og Brønshøj Husum en ny pulje, som kan søges af københavnere til projekter, der sætter fokus på Utterslev Mose. Projekterne skal fungere som inspiration og input til den kommende helhedsplan for mosen.

Helhedsplanen vil blive udarbejdet med udgangspunkt i 3 overordnede temaer:

• Bynaturen som social løftestang
• Utterslev Mose for hele byen
• Sammen om Naturparken

 Mandag den 14.december kl. 19.00 afholdes der et åbent informationsmøde i salen på Biblioteket.

Nærmere orientering følger på mødet.

 

Beslutning

Orienteringen fra formand og medlemmer taget til efterretning.
Til top